En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
Der var en grov klog Præst i Bræsten en Gang. Ingen kunde jæle fra ham, for det kunde han se, hvor han var. En Juledag, han iar og præker hans Juleevangelium, så siger han: »Holdt 1« lige sd ét. Kirkefolkene lydde på dether, for det paste nu ellers ikke Prækenen. Han blev så ved at tale og fik Ende på Tjenesten, da han så kommer hjem og af hans...
Min Oldemoder fortalte også om en Høj, hvorpå der brændte Lys om Natten. Manden gik så ud og vilde grave i den. Han kom endelig til Kisten og var så ved at grave den op. Da kom der så meget sært for ham. Endelig, da han bøjer sig ned efter den, da kan han se, hans Gård står i lys Lue, og så falder det ham lige for Munden: »Oi Herre Jøsses da!« Men så var...
I gammel gammel Tid var de kommen i Tanker om at ville have dem en Kirke bygget i Bræsten, bg de havde allerede fået stilt an til det, men det, de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. De prøvede nu både det ene Sted og det andet, men det var akkurat lige tosset. Folkene var jo kjede af, at alt deres Arbejde var spildt, og søger så hen til en...
Når et nyfødt Barn blev svøbt, så skulde Listen fæstes med en ny ubrugt Stoppenål, og den skulde bruges hele Tiden, indtil Barnet var døbt, for at det ikke skulde blive skift. Et nyfødt Barn skulde også lægges i en Sædeløb. Ane Marie Nielsen, Egsgård Mark.
A har set én, de kaldte en Skifting, det var, lav a var en bitte Tøs, a kan lige huske hende. Det var henne på Ollerup Mark i Bræsten. Hun var 30 År og var ikke så høj som Bordet, og havde et grumme stort Hoved, og Huden på hendes Hænder var så skorpet, og Fingrene var så korte og tykke. Den var så tyk i Mælet, og det var snart ikke til at forstå hendes...
Min Oldemoder fortalte om en bitte Bjærgkone, der kom ud til min Oldefader, da han gik og plovede ved en Høj, med en Ovnrage, som Skaftet var gået af, og sagde til ham, te dersom han vilde danne hende den, så vilde hun give ham et Stykke nyt Brød. Han tog hans Plovøgse og dannede den med, og lidt efter kom hun med Brødet på et Træbræt, men det var så...
Der var en Mand, der skulde til Mølle, og han havde Stude at kjøre med. Da han så skulde hjem igjen, var det blevet i Halvmørkningen. Som han så kj ører forbi Kjeldsbjærg, tykte han, der kom en stor Kat springende lige ud af Bakken og hen til Vognen og så op i den og sætter sig på Mølleposerne lige bag ved ham. Der sidder den så nok så fornøjet og bliver...
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
I en gård i Sallinge skal en mand være nedmanet i bryggerset, og der vises en stor egepæl i rendestenen som stedet, hvor dette skete. En gammel pige, som fortalte det, har set pælen, men hun kunde ikke mindes, om det var præsten i Hågerup, der siden kom til Sønder-Højrup, eller præsten i Broby, der manede ham, for de var begge to dygtige nok i den kunst,...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
Der var så mange jule krybskytter her i fordums tid. Skovrideren boede oppe på Låsled efter Rødding, og ban havde en karl, der var så god til at snakke for den gamle, så han troede ham så godt. Men han var en rigtig krybskytte, den samme karl. En morgen skod han et dyr, og da skoven går lige ind til gården, så slæbte han dyret helt derind og lagde noget...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han...
Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
Der ligger en lille Herregård i Grindløse, som hedder Jerstrup, og der havde de en Nisse. Der var også én i en Gård oppe i Grindløse, og de vilde stjæle Havre fra hverandre, for de Nisser var jo så dygtige til at fodre Heste. Der er en lille Bjærgstrækning midt imellem Jerstrup og Grindløse, og der mødte de en Gang hinanden og kom til at slås. Den Nisse...
I Skramgården, Fyen, havde de en skifting, der aldrig kunde sige et ord. En morgen, da pigen var kommen meget sildig ud at malke, hørte hun nogen råbe: "Kom Pinds, kom Pands!" og bliver ved at gjentage det flere gange. Da pigen nu kom hjem, fortalte hun, hvad hun havde hørt, og da udbrød barnet, som lå der i stuen: *Det er min moder!" Med stor...
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
