Min mand var en dag på jagt og så en hare, som han skod efter en to, tre gange, endda han var en dygtig skytte. Den ligefrem drillede ham og satte sig på enden og så på ham, ligesom den vilde gjøre nar ad ham. Så vilde han ikke skyde mere, for det var ingen rigtig hare. Mette Printz, Nordby.
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
En nis sad i et høhul og drillede hunden og sagde : «Tosselall, ta i den to, tosselall, ta i den to!» og så stak han den ene fod og så den anden fod ud til hunden, som stod bunden neden for. Det stod en karl og hørte på, og så listede han sig hen og skjowd ham ned til hunden. Men om natten tog nis en havfjæl og lagde over kjallen, og så tog han karlen,...
En mand drillede en pige med, at hun ikke lignede sin moder. Hun sagde: Jo gjør a så". Nej, du gjør ikke". Jo, æfor på ligner a min moder, og æbag på ligner a hele familien". Lars Nielsen, Vinkel.
I en gård i Kollerup havde de en gårdbuk til at passe køerne. Når de kælvede, plejede han at kalde på pigerne, men de havde været slemme til at drille ham, og så vilde han hævne sig. Kaldte tre nætter, de første to nætter bar de ham bort i en kurv, og tredje nat den rigtige kalv ud i moddingspytten. Nik. Christensen.
En karl og en pige stod i en mødding og fyldte møg. 1* Eliefolk. Så kom der en ellepige furbi. «Determin, den bitte,» sagde han for at drille pigen. Hun var nemlig hans kjæreste. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
I en korsgang på Skive kirkegård har der indtil for ganske nylig ligget en grav. Der var doktor Stengel begravet. Han var, da han levede, altid på kant med folk og vilde altid drille, og der siges, at han havde selv forlangt at blive begravet midt på korsgangen, for at han også efter sin død kunde være i vejen for folk. Kathrine Glud. Det er ham, hvis...
Når Ajstrupper og Kastbjærgere var sammen til hove, drillede disse hine med, at de spiste deres tørre brød. Men de svarede, at de havde dog et godt stykke rugbrød, hvorimod Kastbjærgerne sad og gnavede i deres bygkage. Karen Marie Rasmussen, Linde.
Hos Peder Sørensen var der også en gårdbo ; men hans seks sonner drillede ham, hvorfor han forsvandt. Ingen af sonnerne fik gården efter faderens død, de tog alle i fremmed tjeneste. M.T.M.
Der har været en nisse i en gård i Værslev. En gang så folkene, at nissen sad på stænget over porten og lod benene hænge ned. Så kom gårdhunden løbende, og da nissen så den, sagde den: «Lådne ta tåen, lådne ta tåen!» Hunden blev vred og gav sig til at gjø, men nissen blev ved at drille den. Jorgen Hansen.
Der er en høj, de kalder Rebshøj, på Firgårde mark, den har stået på fire pæle, og så drillede de bjærgmanden og var ved at kaste hans kiste op. Han blev så fornærmet, at han vilde flytte. Så var der eu mand i Østergård i Svejstrup, han var studekjoreude, og der gik bjærgmanden ind og tog hans stude og kjorte med om natten. Så flyttede han ind ad Jegsen...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
