I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
Eder: I tåssi navn! Hwa sneven skal di mæ de?
da.etk.JAT_06_0_00769
I Smidstrup, Sodenip sogn, ligger en bondegård, som skal have været en herregård, og der boede hr Truels og hans hustru, og de havde 3 små sønner. En nat drømte begge forældrene, at en hæslig drage havde slæbt dem til sin hule inde i skoven. En dag samme sommer lå alle 3 små sønner ude på marken og legede med blomster, da nogle rovere, som havde deres...
Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
Eder: Marigi, dceme, dørme, darme, missige. Møltrup, Himmerland.
da.etk.JAT_06_0_00768
Hvis man i vrede tager en kost og slår et barn med, bliver dette aldrig større. Jørgen II.
Mads Jørgensen, der boede i Sønder-Saltum, hans hov eder var en gang blevne forheksede. Så søgte han råd hos en klog mand i Ostrup, der hed Anders Allehånde. Han gav dem det råd, at de skulde grave en helt sort høne levende ned under syldstenene. De troede, at Kirsten Bækgård havde gjort det, hun var nemlig skyldt for at være en heks. Erik Sørensen,...
I Kirkeby ved Svendborg er der et kirkelam. Ea aften kom en tigger ind til en gårdmand og bad om at ligge der om natten, hvad han også fik lov til, og straks sagde han til folkene i gården: «1 har glemt at lukke et af eders lam ind, det går ude i gården!* Folkene gik da ud at se efter lammet, men der var intet, den gang de kom ud. Men om natten døde...
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Gulderos' å Guldravn de er æ køer djer navn, Spanglilli å Spanglet de er æ kvier djer ret, Silkitop å Gulderop å lille røø rønn di eeder ålld wå hawer åp å skiider i Avå grønn. Eller: Silketop å Gulderop å roden á en rønn han eder alld wå hawer åp, der grover i wå grønn. E. T. K.
At stille Heste, som løber løbsk. Da sig: Himlen under eder, Jorden over eder, Herren bevare Folkene, Fanden tager Hestene. I Navnet G. F..... Dette skal siges omvendt, som det her står, med Himlen under eder og Jorden over eder. Karl Adsersen, Lydersholm. Burkal S., Tønder Nørre A.
2159b. Hvis man om aftenen bliver bange og vil se sig til-bage, skal man vende sig helt om og ikke blot dreje hovedet, tider gives spøgeri, der kan bevirke, at man ikke kan dreje hov-edet tilbage, så at det for bestandig kommer til at sidde skjævt.vestjylland. n. p. o.
da.etk.DS_05_0_02159b
I en gård i Sallinge var der en kone, som var slem til at spøge i kjøkkenet, da hun var død, så folkene ikke kunde få ro der for hende. Præsten i Broby måtte da i lag med hende, og han manede hende ned lige til hovedet, men da vilde hun ikke længere. Han befalede da at slå en stærk egepæl igjennem hovedet på hende, og den stod der i kjøkkenet i lang tid...
Der har gået en løngang fra Gudum kloster og ned til den gamle bygning neden under bakkerne. Pladsen til den bygning kan sees vesten for rørene på den forhøjning, som der findes, skydende sig ud i kjæret. i-eder svendsgård, fabjærg.
da.etk.DS_03_0_01004
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
