Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: Hvormange lofulde har I torsken i dag. De svarede: Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften....
I Kristian den syvendes tid kom der et helt læs sølvkander og bægere ud af Treide by, som de skjænkede kongen. Det var sådanne sager, han lavede de frivillige ofre af til fædrelandet. Mange steder havde de det dygtigt med penge, hele stumphoser fulde, men landet i sig selv var JO forarmet. Kristen Ebbesen, Egtved.
En gang krigedes folkene i Karby på Mors med folkene i Heltborg i Ty. De sloges med store sten, så store som huse og høstakke. De ligger i den vestlige side af fjorden. Morsingerne var nogle dygtige karle, og derfor kaldtes deres by Karby, men Tyboerne fik deres sten helt over på Morslandsiden, og de var rene helte, hvorfor deres by kaldtes Heltborg. p....
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
I en gård i Sallinge skal en mand være nedmanet i bryggerset, og der vises en stor egepæl i rendestenen som stedet, hvor dette skete. En gammel pige, som fortalte det, har set pælen, men hun kunde ikke mindes, om det var præsten i Hågerup, der siden kom til Sønder-Højrup, eller præsten i Broby, der manede ham, for de var begge to dygtige nok i den kunst,...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
Der var så mange jule krybskytter her i fordums tid. Skovrideren boede oppe på Låsled efter Rødding, og ban havde en karl, der var så god til at snakke for den gamle, så han troede ham så godt. Men han var en rigtig krybskytte, den samme karl. En morgen skod han et dyr, og da skoven går lige ind til gården, så slæbte han dyret helt derind og lagde noget...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han...
