En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet...
Da de begyndte at dyrke heden op her syd for Lyngby, var der ikke mere end to mænd i Lyngby, der havde beslåede vogne og jærnkakkelovne. Men sæ faldt det i med så gode år under opdyrkningen, at de fik råd til at anskaffe sig beslagne VOgne. 949 og 950. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
I Kolby har der forhen været dyrket meget kål. Da den by skulde have navn, var de noget tvivlrådige om, enten de skulde kalde den Kolby, Karleby eller Kålby. Men så blev det da Kolby (Koolby). hans jensen uand, pilemark.
Den bakkestrækning, der mod øst omgives af Togdal og mod vest af den dal, der kaldes Holmen, har før været opdyrket, da der tydelig sees agre gående fra nord til syd og strækkende sig helt ud til Frær skjel forbi Gjerding huse. kl. cj.
Der ligger en høj imellem Skade og Holme, der kaldes Bushøj. En gammel kone gik på vejen, som går over højerj, og så kom der en ulv efter kende. Hun vidste aldrig hendes råd, men så havde hun et rødt indreskjørt, og det satte hun på hendes kjæp, og så rendte hun, alt det hun kunde, til Skade. Ulven rev skjørtet i stykker, og det var den sidste ulv, de så...
da.etk.JAT_01_0_01325
Min bedstemoder, Maren Nielsdatter, tjente i Balle ved Odder. En dag, de havde vasket, fik hun lov til at gå hjem om aftenen. Det var en vinteraften, og der var et tykt lag sne på. Som hun så går på vejen efter Hvilsted, kommer der en ulv frem og holder sig i en afstand af et par hundrede alen. Endelig satte den sig på enden og tudede. Da der ingen huse...
A er fodt til Juleaften og kan se noget. En Aften var a ude at besoge en Moster, der boede uden for Skjørring, og så gik a hjem om Aftenen Kl. 9. A skulde jo over Skjørring Bro, og i det samme kom en Træskokarl, der boede tæt ved, gående og fulgtes med mig. Nu så' a en hel stor Brudeskare kjørende hen ad Åen og kjøre ind under Broen. Det skraldrede i...
Min Bedstefaders Oldefader hed Søren Vorm, for det han havde skudt en stor Lindorm, der vilde sno sig om Århus Domkirke. Da han havde skudt Ormen, blev han spået af en gammel Kone, at så længe der var en Blodsdråbe af den Familie i Gården, så skulde de ikke blive fattige. Min Oldefader sørgede sådan, da min Fader solgte Gården til hans Broder, og denne...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
Lars Mors's bi svahnede. T det samme kom der en gammel kone forbi. »Gud hjælpe jer, vil jer bi svalme?« siger hun. Så siger Lars: »Nu kan vi godt give det op at få dem i kube, for nu får vi ingen held med dem.« Det paste også, bierne fløj deres vej. Lars Mors boede her i Egå. Maren Sørensdatter, Egå.
Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
Lav a tjente på Sønderborg på Shjodslrup mark, blev det sådan, te vi kunde ikke kjærne, og floden var så gale så gale, de var lige, te de flov efter alie kanter. Så måtte a op til Klemme i Sorte Mose, og a havde en julekage med og gav ham. Han flyede mig så noget i et papir, te vi skulde komme i det nymalkede mælk, og kvi vi så gav køerne det ind, så...
De gik karle og piger sammen til hove på Marselisborg, og mens min aldefader var med, var der en pige, som aldrig vilde med de andre, hun kunde aldrig blive færdig. Så løb der en hare for ved dem hele vejen frem og tilbage og løb og legte, og når de kom ned til gården, var pigen altid kommen og stod der nede/ De prøvede at skyde på den hare flere gange,...
En gammel mand her i byen, der hed Lars Mors, tjente som rlyttehjorde på Skjærum Munkegård. Han traf en dag en hare, der lå på agrene, og kom så nær til den, at han kunde slå den med køllen. Men idet han vilde slå til, fløj køllen op i panden på ham og slog, så han faldt baglænds over. Maren Søreusdatter, Egå.
Der var en Nordmand, som bandt en hund, der vilde bide ham, og den var bunden i et par dage. Så måtte folkene til at have bud efter Nordmanden for at få den løst igjen. Maren Pedersdatter, Egà.
En Nordmand lå hjemme ved min fader i Havrum ved Horsens. Da folkene kom ind til davren om morgenen, og Nordmanden kom op, så viste det sig, at der havde været en mus i hans pose. Ja, den skulde nok få sin helønning, sagde han. Så tog han ildtangen og skrabte på gulvet med den. Da kom musen og dandsede for ham, og folkene sad og så på. Han pikkede...
De Nordmænd, der gik om og bad, de var jo så kloge. Sådan en én kom til et sted, hvor de var ved at bage; men de havde ikke stunder at give ham noget. Hvi han så var gået, gav de dem til at dandse, og folkeue kom af marken, men kvindfolkene dandsede endnu og havde ikke lavet middagsmad, og brødene var ikke i ovnen. Kurlene kunde ikke forstå, hvordan det...
Eu pige og en karl var forlovede. Så sagde han til hende, om hun vilde love at være ham tro. Hun svarte ja, og hun vilde ønske, at Fanden måtte komme og tage heude på hendes bryllupsdag, hvis hun brød hendes ord. Hun slog alligevel op med karlen og tog en anden én. Så kom hendes bryllupsdag, ng hun blev pyntet som brud. Konen, der pyntede hende, satte...
På Katholm kom en karet kjørende op foran slottet, sådan til højtiden. Det var fru Mette, der spøgte dér. Hun havde klædt bønderne af alle deres gode klæder og været for hård ved dem. Hendes mand hed Thomas Fasti og ligger begravet i Ålsø kirke. Hendes ligkiste er der også, men der blev blot lagt en natkappe og noget halm i den. Hun havde budt fremmede...
Oppe ved Skjodstrup er en høj, der kaldes Bøgehøjen, og der sagde de, at der færdedes noget ved den. karen jensdatter, egå.
da.etk.DS_05_0_02057
