I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
En Trold stod ved Grinderslev Kirke og kastede en Sten efter Strandby Kirke. Den faldt i Tril-om Enge, Junget Sogn, og der er Mærker i den af hans 5 Fingre. Jeg hàr set den. Junget S., Salling Nørre H. Dyrlæge J. J. Hegelund, Ladelund.
Der var en gårdmand her, som havde en hest, der fik forstoppelse. Da der ingen dyrlæge var på pladsen, blev der sendt bud efter en klog mand, der kaldtes Ole Perøv. Men så var der en gavtyv, som, da budet var gået, tog en lille rund sten og puttede ind i enden på hesten. Nu kom den kloge mand, og han undersøgte hesten og mærkede stenen. Så trækker han...
Dyrlæge Mortensen i Skjelskør kom en dag ind til et par ældre folk i Egitslevmaglc. Lige idet ban kom ind, kunde han nok mærke, at de havde været oppe at skjændes, for de så sådan lidt løjerlig til hinanden. Så vilde han have at vide, hvad der var i vejen, men det varede jo noget, inden han fik det ud af dem. Ja, ser De, siger manden, jeg så...
da.etk.JAT_03_0_01798
Den gamle Møller i Kolby kunde også se Ligskarer og så' dem tit fra sin Mølle, når de kom fra Hårmark, og hyppig kjendte han nogle af de Folk, der var med i dem. Disse døde da også, inden Året var omme. Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen, Saniso.
I gamle Dage stod Dandsebjærg på Brundby Mark i visse Nætter på fire Pæle, og i Ildsluer kunde man se Nisser og andre Underjordiske dandse der under. Om det var før eller imens eller efter at Møllen stod, vides ikke. Efter O. J. Nielsen. Dyrlæge Andreas Pedersen.
da.etk.DSnr_01_0_00559
Fra dyrlæge Petersens mark til Terman Bloks vesten for vejen strækker sig en lavning, en slags enggård, som kaldes Ris eng. Her skal Danmarks skat for tre år ligge begravet. efter hans jokum lauritsen, vejen. o. chr. boye.
Der var en, der boede i Troelstrup, der var så dårlig til at læse, da han gik til præst, hans fader var fra Ullits og hed Thomas Arup. Den dag han blev konfirmeret, hørte pastor Blich ham ud i noget, han vidste han kunde en bitte krumme af. Da han så gik ud af kirken, stod faderen der, og så går præsten hen til ham og siger: Så du det, Thomas, det gik...
Enevold Jensen her på Herskind Hede havde en Hest, som fik den ene Fod forvreden, så den blev meget lam. Han søgte Dyrlæge til den, men det hjalp ikke. Så boede der en gammel Mand ovre på Voldby Hede, han hedder Mikkel Pedersen og er så dygtig til at læse over Vred og Lamhed og sådan noget, og ham fik lian da Bud etter. Da han kom, satte han sig ned ved...
Dyrlæge Tobiesen i Ferslev var meget klog. Nogle Bønder kjørte i Skoven og stjal af hans Brænde, og da de kjørte med det, skulde de om forbi hans Hjem. Det var nu om Natten, de hentede det, men så måtte de blive holdende der, til om Morgenen, da han kom op. Han kom så ud og takkede dem, for det de havde kjørt hans Brænde hjem. Han vilde ellers ikke have...
I Vejlen, en Lavning på Permelille Vestermark op mod Kolby, sees undertiden et klart Lys brænde om Natten, og en Bunke Mennesker sidde der omkring og spille. Kort eller sådan noget. Efter Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen.
En Nat Madam Porchsen og hendes Stifmoder lå og ventede på hendes Fader, der ikke var hjemme, hørte de begge, at nogen savede Brædder oppe på Loftet, og inden et År var Moderen død. Det var altså hendes Varsel. Dyrlæge A. Pedersen.
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
En aften kom en mand ridende og vilde overåen der ved Koldkur. Folkene rådte ham fra det, da der gik et spøgelse der nede, og mange havde hørt det. Men han sagde, at han skulde og vilde hjem, da hans kone stod for og skulde gjøre barsel. Han red så i Guds navn. Kort efter kom han tilbage, alt hvad hesten kunde strække, og var helt ligbleg. Men de kunde...
År 1804 brændte største Delen af Torup, nemlig 4 Gårde og 7 Huse. En Mand, der en Nat færdedes ad Vejen fra Østerby til Torup, omtrent et År før Ulykken skete, så' Varslet derfor, idet det for ham så' ud, som kun alle Skorstenene i Byen stod tilbage, sådan som det ser ud efter en Ildebrand. Han fortalte dette til andre og forudsagde således Ildebranden....
Min Fader var Dyrlæge og boede i Varde. Så var han en Gang ude i Orten at praktisere, og Folkene vilde have kj ørt ham tilbage, men han vilde helst gå. Der lå et jævnt Lag Sne på Jorden, og det var sent om Aftenen. Da han kommer om for Enden af Isbjærg, hvor netop Vejen går, så kommer der en Snebold susende om ved Hovedet af ham. Han tænker: »Hvad er det...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
En dyrlæge Lund kom en aften helt træt til en kro i Holsten og satte så sin hest ind i rejsestalden og gik selv ind for at få noget at spise. Der var en Zigøinertrop der inde, og han lagde mærke til, at én af dem ledte meget ivrig efter noget. Så spurgte Luud om, hvad det var. Han så efter en sort kat, som havde gået der. »Hvad skal den til?« Ja, deres...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Jens Damborgs søn Jørgen kunde også kurere. Hau kom en dag her forbi, og så havde jeg en broget ko med nogle slemme faddere på den ene forbov. »Hør, Jørgen, jeg har her den ko ... . kan du ikke kurere den?-: »A vil prøve på det«, siger Jørgen, gik så hen til koen, mumlede og spyttede og skrabte et bitte korn i jorden og gik så igjen. Men Fadderne gik...
