Kristian Ry har sagt verden farvel, folk siger, han har drukket sig ihjel, døden ham tog, og livet han slap alt under Hagesens tøndetap, nu til slutning jeg vil her skrive, han glemmes hverken af fattig' eller rige.o Skrædder Jeppe Jørgensen, As.
En Arbejdsmand i Skelam havde drukket sig så fuld, at han blev syg og døde af det. Da han nu lå på Strå, skulde der Aftenen før Kistelægget, sådan som det var Skik i mine unge Dage, holdes Vågestue over ham, og som de nu sad der og sang, så rejste den døde sig op og sad og så på dem. De var jo meget forskrækkede, men han var da bleven levende igjen....
da.etk.DSnr_04_0_00687
Når S.. derne drikker meget om morgenen, siger de: »Her kommer glade gjæster eller skidne bejlere.« De vulgi.
Min fader har fortalt om en mand, der var så slem til at drikke. Det var inde i Sundered, det skete. En dag, han var ved at sætte dige og sad ved siden af det og spiste sin meldmad, så kom han i tanker om, at der var en Gud til. Så blev der sådant et lys omme ved den auden side af diget, og ban hørte en rost, der sagde : «Her er jeg.» Med det samme var...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
En kone skulde bære et barn over dåben her i Sejling kirke, men havde drukket vel meget gammelt øl, inden hun kom der, så det var gået hende til hovedet. Nu havde barnets forældre i forvejen en søn, der hed Jens, og så tænkte hun på det og sagde for præsten, at barnet skulde hedde Jens, og det blev sådan døbt. Se nu havde de to Jenser. Nogle år efter...
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
En møller i Vébbatrup handlede med uld og skind og kjørte til Randers med. Kjøbmanden havde en gang give! ham et lille kræmmerhus med underretning om. hvordan konen skulde bruge det, der var i. Hun skulde brune dem i panden o. s. v. Da han nu kom hjem, sagde han: Her skal du se, kone, her er noget, de kalder for knaffer, det skal smage så udmærket, efter...
En mand kommer silde hjem en aften og havde fået en lille tår over tørsten. Så siger han: "Herre Jøsses, Maren, som a er da fortørst, du kommer da til at rejse dig, Maren, og give mig en tår at drikke." Konen svarer: "Du kan drikke af æ stob, den stæer o æ endebænk." Nå så går han jo hen og drikker af den. Men da han tager den fra munden, siger han:...
Når man drikker ovenpå varm Pølse, får man Kolden. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.). Som Dreng måtte jeg aldrig få noget at drikke, efter at jeg havde fået sort Pølse at spise, når vi havde slagtet, om jeg end var nok så torstig. E. T. K.
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
Min moder fortalte, at dersom én vil se samliugen af hekse ved Troms kirke st. Hans aften, så skal man tage kirkegu idsmuld på sit hoved og se ned i sin egen brond. Så kan en der se den Slemme skjænke dem af en omvendt hestefod. Men de synes selv, de drikker af en sølvstob. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Der går en hvid jomfru fra storstuen på Rydbjsrg, ned gjennem lejligheden til kjøkkenet, hvor hun drikker vand, og dér forsvinder hun. Ved fiskedammene ved Vennergård sidder en hvid kone og Spinder. frøken bruun, SKINDBJÆRG.
Der er en hellig kilde på Løgsted kirkegård, hvor de drikker vand på st. Hans aften. Der var en kone her i huset, der lå på hendes seng et års tid og kunde slet ikke gå. Hun tog ned til Skjørping kilde og var der i fem år i træk, og kom da såvidt,athun kunde gå omkring til hendes død, men blev da noget lam al tid. Hun havde siddet på en brønding halm i...
Et sted i Vestjylland var der en gang nogle folk, som slog græs i engen ved en å, da hørte de fra vandet en rost, som sagde: «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen!» Lidt efter kom en mand løbende, alt hvad han kunde, og vilde vade over åen, men folkene standsede ham, greb i ham og sagde, at det måtte han ikke, for så druknede han. «Giv mig da noget...
Wojens jæger har da redet her i Salling. Han kom ind i en mands gård om aftenen, pigen var ude ved kjelden efter vand. Så siger han til hende, om hun vilde ikke slå en spand vand op til hans hest. Hun vidste jo ikke, hvad det var for en karl, men gjorde det da. Den gang hesten havde drukket, tager han i hans lomme, som han vilde give hende drikkepenge,...
En mand fra Støvring red en aften fra Tvede for at komme hjem. Da han kom til Koldbakken, så han, at hele den store bakke stod på gloende søjler, og en mængde bjærgfolk dandsede der inde. Der kom da en gammel mand hen til ham med et sølvbæger og bod ham en drik. Manden tog bægeret, men hældte drikken ud. Da blev bjærgmanden vred og råbte: "Enten du nu...
Der spasered en skjøn ridder alt på den grønne vold, så dejlig som en lilje, så smal som en vånd, han tager i sin kande alt med den hvide hånd, han skjænter, og han drikker allerkjærestens skål, men aldrig drak han mjød, som han før drak af vin, men jeg kan bedyre, at du er et svin. D. Johansen, Lille-Egede.
