Karup Kirke havde i gamle Dage et meget højt Tårn. Der blev en Gang taget 18 Alen af det, og så var det endda meget højt. Her sad Dronning Margrete oppe og så på, hvordan hendes Krigshær kjæmpede. Slaget stod ude på Alheden ad Grøn/iø/-Siden. Hun gav da det Løfte, at hvis hendes Hær måtte vinde, så vilde hun give en Guldkalk til Karup Kirke. Da Sejren...
Dronning Margrete har haft et Lystslot på Ovrø. Slotsbakken ligger omtrent midt på Øen, men der går et Engdrag ind fra Salvig, altså nord fra, og det har sandsynligvis i den Tid stået under Vand og været sejlbart. I Højvande står Engen endnu under Vand. Når der er Korn på Marken, kan man endnu se, hvor Muren har været, og der pløjes endnu Murrester op....
Der var en Dronning på Brattingsborg i Klejtrup, og hun døde der. Så skulde hendes Lig føres til Viborg Domkirke, og der blev spændt fire røde Stude for Vognen, som Liget skulde kjøres på. Men da de kom i en Hule, der kaldes Dronningens Hule, syd for Kirken, kunde de ikke trække hende længere. Hun blev da begravet i Vejgrøften under en stor Sten, som...
Ovrø har ikke altid været så stor som nu, den er vogset meget i den sidste Menneskealder. Den er vogset op af Havet, og det første, som kom frem, var Bakken ved Snave. Da den lige var tittet op over Havfladen, kom der en Båd sejlende med to Koner i, og da de så Landet, som stak frem, sagde den ene: Der over en 0. Således fik Ovrø Navn. Da Dronning...
Den engelske Dronning vilde have en dansk Prinds, men han vilde ikke have hende. For at hævne sig på ham for det, lod hun grave Kanalen imellem England og Frankrig, og da nu Vandet strømmede ind, ødelagde det en Del af den danske Konges Land. Lærer Jensen, Møgeltønder.
Der har ligget en gammel Gård lige overfor Skjærup Skole på den anden Side af den gamle Landevej, som den Gang gik lige der forbi. Den sidste Ejer hed Markus, og der er endnu små Bester af Haven tilbage. Der var udskårne Zirater over Døre og på Bjælkehoveder. Her skal Kong Frederik den Fjerdes Dronning have stået Lig. Lærer Kragh, Skjærup. Skjærup S.,...
Dronning Tyre lod, mens hun boede på Tyrsbæk, hente Vand ovre i Tyres Kløww til hendes eget Brug. En Tjener, som blev sendt der over efter det, tabte en Gang det Sølvbæger i Kilden, som han skulde tage Vandet i, og kunde ikke få det op igjen, så det Bæger må være der endnu. Andre siger, at det var et Guldbæger. Skjærup S., Holmans H. Hans Damkjær...
På Ru mark, Skibet sogn, en halv fjerdingvej sydsydost for kobberfabrikken, har stået en egepæl rammet ned i jorden med tre store jærnringe om, og de siger, at der under den skal være én manet. Det er tæt derved, hvor de fandt dronning Gunild. I et stykke skov i Ødsted sogn, der kaldes Rugstedlund, står en lignende pæl med jærnringe om. Det er en snes år...
Albæk i Suldrup sogn har været en stor roverborg, og ingen kunde komme derind, for der var en stor vindelbro over graven, og den var altid hejset op. En gang dronning Margrete kom i den egn, bestemte hun sig til at drage derhen og indtage borgen. Hendes folk sejlede over gravene og slog roverne ihjel allesammen. Der skal ligge en stor sten ude i Albæk...
Der går en vold med en grøft ved ude i heden sydost for Mønsted kirke. Fra det øverste af volden og til bunden af grøften er vel en tre alen, og grøften er vesten for volden. Navnet på den er Dronning Margretes grob, og den har en halvrund form, går til Rosborg sø med begge ender og er nok en halv mil lang. Jebjærg højskole. Udtalen er med stødtone på b,...
