Eder: I tåssi navn! Hwa sneven skal di mæ de?
da.etk.JAT_06_0_00769
Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
Eder: Marigi, dceme, dørme, darme, missige. Møltrup, Himmerland.
da.etk.JAT_06_0_00768
Hvis man i vrede tager en kost og slår et barn med, bliver dette aldrig større. Jørgen II.
Mads Jørgensen, der boede i Sønder-Saltum, hans hov eder var en gang blevne forheksede. Så søgte han råd hos en klog mand i Ostrup, der hed Anders Allehånde. Han gav dem det råd, at de skulde grave en helt sort høne levende ned under syldstenene. De troede, at Kirsten Bækgård havde gjort det, hun var nemlig skyldt for at være en heks. Erik Sørensen,...
I Kirkeby ved Svendborg er der et kirkelam. Ea aften kom en tigger ind til en gårdmand og bad om at ligge der om natten, hvad han også fik lov til, og straks sagde han til folkene i gården: «1 har glemt at lukke et af eders lam ind, det går ude i gården!* Folkene gik da ud at se efter lammet, men der var intet, den gang de kom ud. Men om natten døde...
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Gulderos' å Guldravn de er æ køer djer navn, Spanglilli å Spanglet de er æ kvier djer ret, Silkitop å Gulderop å lille røø rønn di eeder ålld wå hawer åp å skiider i Avå grønn. Eller: Silketop å Gulderop å roden á en rønn han eder alld wå hawer åp, der grover i wå grønn. E. T. K.
At stille Heste, som løber løbsk. Da sig: Himlen under eder, Jorden over eder, Herren bevare Folkene, Fanden tager Hestene. I Navnet G. F..... Dette skal siges omvendt, som det her står, med Himlen under eder og Jorden over eder. Karl Adsersen, Lydersholm. Burkal S., Tønder Nørre A.
2159b. Hvis man om aftenen bliver bange og vil se sig til-bage, skal man vende sig helt om og ikke blot dreje hovedet, tider gives spøgeri, der kan bevirke, at man ikke kan dreje hov-edet tilbage, så at det for bestandig kommer til at sidde skjævt.vestjylland. n. p. o.
da.etk.DS_05_0_02159b
I en gård i Sallinge var der en kone, som var slem til at spøge i kjøkkenet, da hun var død, så folkene ikke kunde få ro der for hende. Præsten i Broby måtte da i lag med hende, og han manede hende ned lige til hovedet, men da vilde hun ikke længere. Han befalede da at slå en stærk egepæl igjennem hovedet på hende, og den stod der i kjøkkenet i lang tid...
Der har gået en løngang fra Gudum kloster og ned til den gamle bygning neden under bakkerne. Pladsen til den bygning kan sees vesten for rørene på den forhøjning, som der findes, skydende sig ud i kjæret. i-eder svendsgård, fabjærg.
da.etk.DS_03_0_01004
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Der blev sunget: Her kommer den rige hr. Kavnsborg. Hvad vil den rige hr. R. ? Jeg vil så gjærne eders datter have. Ja, hvad vil du min datter give? Spot og skam, mons hun er i live. Vig bort, vig bort, du får hende ej. Her kommer den fattige mand Per Krybentå, Hvad vil den fattige mand P. Kr. Han vil så gjærne eders datter have. Og hvad vil du...
God aften, god aften, både mand og kvinde, husbonden med al hans husgesinde! kan jeg eder takke, som dette sig bør, vil Gud eder lønne, som dertil hor. Dette gik en gammel mand, der kaldtes Blinde-Hans, om og sang juleaften for at få lidt almisse. Lamme-Ane, Torr.
Så ikke hampefro den dag. Juledag falder på, og ryske den ikke den dag, du såede den. Ryske hamp. når måneden er fuld, og sa den 1ste maj. Borge Pedersen.
