Her i Vandel er enduu en bykjelde ved højre side på vejen efter Almstok. Der, hvor nu smedien ligger, var i ældre tid en bakke, der kaldtes Hjordebanken, og her samledes byens kreaturer, når de om morgenen skulde drives ud i heden. Der var drift ud til alle fire verdens hjørner, og hederne gik temmelig tæt ind til byen. Mogens Jensen, Vandel.
Når harven ryger, og borren driver, sa blivet det et undt ar. Når ilet støver for harven. Botren: boieti driver, når det regner, mens niau skjæror torv, (dm. i juni måned. I'. Jonsen.
Man siger skjæmtende: Når røgen af skorstenspiben driver med vinden, da råder konen i hjemmet; men driver den mod vinden, da råder manden. Jens A. Favrholdt.
Kvægpesten kom drivende i luften akkurat ligesom en tåge. Hvor den tåge kom over, dode kreaturerne næsten helt ud. Osten gården har vi et par alen nede i jorden fundet mange knokler af kreaturer. Mads Graversen, Svendsgård.
Kristen Holm har fortalt, at en Aften, som han gik fra Lund til Gjellerup-By, blev han med uimodståelig Magt dreven til at kjøre en Plov, just som han kom til Skjellet imellem begge Byer. Da Kristen havde kjørt en Omfer, var han fri. Han mente da, at den Mand, der en Gang havde ejet den vestligste Lod i Gjellerup-By, havde i sin Tid flyttet Skjellet to...
Når en væsel skal drives af gårde, så sættes en kjæp med blår på, som væselen skal spinde på, det folk kalder at fly den andet at gjøre end at æde æg og kyllinger. j. b.
I et sted ovre i Hørmested, de kalder Tørholmhuset, var en kone, de kaldte Kirsten Tørholm. Hun havde en søn, der hed Kristen, og en dag hun var fiaværende gået i byen, havde han fået fat i hendes bøger og vilde se i. Da kommer der én ind til ham og spørger efter, hvad han skal bestille. Ja, det vidste Kristen ikke af, han havde ikke haft bud efter...
Ved brønden, der ligger på Permelille mark tæt norden for vejen fra Kolby, går det heller ikke rigtig til, idet den pige, der er omtalt i sagnet om Mester Mads, endnu til visse tider der driver sit spil om natten. Flere har mødt en hvidklædt sukkende nattevandrerske, så det synes, at Mester Mads ikke har gjort sit arbejde fuldstændig tilforladeligt....
Ude på den nordre side af Langdal og tæt ved Roverstuerne er en bakke, der kaldes Skydestolen. En gang blev roverne der ude drevne derfra og ned til Tranbjæry kirke, hvor de befæstede dem, og den kirke var forsynet med skydehuller. Men de blev indesluttede så længe af belejrerne, at de blev sultede ud og måtte overgive sig. Hans Farver, Nordby.
En mand i Dallerup, Bjerre herred, sendte bud efter præsten, om han vilde komme og tage hans moder til alters . . . so i sengen med en hue på hovedet. Præsten kommer og udfører forretningen; men da han kjører hjem, kommer han i tankerom, at han har glemt sin bog. Da han ser sig tilbage, opdager han, at der er bleven en sø på det sted, hvor gården stod....
Hele heden her har været dyrket op, før vi kom her. Blærrup-sø-bakke skal være dreven op ved svin af en mand, der boede der, og så var han så stor af hans svin, at han lod en af dem tage til alters. Men så var det, gården sank, og så blev Blærrup sø til. Den er lige i sydvest herfor. Stolen, som præstens bog lå på, flød i land O. S. V. KRISTIAN LEM,...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
Når det ene øje lukker sig op på et lig, vil det have én med sig af huset. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01544
