Blomstrende grønkål betyder intet godt. Når den etårige kål skyder op i stok og sætter blomster om efteråret, hvilke blomster har et ejendommelig blegt udseende, betyder det også dødsfald i familien. A. P.
Deres gadebasse i Assentoft skal have kommet og stjålet en majbøg her i Haslum skor og plantet den på Assentoft gade. Tre unge karle blev udtagne om efteråret til at forestå lystigheden, og den villeste var gadebassen. Når de ikke kunde løfte ham til loftet, var han fri. Hans lam var gadinde, så parret hed gadebasse og gadinde. Gadelamsgildet var i...
Der var to gadebasser, der blev loftet op i en legestue om efteråret, og så blev der også løftet to piger, der skulde være gådinder. Gadebasserne stod for at bestille legestue og musikantere og holde regnskab over udgifterne. Men gådinderne havde ikke med andet at gjere end at bytte nytårsgaverne ud om julen og så stå for en pigelegestue, som vi havde i...
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
Når de skulde kjøre mog ud, gjaldt det om at blive Først færdig og at fa det letteste mog at kjøre med. De skummede ordentlig møddingen. Så var der en mand fra Udflytter-Nørå, ban var noget fiffig, og når de nu kjorte mog ud om efteråret, inden boghveden var kommen ind, og han kjørte op ad en sådan ager, tog han en boghvede-hok1) og lagde under hver...
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Når kvæget skal på græs om foråret, må der slåes ild over det (med stål og sten). Når det skal tages ind om efteråret, bor det ske på en solskinsdag, og den, der drager med det, skal have vanter på. Ved sådan behandling trives det bedst. At. N.
En gammel mand her i byen var ringe gangende og kuude ikke gjøre andet end at trække med en ko, der skulde græsse i vejgrøfterne. Men så vilde hun bese, og han kunde ikke godt komme af sted med hende. Så tjente der en dreng her i byen, de kaldte Potte-Niels, han er levende endnu og boer i Lcjsten, og der gik Hjord-Søren og klagede hans nød til drengen....
De to norderste mænd i Vester-Torup de sad alle tider i træde med hinanden. Den norderste af dem skyldte den sønderste for, at han havde flyt skjellet imellem dem. Den sønderste sagde dertil: "Det er mosæl løgn". Den ene mand havde en søn, den anden en datter, og de blev gift sammen, så begge gårde kom under ét. Da var begge de gamle mænd endnu levende,...
Der havde gået en gammel vej gjennem min faders gård i mange år, og min faders øgdrenge havde set, at der skulde komme en stor sort hund slæbende med en jærnlænke langs med det dige. Så er hunden vel gået videre ind gjennem gården. En dreng skulde op at flytte øgene om natten, og karlen sagde: "Træk i dine træsko, Per !" - "Nej, Fanden med mine træsko,...
En mand var flyttet ud på Nordby hede og havde der dyrket noget op på Hesselholm. Så om efteråret, når kreaturerne gik løse på heden, vilde de gå ud og gjøre hans sæd skade. Så drev han dem tilbage, og det blev mændene i Nordby forbitrede over og stiftede et komplot imod ham. En søndag, han vilde til kirke, overfaldt de ham udenfor kirken og dræbte ham....
På Drammelstrup mark i Tustrup sogn, Randers amt, er der en høj, som en gang har været et tingsted. I min barndom stod der endnu en række sten rundt omkring; der havde vistnok været tolv, for man kunde se, at der hist og her manglede nogen. Den kaldtes Per Timands høj, og herom fortælles følgende: Høgholm skove gik den gang helt op til Drammelstrup by. I...
I Knude ligger en høj ud imod fjorden, som kaldes Knudehøj, og denne skal have givet byen navn. Om højen fortæller man, at en prinds Knud somme siger, at det er Gorms søn Knud skal ligge jordet her. Dette gav stødet til, at folk gav sig til at udgrave højen forrige efterår i håb om at finde guld, men de fandt kun to sværd. I Ejstrup by, Rødding sogn,...
A var en aften silde om efteråret gået om til et hus, der ligger ved enden af [Ry Vandsted-mose. Det var mørkt, og allerbedst, som a nu går om ved moselandet, hører a et plump i en torvegrav. A standsede, og straks så gav det en lyd, som p-h. A gik ikke længere end som til den dor der henne, så gav det et plump til, og så gav det igjen et knyst ligesom...
Anden pintsedag om aftenen hørte a forvarsel for min husbond i Æsholdt. Konen havde en brodersøn i Gravballe, han træffede at være der og blev der natten over. Så havde de en karl, der var kommen hjem fra tjenesten og netop var der i besøg. De to lå så hver i deres seng oppe i gjæstekammeret. «Når de går i seng,» sagde konen, «kan I piger følge med op og...
En aften, vi sad inde ved min søsters i Rostrup (O adbjærg), da hørte vi en vogn komme kjørende i stærkt trav om for doren, og vi springer jo ud for at tage imod de fremmede. Men vi så ikke noget. Så gik vi ganske rolig ind igjen. Det første vi havde sat os, begyndte det at læsse brædder af uden for doren. Endnu var der ingen ting at se. Det skete nu i...
A er født henne i As, og min fødegård er flyt ud og ligger i noget skovkrat. Så døde min fader det samme efterår, han havde fået den flyt. Da var a seksten år, og der var ingen i gården villere end mig, så a skulde hente noget toj til begravelsen oppe i byen. Der var en nabo til os, som ingen kom til. Da a kjører nu hjem, kommer a imod ham. «Ja, din...
I det hus, som Dorte Skomagers boer i, havde svalerne et efterår sådan fart ind ad overdoren, og da konen en tid efter kom op på loftet og så i en lob, lå der så mange svaler som eu halv skjæppe, som vilde have vinterkvarter der. De var i dvale, og huu kunde rage imellem dem med hænderne. Så bar hun dem ud i solen, og de kom til live og floj én efter én....
Der var nogle udflyttere fra Fovlum, der havde storke, og de havde ikke givet tiende i fire år, folkene bavde nemlig ikke mærket, de bavde kylt neget ned i den tid. Det efterår da samledes der flere bundrede storke på marken på én dag der i nærheden, og de gik og knæbrede og spankulerede. Endelig stak de en unge ihjel, så den blev liggende. Den havde...
De Stjære unge folk vilde til Store-Ring til bal. Det var om efterårstiden og et forfærdeligt vejr med regn og sne. Da de kom ned til Mårbcek-sten-bækken, kunde de ikke komme over, for alting gik over sine bredder. Så gik der et bæst løs der nede og pas te sig selv den gang gik al ting jo løs om efteråret og så satte de dem op, og de blev ved at...
