I Skiødstrup kirkebog findes: "Anno 1687.nogle få dage før jul blev eden lille klokke ophængt i tårnet." Årstallet derpå er 1651. Årstallet på den store klokke er 1613.
Da pladsen her, som Folie skole nu ligger, var bleven jævnet, og der skulde til at bygges, så Rasmus Christensen i Blombjarg en aften, da han gik forbi, en drift hoveder, der lå på pladsen. Det var vel varsel for bygningen.
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
Pastor Zimmermann i Bjerring sagde en søndag, han stod og prækede i Mammen kirke og lagde mærke til, at nogle sad og sov: Vågner op, I som sover og slumrer. Anders Rytter, Peder Skavn! Fanden sidder i eders nakke og pirrer. Han var i det hele en meget alvorlig Og dygtig præst. Chr. J. Moller. Le.
Nidtydning af rigsbanktegn for 16 skilling, forbogstaverne er anvendt på lignende vis. Rask, 1 gutter, sværdet blotter, aldrig nybagt konge tage eders gamle Norge. Frederik overgav riget. Sligt kan ingen landsmand lide, ingen Nordmand glemme. Jens Madsen.
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
Hør, du store Bulder-i-Bovskank! vil du have den lille Slutter-i-Hulrøw, som jævne hos dig står, til din brud og ægtefælle, så vil jeg bede for eder, at der må vogse flæskbøster i eders skorsten som lus i skindbælge og tillige børn i eders sengesteder som muldhvalpe. E. T. K.
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
En matros skulde have bryllup. Da præsten nu tilspørger ham: "Vil du have denne . . ." Svarer han: "Ja. det er natyrlig, hr. pastor, det er derfor, vi er komne her." Da præsten læser op af alterbogen: ". . . værer eders egne mænd underdanige," giver han bruden et lille puf og siger: "Mærk dig det, Maren!" Lærer Pedersen, Bredsten.
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
En bonde spurgte en gang en herremand, om han troede, man skulde gjøre hoveri i den anden verden. "Det kommer an på, om I forretter eders arbejde slet, for så kan det gjærne ske, at I også får samme skjæbne der." "Ja," svarede bonden videre, "så skal vi måske bære strå og brænde til, at det nådige herskab kan få det varmere." S. P. Jensen, Vole.
Der boede for nogle år siden en østerrigsk rebslåer i Svindinge, som var fulgt med den gamle grev Moltke på Glorup hertil. Han fortalte om sin broder, at han en gang - altså i Østerrig - kom til et sted, hvor ingen turde være om natten for spøgeri. "Så vil jeg bo der!" sagde han. Den første nat, han var der, kom der nogen uden for vinduerne og slog frem...
Det træ, Markus Kalv havde stået under, mens han aflagde eden, kom til at bære hans navn, det skal endnu have stået for få år siden, og der omkring var immer støj ved midnatstide. Træet så væmmeligt ud, der flød noget fælt ud af det, og når børn kom ud at plukke skovmærker, viste de hverandre Mars Kais træ, men ingen vovede at komme hen til det. Han har...
I Vårby å på Foerlev mark i Vemmelev sogn er et bundløst hul, som kalden Sortensvend. Der skal i gamle dage have ligget en gård, som sank osv. Man har en gang villet måle, hvor dybt hullet var, men de to gange fandtes der ingen bund, og tredje gang var der et bukkehorn på rebet, da det kom op, og en stemme råbte der nede: "Kommer Itiere, går det eder...
I Sjørslev kirke er der en tavlepung med tilhørende klokke og stok, som bærer følgende indskrift: Værer barmhiertige for Guds skyld. Giver i Jesu nafn, så skal eder gives. Samuel Olufssøn Anno 1706.
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. Nu er det bedst, a får oksen, Albert, siger han. Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den. Så gik skovfogden. En gang kom...
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
