206 datasets found
Danish Keywords: ed Place of Narration: Nørre-Beg Randers
Et sted her ovre i Handest havde de været nede i Vindblæs ved den kloge kone for at søge råd i sygdomstilfælde. Da de kom hjem, havde de kastet recepten hen. Da pigen sad ude om aftenen og malkede, kom der et stykke papir flyvende i spanden, og det var recepten. Hun havde ikke været med der nede, så det var sært nok, at den kom til hende. En gang kom der...
da.etk.DS_06_0_00886
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
da.etk.DS_05_0_00636
Der rider en mand uden hoved i Markdal i skjellet mellem Nørbeg og Rejstrup. Han rider der formoden*'ig fra markudskiftningens tid. knud andersen, nørbeg.
da.etk.DS_05_0_00197
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
da.etk.DS_04_0_01096
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
da.etk.DS_03_0_01994
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
da.etk.DS_03_0_01809
Norbeg skal en gang have været en enlig gård. Der er nogle gårde, de kalder Hovgården, og den skal da have været stamsædet. Hovgården her i Norbeg har ligget norden og osten i byen. Kristen Hovgårds og Kristen Baks gård er resterne af den, men nu er pladsen helt sløjfct, for begge gårdene er flyttede ud. Der var mange sagn fra den gård. Der fortaltes om...
da.etk.DS_03_0_01419
Der skal have været en hellig kilde ved Vorning bro, og der er en jomfru bleven myrdet. Der var også en hellig kilde henne i Venning bakker. Den var så berømt, at folk langvejs fra har søgt efter den De kom st. Hans aften med deres børn, og vi kunde høre, de græd der nede, når de toede dem. Det er et godt stykke sønden og osten for byen. Der var lige...
da.etk.DS_03_0_01175
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
da.etk.DS_02_C_00007
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Hvis man i vrede tager en kost og slår et barn med, bliver dette aldrig større. Jørgen II.
da.etk.JAT_03_0_00820
Mads Jørgensen, der boede i Sønder-Saltum, hans hov eder var en gang blevne forheksede. Så søgte han råd hos en klog mand i Ostrup, der hed Anders Allehånde. Han gav dem det råd, at de skulde grave en helt sort høne levende ned under syldstenene. De troede, at Kirsten Bækgård havde gjort det, hun var nemlig skyldt for at være en heks. Erik Sørensen,...
da.etk.DS_07_0_01805
I Kirkeby ved Svendborg er der et kirkelam. Ea aften kom en tigger ind til en gårdmand og bad om at ligge der om natten, hvad han også fik lov til, og straks sagde han til folkene i gården: «1 har glemt at lukke et af eders lam ind, det går ude i gården!* Folkene gik da ud at se efter lammet, men der var intet, den gang de kom ud. Men om natten døde...
da.etk.DS_02_H_00062
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
da.etk.JAT_03_0_01379
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
da.etk.JAH_01_0_00273
Gulderos' å Guldravn de er æ køer djer navn, Spanglilli å Spanglet de er æ kvier djer ret, Silkitop å Gulderop å lille røø rønn di eeder ålld wå hawer åp å skiider i Avå grønn. Eller: Silketop å Gulderop å roden á en rønn han eder alld wå hawer åp, der grover i wå grønn. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00070
At stille Heste, som løber løbsk. Da sig: Himlen under eder, Jorden over eder, Herren bevare Folkene, Fanden tager Hestene. I Navnet G. F..... Dette skal siges omvendt, som det her står, med Himlen under eder og Jorden over eder. Karl Adsersen, Lydersholm. Burkal S., Tønder Nørre A.
da.etk.DSnr_06_0_00381