Her på dette sted fremtræder I for mig i dag, og nu vil jeg i dette øjeblik lægge eder på hjærte, at ligesom manden er kvindens hoved, så er og kokken hønens hoved. Du, mand, må ikke forskrække hende, du må ikke forstyrre hende med disse to runde kugler .... Véd du, hvorledes at du skal være sindet i din ægtestand? du må ikke lægge dig til at rage eller...
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
Når drengene så, som de havde bebudet, kom igjen på pintsedag, sang de følgende vise: For nu er den kommen, den glædelig pints'dag, da alle vi smådrenge skulle have os et lag. Så frydelig, så frydelig alt udi den sommer så grøn. Her stander vi smådrenge både store og små, vi venter os en gave, forend vi monne gå. I giver os en gave alt udi Guds navn, så...
Om at signe for Lus på Heste og Kvæg. Gå til og tag en Nap med dine Fingre imellem hans Ører og sig: Jeg forbyder eder I Lus at æde eller skjære i hans Kjød. Tag siden i hans Manke til hans Hale og sig lige så tre Gange: Jeg forbyder eder, I Lus, at æde eller skjære i hans Legeme. I Navn .... Amen. Fadervor. For hver Nap tag en Tot Hår Og kast bort....
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Ude på Mislhusum boede tolv Bønder, som vilde have en Vej herned til Hjemsted. Hjemsted-Bønderne vilde ikke tillade dem at have Vejen. Den gamle Vej havde gjort en meget stor Vinkel, men nu skulde den gå lige ud. Den Gang var Engene jo ikke udskiftede, og de måtte til at lægge Sag an mod dem for at få Vejen, og Enden blev, at de skulde have den, når de...
En Knippelskræmmer kom til en Gård her øster på og fik Lov til at ligge på Slagbænken om Natten. Så hældte Konen smæltet Bly i hans Ører, da han var falden i Søvn. Det blev ikke opdaget inden mange År efter, da Graveren skulde grave en Grav på Kirkegården. Han grov et Skelet op, og det fattede han Mistanke til, da han smed Hovedet op, for det raslede...
Tryller emse, brugt af en kone i Fredensborg, tiltalt for kvaksalveri: Min smed, sten sted, stjærnebimmel i eders øjne underblå om natten kvise, kom du her, du så liden semetin, soirekorn. Det rindende vand fra himlen kom, det grønne græs pæ Guds jord skal du fly, guld gjør glad vel, kviude sad i Øregård, skar flejre huden af den blå blegn. Cand. theol....
Mod rotter og mus. Sant- Gregorius haver det skåret, jomfru Marie har det sammenbundet, Jesus Kristus har det sammenbåret. Viger, I mus og rotter, fra mig hen til N. N., der skal I have eders fode ud af hans avl og grøde. I navn G. P.... Ribe amt. Termansen.
De kunde aldrig holde deres kreaturer bundne i stalden i den sydostlige gård i Egitslevmagle. Men når de om morgenen kom derned, var der aldrig noget løst. Så fik de en karl at tjene, som ikke troede på sådant spøgeri. Men en aften syntes han dog, det blev for slemt, og gik da derind, og så var alle hestene løse. Der blev nu helt rolig, da han kom, og...
Den gamle jomfru i Snogbæk, der er døv, fortæller, hvordan hun er bleven det. Hun opholdt sig på Dalsbygård, hvor hun var født, og så var der en stue, hvor de sagde, det spøgte i, og der skulde hun og jomfruen logere - det var vist på et besøg hos søsteren, som var kone i gården. De lå i samme seng, og som de var omtrent i æ søvn, hører hun, der er...
A tjente på herregården Refsø i Sommersted sogn og var en 17 år. En dag skulde a hen til Fovslet med et brev til herremandens broder. Det var lidt før aften, og det blev silde, inden a kom tilbage, klokken var imellem tolv og ét. En god halv mil derfra gik et bækløb med skov ved begge sider, og der gik et kvindfolk om natten. Da a kunde se ned i dalen...
En husmandskone i Alstrup døde. Hun lavede til børn, og så gik hun igjen, og manden mærkede det, hun kom og følte til ham i sengen, men han turde ikke spørge hende om noget. Den gang havde de ingen jordemoder, men der var en kone i byen, som plejede at hjælpe barselkoner, og hun sagde til ham en dag. "Hvad går der æd dig? du ser så ussel ud, din kone går...
Imens Koldekon' sad i arresten på Dronninglund, gik Brigaderens kone en dag udenfor. Så sagde Koldekon' til hende, at hvis hun kunde komme ud, så skulde hun gjøre ligesådan ved hende, som hun havde gjort ved de andre. Dem havde hun smækket ned med en kølle, hun havde underheudes forklæde, også begravet dem i et hul Men den syvende det var den sidste af...
For henved hundrede år siden var der noget spøgeri i Herringe by, på den grønne plads ved smedien og kirken, hvor der stod to store linde. Der var flere, som så dette spøgeri, og tilsidst skulde præsten der i byen, som forstod sig på sådant noget, mødes med spøgelset og se at få det manet ned. Han traf det også godt nok og begyndte at læse over...
Omkring Hostrup siges i gammel tid at have været mange orme, som gjorde stor skade både på kvæget og på kornet udi marken, hvorfor bymændene opsogte en mand, som lovede at ville fly dem af med samme orme, om de vilde love hannem, at der ikke var lindorme der omkring. Og der de nægtede lindorme der at være, optændte han en stor ild på marken, og der komme...
Ude i et hus mellem nogle bakker i Vestjyllatid boede en mand og en kone. Nu hændte det, at konen kom i barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst. I denne vånde kom en af højfolkene til manden og tilbod at hjælpe hende. "Hvordan kan du hjælpe, da der slet ingen kan hjælpe af dem, der er kyndige på det?" "Det har sin grund i," sagde den fremmede, "te der...
I en gård, som var bygget på en bakke, havde de meget uheld med deres kreaturer, hestene blev så magre, at de næppe kunde rejse sig, koerne kunde ikke malke, og folkene var nær gået til grunde. En dag kom så eu kone, som de kaldte kloge Maren, og for hende klagede konen da sin nod. "Ja," sagde Maren, "jeg er også kommen for at sige dig, hvad I skal. Ser...
Tæt osten for byen Pilemark på Samsø ligger en høj bakke, som kaldes Tovbjærg, hvor der har boet troldfolk. I Pilemark boede en mand, der hed Kræmmer-Jens. Hans kone havde fået et barn, men eu dag, hun så på barnet, syntes hun ikke, det var hendes eget, og hun kom i tanker om, at troldfolkene i Tovbjærg vist havde forbyttet det. Hun sagde det til...
Der boede en mand i Vebberstoft, som hed Anders Godrum, han havde en datter, som hed Ingeborg. Hun var noget fjottet og kunde næsten ikke tale så rigtig, at man vel kunde forstå hende. Da hun blev så stor, at forældrene kunde skjønne derpå, så bar de næsten tvivl om, at det var deres eget naturlige barn; de henvendte dem derfor til en klog mand, og denne...
