Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
I heden et stykke nord for Vorbasse findes en lille sø af ringe dybde. Hvor søen nu er, stod en gang en herregård. Herskabet og folkene var meget ugudelige. En aften var der gilde og lystighed på gården, og da man havde drukket og moret sig godt, tog man et svinehoved, gav det en kappe på, lagde det i sengen . . . Præsten kom, den syge var så dårlig, at...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
I det vand, som koen første gang efter kælvningen drikker, bliver der lagt en læggekuiv (foldekniv), for at den ikke skal skades af hekse. P. Jensen.
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
At drømme om æbler, blomster o. s. v. om vinteren, når der intet er af sådant, betyder, at der snart vil du en i familien. Postbud Pedersen, Frederieia.
Når en kone har holdt sin kirkegang, skal hun, når hun kommer hjem, lægge hendes handsker i vuggen, så vil barnet ikke segle (0: sagle). Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00911
Inden en kone har holdt sin kirkegang, må hun ikke gå under anden mands tag eller tværs over en vej. Hvis det er en pige, så vil den blive lokket. Postb. P. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_00902
Dersom man bærer vuggen med barnet i baglænds eller vugger med den tomme vugge eller rokker med den, bliver barnet arrigt. J. M., Postb. Pedersen.
da.etk.JAT_03_0_00778
Når et nyfødt barn spreder sine fingre eller patter på tommelfingeren, bliver det et roligt barn. Postb. P. P., Fred.
da.etk.JAT_03_0_00768
Små børns tøj må ikke ligge på jorden, forend de bliver døbte, ti der kan blive noget gjort ved dem. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00726
