Ved foden af Præstebjærg, Fanefjord, fremvælder en kilde, som er meget kold om sommeren, men om vinteren bliver varm, og et stykke is, som kastes i den, smælter straks. Kvinder, som lider af modersyge, drikker af denne kilde og bliver for det meste helbredede.
Der var en mand, der hed Mærgård, og hans kone og han de fulgtes ad fra kirke og hjem, de skulde have boet nede ved, hvor Povl Smed nu boer. Så kom der en bitte krumme strid imellem dem, og han kom til at give hende et slag, så blodet kom af hende, og hun døde af det. Han tog nu af blodet og skrev i hendes salmebog, og så tog han sig selv af med livet....
Der er en lille sø oppe ved Rold skov, jeg kan ikke komme på, hvad det er, deu hedder. Den kan ordentlig brole, når den vil have en mand, og så drukner der også snart én. Jeg så den det andet år, da jeg og min kone var deroppe, det var da et mærkeligt vand at se på, det så ud, som var det ene guld og sølv, men jeg var ikke tæt ved det, for det måtte vi...
En mand fra Levring havde været i Viborg. Da han så kom tæt til Levring, vilde han gå op ad en bakke ved siden af vognen, og da hører han, at der bliver råbt ud fra en høj: "Kan du ikke sige til Sortøje, at Viting er død." Manden blev meget ræd, men kom ellers helt godt hjem. Da han så kjører op for døren, kommer konen ud og spørger, om han vel kunde se...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
da.etk.JAT_01_0_00250
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Tre præster fra Osteregnen skulde på valg i Bylderup. Dagen før kom den ene kjørende og nåede en lille dreng, som spurgte dristig: Må æ int åg mæ? Jo, min dreng, hvorfra er du? Æ ær fra Bylderup. I skal jo have præstevalg i morgen; har du ikke hørt tale om, hvem der vil blive valgt?. Næj, æ har ikke, di snakker kun om de to, den jenn fra...
Min moder sagde til mig, den gang a var bleven konfirmeret, te der var tre ting, a skulde vare mig for, og det lovede a hende. Det første var, te a skulde vare mig for at komme i store selskaber, og det andet var, te a skulde hytte mig for ikke at drikke stærk drik, og så for det tredje skulde a passe på ikke at spille kort. De tre ting har a også holdt...
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at Kronen kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
Der var en degn, som vilde lære sine børn hoflighed. Hver gang han nos. skulde de lægge deres hænder sammen på deres bryst og sige: Gud velsigne vor nådige og vise skolelærer. Så havde han en dag lovet at gå med dem ud i skoven, og der blev de tørstige. Endelig fandt de en gammel brønd med lidt vand i. men de havde ikke noget at trække det op med. Så...
Ma Jomfru er en af Taterne. Hun er nu i Estvad, men har været her og fået et barn, som tilhorer dette sogn. Ellen Bøs hun tog kalve af og blev begravet i et tremands-skjel her mellem Vejby og Rødding. Pladder-Mads og Lamme-I)orret kom ind til Mathias Skov på Bustrup og vilde tigge en dram, for de vilde gjærne have brændevin begge to. Det kunde de ikke,...
Samme Niels Kat havde en vogsen datter, der var forlovet med Niels Skot, hun hed Abelone, og jeg kjendte hende godt. En dag kom Niels Kat ind i Rekker mølle i Honning, der boede mine forældre. Så siger min moder: Hvor er Abelone og Niels Skot i denne tid? jeg synes ikke, jeg har set dem så længe. Da svarer Niels: Det véd a Fanden af. det er jo noget...
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Til pintsegildet gav hver karl en halv skjæppe malt, og en pige og en dreng gav et fjerdingkar. Så fik de jo et par tønder eller så samlet sammen, og det blev brygget. Så var der én udnævnt til at uddele pintsekjærester, og han havde en medhjælper. Fra pintsegildet levnedes altid en tønde øl eller mere. Det var jo godt, og så blev det til gammeltøl, der...
Der var en præst, som var sådan noget god af sig og vilde give hans karl en dram hver sondag morgen. Den drikker han jo med velbehag, og så siger han: "No sæjer a tak, fåer, mæn . . .< Det blev nu ikke til mere for det første, men det samme gjentager sig hver søndag morgen, karlen drikker snapsen og siger: "No sæjer a tak, faer, mæn . . ." hvorover...
