Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Da de begyndte at dyrke heden op her syd for Lyngby, var der ikke mere end to mænd i Lyngby, der havde beslåede vogne og jærnkakkelovne. Men sæ faldt det i med så gode år under opdyrkningen, at de fik råd til at anskaffe sig beslagne VOgne. 949 og 950. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
I Kolby har der forhen været dyrket meget kål. Da den by skulde have navn, var de noget tvivlrådige om, enten de skulde kalde den Kolby, Karleby eller Kålby. Men så blev det da Kolby (Koolby). hans jensen uand, pilemark.
Den bakkestrækning, der mod øst omgives af Togdal og mod vest af den dal, der kaldes Holmen, har før været opdyrket, da der tydelig sees agre gående fra nord til syd og strækkende sig helt ud til Frær skjel forbi Gjerding huse. kl. cj.
En smed i Fonnyre var den første, der dyrkede kartofler her på egnen. Han fik sættekartofler af Tyskerne på Alheden, og de lærte ham, hvordan han skulde passe dem. Så lærte folk af ham igjen, for ingen vidste jo, hvordan de skulde bære dem ad. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Vestlig i Jærnved sogn er Trolddal. Før det blev opdyrket, fortalte de, at der kjørte én og pløjede med fire for, og den gloende ild stod ud af næsen af den. I Kongenstoft lige norden for præstegården og på dens mark har der altid gået spøgeri, og folk har gået vild der. Der går en hovedløs hest der. jørcen jørgensen, jærnved.
I Navntoft hede har jorden forhen været dyrket. De gamle har fortalt meget om, hvordan de tydelig kunde se de gamle plovfurer. Nu er det meste atter taget under plov. Byen har i gammel tid ligget helt samlet. lærer nielsen, vorde.
Der skal have ligget en by nordvest for Åsted, som er bleven lagt øde i den sorte pest. Der er grave og diger hei nede i lieden, så den mark har en gang været dyrket op. ane marie andersdatter, ÅSTED.
På heden her ovre på Akildtrup mark har ligget en kirke. Der var en knold med murbrokker, mens a var en dreng, men nu er jorden dyrket og sløjfet. hans krist. pedersen, haslum.
da.etk.DS_03_0_00646
I Hul trup har der været kreinmelskov, sådan hvad vi kalder knokkelskov, og er for resten endnu. I Hornelund var der for 100 ar siden sa store skove, at de havde klokker pi hestene for at kunne finde dem. Det fortalte en ældgammel mand i Horne. Men i de sidste 40 år er det blevet dyrket op og er nu agerland. A har kjøbt mange trærødder derfra. Niels...
Der er kun fire gårde i Rostrup, men en gang var der kun én. Til minde om den gamle gård star en gammel knudret eg omtrent midt i byen, den er fra den tid af. Nede ved Rostrup mose er endnu i de senere år i heden fundet plovfurer, der stammer fra den gamle gård. Det har været dyrket op den gang og har bort til gården. Men den har lige godt ligget oppe,...
Ved Bunderupgårdene i Ellidshøj har der i gammel Tid været et Tingsted, og der er endnu i Heden vesten for en hel Del gamle Hedeveje og Hjulspor, der kaldes Tingvejene. De hører selvfølgelig op ved den dyrkede Mark, og Stedet bestemt, hvor Tingstedet har været, kan nu ikke påvises. Ellidshøj S., Hornum H.
Min bedstemoder sagde.'at Når hun kunde avle tredive td. byg i denher gård, var hun lykkelig. Nu avler vi firs traver, og så var der endda grund til, at de kunde avle mere byg den gang end nu, for de såede altid gammelbyg (o: grønlandsbyg), men der er jo dyrket meget op siden. Hele strøget nord for Borum var hede. og nord for byen her var også stor hede...
Oppe i Frederits-egnen var der jo meget skov, og så skovede de dygtig løs af det og kjørte til Frederits med træ og solgte det. Så var der kommet en fremmed mand til Treide, han var fremmed på egnen og lidt videre i dygtighed end de andre bymænd. I steden for at kjøre med træ gav han sig til at dyrke sin mark. Som han nu en dag går og pløjer, kommer der...
