Krigspudset med huderne tillægges også Kjøbenhavnerne 1659. f. dyrl.
da.etk.DS_03_0_01432
I Vrangagerhøj er en gammel begravelse, som man kun kan komme ind i, når man har sildegarnshoser på. f. dyrl.
da.etk.DS_03_0_00347
En frugtsommelig kone, der døer, skal også have offerpenge med i graven, ti barnet bliver født alligevel. f. dyrl.
Om den lille Marc so, der ved et hojt jordsmon er adskilt fra Tis so, hedder det, at når hin sø Byder sammen med denne, så skal verden forgå. F. Dyrl.
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
Rersø forklarer beboerne ved Reddeø. De påstår nemlig, at deres forfædre har reddet dronning Margrete fra at drukne. Til gjengjæld skjænkede hun dem en mark, hvorpå de kunde bede, nar de rejste til Kalundborg, samt tiendefrihed, som de har håndhævdet indtil dato. f. dyrl.
Det er bekjendt, at fiskerne endnu ved stille vejr hører klokkeklang på bunden af Tis sø. Det er af de klokker, som en trold i sin forbitrelse over ringningen kylede ud deri fra et nærliggende klokketårn, nogle siger: tillige med selve tårnet. f. dyrl.
Helbredende kilder på Holbæk amt var: Den næsten udtørrede på Hjembæk banke, på Kongsdals marker (Tygestrup s. 26 29) ved Holmstrup (Kirkehist. Sml. 8, 32.) Jomfrukilden på Mørkøb mark (efter sognets kirkebog fra forrige hundredår), de såkaldte jomfrukilder i Soderup sogn (ved hvilke herredsfogden i 1855 forbød kræmmere at indfinde sig som de foregående...
Da Kundby kirke, der kaldes den synlige Ikirke i modsætning til Butterups usynlige (kullede), blev opfort på den derværende store banke, måtte trolden, som før beboede denne, være sig om en anden lejlighed. Undervejs mødte han en mand, som han gav et brev, denne først måtte åbne, når han kom til Kundby. Men overvunden af sin nysgjærrighed lukkede han...
I den storartede og ærværdige, men ynkelig forfaldne kirke i Maribo ser man blandt de mange ligsten en over en præst (+ 1626), hvorpå er afbildet en fremrakt arm, bærende et bæger, hvoraf en slange skyder sig frem. Derom fortælles, at han ved giften af denne slange har forgivet 12 munke. Et maleri fremstiller 8 personer af en præstefamilie, der alle skal...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
