421 datasets found
Danish Keywords: dyb Place of Narration: Fur
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
da.etk.DS_01_0_00660
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
da.etk.DS_01_0_00353
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
da.etk.DS_01_0_00233
Vievad eller gårdhullet neden for Hagbarts høj, hvor en gård sank ned i gamle dage, er endnu så dybt, at det ikke kan bundes med et vognreb. jørcen hansen.
da.etk.DS_03_0_01195
Drømmer man, at man falder ned, lige når man er ved at falde i søvn, falder man dybere i synden. Ane N.
da.etk.JAT_03_0_01403
Der har været stor Skov her nede i Mosen lige sønden for Byen mellem Otlersbøl og Skjærbæk. Den skal have været kaldet Appenholts Skov. Man gik fra Skjærbæk over i Hvidding Herred i en dyb indhyllet Skov. Hans Jepsen Jefsen, Gjesing, Skjærbæk. Skjærbæk S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_01263
Der er et sted i Mølleåen, der kaldes Kirkedybet, det har sit navn af, at det skal være lige så dybt, som Tåning kirke er høj. A har medet der mange gange og véd, at det er knagedybt. tåninc.
da.etk.DS_03_0_01841
Går regnormen dybt i jorden, far vi stræng vinter.
da.etk.JAT_01_0_00454
En Præst sad en Nat i en stærk Snestorm i sit Værelse og tænkte: »Det er da godt, jeg kan blive hjemme i et sådant Vejr.« Da syntes han, der lød ligesom et dybt Suk i Værelset, og kort efter kom en Vogn kjørende. Man vilde bede ham følge med hen til en syg i et fremmed Sogn, og nu troede han, at Sukket kom derfra. Pastor Christensen, Søby.
da.etk.DSnr_02_J_00364
Endnu et andet Sted hedder Lossehullet, hvilket er et ind i Klintens Lervæg gående langt og dybt Hul, hvor man i gamle Tider mente at se Spøgelser, samt at Klintekongen havde sit Væsen. (Præsteindber. til Hoffmann.) Achthon, Magleby.
da.etk.DSnr_02_A_00029
Der er en dal ude i Engelsholms Ladegårds skov, der kaldes Fandensdal, den er fæl dyb og skummel. Folk siger, at der er spøgeri og værken der, og de er bange for at færdes der om natten. jeppe lavrsen, staby højskole.
da.etk.DS_05_0_02067
På Djønnæs boede en sysselkonge, og der boede en i Gammelhave ved Silkeborg, og en trejde boede ude i noget, de kalder Kongehusene. Da Svenskerne var her, skod de fra noget ovre i Alling bakker, de kaldte Lei (o: Lide), over efter Djønnæs, og så skød de slottet ned. Da rømte kongen til Silkeborg. Han tabte sin hat ved Hattenæs, og han druknede vist ved...
da.etk.DS_04_0_00189
I Tise bakker skal der stå et guldskib. De kalder det Guldbjærget, der hvor det står. Masterne skal stå så højt oppe, at der kun ligger en digetørv over dem. Vi gjorde Jhove til Hammelmose, og når vi skulde derud efter fyld, blev det os sagt, at vi ikke måtte støde for hårdt eller grave for dybt for ikke at gjøre skade. jens sten, s.-saltum.
da.etk.DS_03_0_02341
Der er et stort bjærg ved Frederikshavn, de kalder Jebjærg, der grov de også efter guld. De kastede så længe, til de kom til en stor kiste. De de nu havde fået fat, siger den ene til den anden: "Hold nu godt ved?" Men så rejste den ned i højen igjen, og de beholdt blot håndfanget. I det samme hørte de en rost dybt nede i højen, der sagde: "I ljet (o:...
da.etk.DS_03_0_02251
Der går her i Gjenner sådan en dyb grue helt oppe fra mosen — a troer nok, det er Preussermosen — og ned til havet og de siger, at Kalvø er skyllet ud fra den, og har så lagt sig der, denne grue kaldes derfor også Kallesdal. ane povlsens, gjenner.
da.etk.DS_03_0_01865
Vesten for Dronninglund præstegård på enden af Lunderbjærg findes en større høj, og ved siden af den, osten for, er en omtrent 16 alen vid og 10 alen dyb tragtformet fordybning, der siges at have været Brigader Hallings iskjælder. Indgangen til den er fra nord, hvor der er en stor sænkning i voldkanten. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_01864
Der har stået en herregård på Alsbjærg gade, men den er sunken. Der er en dam så dyb, at man kan ride en hest ud i den og svænge den der. crecers pedersen, torslev.
da.etk.DS_03_0_01193