2159b. Hvis man om aftenen bliver bange og vil se sig til-bage, skal man vende sig helt om og ikke blot dreje hovedet, tider gives spøgeri, der kan bevirke, at man ikke kan dreje hov-edet tilbage, så at det for bestandig kommer til at sidde skjævt.vestjylland. n. p. o.
da.etk.DS_05_0_02159b
I en gård i Sallinge var der en kone, som var slem til at spøge i kjøkkenet, da hun var død, så folkene ikke kunde få ro der for hende. Præsten i Broby måtte da i lag med hende, og han manede hende ned lige til hovedet, men da vilde hun ikke længere. Han befalede da at slå en stærk egepæl igjennem hovedet på hende, og den stod der i kjøkkenet i lang tid...
Der har gået en løngang fra Gudum kloster og ned til den gamle bygning neden under bakkerne. Pladsen til den bygning kan sees vesten for rørene på den forhøjning, som der findes, skydende sig ud i kjæret. i-eder svendsgård, fabjærg.
da.etk.DS_03_0_01004
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Der blev sunget: Her kommer den rige hr. Kavnsborg. Hvad vil den rige hr. R. ? Jeg vil så gjærne eders datter have. Ja, hvad vil du min datter give? Spot og skam, mons hun er i live. Vig bort, vig bort, du får hende ej. Her kommer den fattige mand Per Krybentå, Hvad vil den fattige mand P. Kr. Han vil så gjærne eders datter have. Og hvad vil du...
God aften, god aften, både mand og kvinde, husbonden med al hans husgesinde! kan jeg eder takke, som dette sig bør, vil Gud eder lønne, som dertil hor. Dette gik en gammel mand, der kaldtes Blinde-Hans, om og sang juleaften for at få lidt almisse. Lamme-Ane, Torr.
Så ikke hampefro den dag. Juledag falder på, og ryske den ikke den dag, du såede den. Ryske hamp. når måneden er fuld, og sa den 1ste maj. Borge Pedersen.
Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med himmelens Gud i det høje, med glæde og velstand i hver en vår gid Gud jer vil glæde tilføje! nu siger jeg tak Guds fred og godnat og ønsker Guds fred over eder. N. P. Pedersen, Mollerup.
I Skiødstrup kirkebog findes: "Anno 1687.nogle få dage før jul blev eden lille klokke ophængt i tårnet." Årstallet derpå er 1651. Årstallet på den store klokke er 1613.
Da pladsen her, som Folie skole nu ligger, var bleven jævnet, og der skulde til at bygges, så Rasmus Christensen i Blombjarg en aften, da han gik forbi, en drift hoveder, der lå på pladsen. Det var vel varsel for bygningen.
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
Pastor Zimmermann i Bjerring sagde en søndag, han stod og prækede i Mammen kirke og lagde mærke til, at nogle sad og sov: Vågner op, I som sover og slumrer. Anders Rytter, Peder Skavn! Fanden sidder i eders nakke og pirrer. Han var i det hele en meget alvorlig Og dygtig præst. Chr. J. Moller. Le.
Nidtydning af rigsbanktegn for 16 skilling, forbogstaverne er anvendt på lignende vis. Rask, 1 gutter, sværdet blotter, aldrig nybagt konge tage eders gamle Norge. Frederik overgav riget. Sligt kan ingen landsmand lide, ingen Nordmand glemme. Jens Madsen.
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
Hør, du store Bulder-i-Bovskank! vil du have den lille Slutter-i-Hulrøw, som jævne hos dig står, til din brud og ægtefælle, så vil jeg bede for eder, at der må vogse flæskbøster i eders skorsten som lus i skindbælge og tillige børn i eders sengesteder som muldhvalpe. E. T. K.
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
En matros skulde have bryllup. Da præsten nu tilspørger ham: "Vil du have denne . . ." Svarer han: "Ja. det er natyrlig, hr. pastor, det er derfor, vi er komne her." Da præsten læser op af alterbogen: ". . . værer eders egne mænd underdanige," giver han bruden et lille puf og siger: "Mærk dig det, Maren!" Lærer Pedersen, Bredsten.
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
