I Qvists nuværende gård i Pilemark boede, den gang markerne udskiftedes, en mand, som hed Espen. Han flyttede sin marks søndre skjelsten ind på naboens mark om natten, men derfor måtte han også gå langs det fejle skjel hver nat, ringlende med en landmålerkjæde, mange år efter sin død. Mærkeligt nok viste det sig også, den gang Qvist i året 1865 kjøbte...
Der var en Egeskov vesten for Malle, der blev brændt af af Svenskerne. Nu er det en stor bede, Vandsted hede, hvor der gror nogle birkeris. Slaget med Svenskerne stod ved Rønbjærg, og ejendommen, hvor det stod, kaldes Slammetoft. Fra det slag blev ligene begravet i Teglbakken. Der er blevet gravet menneskeen op i læssevis, og a bar set dem. Ale kirke...
Ugilt præstegårds hede var dyrket i gammel tid, for der er furer rundt omkring, og i Asholm mark er mange gamle diger og indelukker. Nogle af dem er lige så store som tyve tønder land. Der har deres hoveder gået. Det var altsammen tydelig kjendt, da marken lå i hede, men nu er det næsten altsammen pløjet hen og ukjendeligt. kristen pedersen, ugilt.
Norden for Gub sø har der også ligget en gård. Ejendommen, som den ligger på, kaldes Belderup. Da heden blev dyrket op, var der tydelige spor af grundsten, og det havde ingen lille gård været. Der er en lavning på marken, der kaldes Romandskjælder, og Stoffers kjelde lå lige neden for gården efter søen til. Lige ved søen er der tydelig kjendt, at der har...
I Skarrild har været en gård, som hed Kragelund, man kan endnu se stedet, der er en lille om sommeren tør dam, og heden bærer også spor af, at den har været dyrket. Lidt osten for ligger fem smågårde, som hedder Lustrup, og der fik herregårdens folk vasket, derfor kom det til at hedde Lustrup. En fjerdingvej til vest ligger Bukkjærgårde i Assing. Navnet...
I Navntoft, Vorde sogn, skal have været en kirke eller et kapel for Navntoft og Viborg norremark. Endnu i mands minde kunde man se gravstederne tydeligt. Det lå midt i den gamle by, og stedet er meget tydeligt endnu, men er så godt som helt dyrket. Kirkegårdsdiget var der i min drengetid. De hugne sten har man senere druknet i en skudtørvgrav for at...
I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
Forhen brugte kvindfolkene at vrikke imellem to stole. Der skal enten være 16, 20, 24, 28 eller 32 tråde, for ellers kan skjellet ikke tages rigtig, og der må hverken tages 14 eller 18, 22 eller 26. Bredere end med 32 brugte de ikke. Man havde smalle træpinde til vævningen. Niels Svendsen, Kjærby.
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
Imellem Ubberød, Tommerup. Vissenbjærg, Brylle og Brændokilde var der i midten af forrige århundrede næsten udelukkende skov med enkelte dyrkede pletter imellem. En gammel kone har sagt. at hendes forældre har talt om ulvene i den del af skoven, dor kaldes Hesfbjærg skov, og dor var også en ulvegrav i den. Den var rund ligesom en brønd og fandtes i...
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at...
Når man færdes ad Vejen fra Svinholt til Klattrup og er kommen op ad Smørhulsbanken og til Fælledgårds Mark, så man har den dyrkede Mark på sin højre Side og Skoven på venstre, ser man lige inden for Vej diget og i Kanten af Agrene et gammelt, enligt stående Bøgetræ, hvorom der går et gammelt Sagn. Hver Nat færdes der en hvidklædt Jomfru fra Gården og...
Bindeballe By har først ligget i Bindeballe Sande ved et Hul, som kaldes Bundløs, og som er der endnu. Så måtte de flytte østerpå, for det Sandflugten blev for hård ved dem, til det Sted, der kaldes Gårdsled. Det er østenfor, og der findes endnu to Voldsteder. Så måtte de igjen flytte øster på op i Skoven, og der ligger Byen endnu. Den tunge Jord der...
Der har været Skov over det meste af Tønning Sogns Mark, og Sporene deraf findes endnu i Trækul og gamle Kulmiler, som der findes Rester af hist og her på den dyrkede Mark. Der har også været Egepurrer og Egestovner på Marken i Mands Minde. Det sidste Træ, der blev fældet på Tønning Hede vesten for Tønning, skal efter Fortælling have faldet om og slået...
Den Del af Jegsen Skov, som ligger øst for Byen og oven for Hakkerne, har tidligere været under Plov, da de gamle Agerrygge og Rene endnu er synlige. Syd for Adslev mellem denne By og Bjertrup ligger nogle Husmandslodder og en lille Gård, som endnu kaldes Heden. Jorden er udstykket fra Adslev Byes Marker og har en Gang været bevogset med Lyng, og denne...
Gamle Kristen Andersen i Sejrup fortalte mig en Gang, at der på Jørgen Kristians Ejendom i Sejrup Krat var en hellig Kilde, og hvortil de syge Folk valfartede. Den kaldtes altid af de omboende Folk den hellige Kilde. Der var tre Væld tæt op ad hinanden, og Vandet vældede ud af en Hedebrink. Men nede ved hans Hus var der intet Vand at komme til, om man...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
En mand var flyttet ud på Nordby hede og havde der dyrket noget op på Hesselholm. Så om efteråret, når kreaturerne gik løse på heden, vilde de gå ud og gjøre hans sæd skade. Så drev han dem tilbage, og det blev mændene i Nordby forbitrede over og stiftede et komplot imod ham. En søndag, han vilde til kirke, overfaldt de ham udenfor kirken og dræbte ham....
I Grimstrup er en vold på en tusend alen, der kaldes Kamp dige. Der er stor krat der, og i en udkant af krattet findes volden. Det er tydeligt at se, at den er kastet op. Den går omtrent i retning af syd og nord, og i nord er marken dyrket op, og volden altså sløjfet, så den taber sig på den dyrkede mark. I syd taber den sig ude i beden. Der skal en gang...