En hjordedreng fra Kloster, der gik ude i engen ved Kloster stude, han skød den engelske konge, som var flygtet fra sin hær, efter at han havde tabt slaget. Han hed Amtulon, og den danske konge hed Frode. Den engelske dronning var bleven dræbt og begravet med hendes guldharpe ved Hverresten bæh. Sådan har de gamle sagt. Det skulde være to mil fra...
En gammel mand har fortalt, at mens dronning Anna Sofie boede på Klavsholm, var der en mand i Årslev, hvis hovarbejde blot bestod i, at han hver dag skulde hente frisk hvedebrød i Randers til hende. Så bavde den mand en gammel hest, der gjorde arbejdet for ham. Den var nemlig tilsidst bleven afrettet til selv at kunne gåderud uden rytter, han hængte blot...
Røverslottet var så højt, at når de stod der oppe og så dem om, kunde de se, når folk i Ålborg trak deres køer ud på marken. Det var beboet af røvere, men så kom dronning Margrete og lagde det øde. Der er en høj øst for slottet, som kaldes Dronninghøj, og der holdt hun til hest oppe, mens hendes krigsfolk stormede slottet. Andre siger, at hun holdt på...
Dronning Margrete sloges nede ved Jordbro mølle på noget hede, der er på Tàrupgårds ejendom. Gården hedder endnu Dronning Mærgo. Hun lod hestens sko vende baglænds, for at fjenderne ikke skulde se, hvad kant huu var rejst på. N. Sim.
Dronning Margrete havde krig med hendes broder den svenske konge, og næsten hele Danmark var indtaget. Så var hun inde i Karup kirke at bede og havde en lergryde og en jærngryde med sig. Hun sagde, at det var lige så umuligt, at hun kunde vinde, som at den lergryde kunde slå den jærngryde i stykker. Men den slog den alligevel i stykker, og så vandt hun...
Dronning Margrete boede på Trælsborg slot på Ørum ejendom mellem Ørum og Ajstrup. Der er en lille forhøjning, som har været omflødt, og der har ligget et slot. Hun havde en skaudse i Gammelstrup hede, og havde hendes heste i dronning Mærgårds dal. Der fortælles, at hun vandede sine heste ved Tastum bæk og var så sløv at vende hestenes sko, for at...
På Brattingsborg eller Klejtrup slot boede en gang en frue eller, som nogle siger, en dronning. Hun var en ond kvinde og lod for en forseelse hendes tjener hænge på en høj, som siden den tid bar været kaldet Oalgehøjen. Da hun skulde dø, befalede hun, at hun skulde fores til Viborg domkirke. Hun blev også bortfort på en vogn med fire heste for, men da...
Ved Nykjøbing p. F. tæt udenfor byen ved Gåbensevejen ligger en smedje, som hedder Pyntenborg, og manden, som bor der, hedder Jens Pyntenborg. Oprindelsen til navnet skal være den, at da dronning Sofie havde hof på Nykjøbing slot, måtte alle hendes damer være meget simpelt klædte. Når de da skulde ud i selskab, kom de i ganske tarvelige klæder og kyssede...
En dronning i England (eller også en kejserinde af Rusland) var gal på Danmark, og da hun ikke kunde overvinde det, lod hun for at hævne sig kanalen kaste. Da havde vi flade kyster her og enge ud imod havet. Hun mente jo, at Danmark så vilde gå under med vand, når den store sø kom herind, men i det sted kom sandet ind, og vi fik sandflugten, og så blev...
Rersø forklarer beboerne ved Reddeø. De påstår nemlig, at deres forfædre har reddet dronning Margrete fra at drukne. Til gjengjæld skjænkede hun dem en mark, hvorpå de kunde bede, nar de rejste til Kalundborg, samt tiendefrihed, som de har håndhævdet indtil dato. f. dyrl.
