En kone skulde bære et barn over dåben her i Sejling kirke, men havde drukket vel meget gammelt øl, inden hun kom der, så det var gået hende til hovedet. Nu havde barnets forældre i forvejen en søn, der hed Jens, og så tænkte hun på det og sagde for præsten, at barnet skulde hedde Jens, og det blev sådan døbt. Se nu havde de to Jenser. Nogle år efter...
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
En møller i Vébbatrup handlede med uld og skind og kjørte til Randers med. Kjøbmanden havde en gang give! ham et lille kræmmerhus med underretning om. hvordan konen skulde bruge det, der var i. Hun skulde brune dem i panden o. s. v. Da han nu kom hjem, sagde han: Her skal du se, kone, her er noget, de kalder for knaffer, det skal smage så udmærket, efter...
En mand kommer silde hjem en aften og havde fået en lille tår over tørsten. Så siger han: "Herre Jøsses, Maren, som a er da fortørst, du kommer da til at rejse dig, Maren, og give mig en tår at drikke." Konen svarer: "Du kan drikke af æ stob, den stæer o æ endebænk." Nå så går han jo hen og drikker af den. Men da han tager den fra munden, siger han:...
Når man drikker ovenpå varm Pølse, får man Kolden. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.). Som Dreng måtte jeg aldrig få noget at drikke, efter at jeg havde fået sort Pølse at spise, når vi havde slagtet, om jeg end var nok så torstig. E. T. K.
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
Min moder fortalte, at dersom én vil se samliugen af hekse ved Troms kirke st. Hans aften, så skal man tage kirkegu idsmuld på sit hoved og se ned i sin egen brond. Så kan en der se den Slemme skjænke dem af en omvendt hestefod. Men de synes selv, de drikker af en sølvstob. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Der går en hvid jomfru fra storstuen på Rydbjsrg, ned gjennem lejligheden til kjøkkenet, hvor hun drikker vand, og dér forsvinder hun. Ved fiskedammene ved Vennergård sidder en hvid kone og Spinder. frøken bruun, SKINDBJÆRG.
Der er en hellig kilde på Løgsted kirkegård, hvor de drikker vand på st. Hans aften. Der var en kone her i huset, der lå på hendes seng et års tid og kunde slet ikke gå. Hun tog ned til Skjørping kilde og var der i fem år i træk, og kom da såvidt,athun kunde gå omkring til hendes død, men blev da noget lam al tid. Hun havde siddet på en brønding halm i...
Et sted i Vestjylland var der en gang nogle folk, som slog græs i engen ved en å, da hørte de fra vandet en rost, som sagde: «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen!» Lidt efter kom en mand løbende, alt hvad han kunde, og vilde vade over åen, men folkene standsede ham, greb i ham og sagde, at det måtte han ikke, for så druknede han. «Giv mig da noget...
Wojens jæger har da redet her i Salling. Han kom ind i en mands gård om aftenen, pigen var ude ved kjelden efter vand. Så siger han til hende, om hun vilde ikke slå en spand vand op til hans hest. Hun vidste jo ikke, hvad det var for en karl, men gjorde det da. Den gang hesten havde drukket, tager han i hans lomme, som han vilde give hende drikkepenge,...
En mand fra Støvring red en aften fra Tvede for at komme hjem. Da han kom til Koldbakken, så han, at hele den store bakke stod på gloende søjler, og en mængde bjærgfolk dandsede der inde. Der kom da en gammel mand hen til ham med et sølvbæger og bod ham en drik. Manden tog bægeret, men hældte drikken ud. Da blev bjærgmanden vred og råbte: "Enten du nu...
Der spasered en skjøn ridder alt på den grønne vold, så dejlig som en lilje, så smal som en vånd, han tager i sin kande alt med den hvide hånd, han skjænter, og han drikker allerkjærestens skål, men aldrig drak han mjød, som han før drak af vin, men jeg kan bedyre, at du er et svin. D. Johansen, Lille-Egede.
Når det stormer om julen, bliver kongerne urolige. C. Grove.
Når man spytter på sig selv, så er der én, der taler ilde om én.
Når man i forrige tider havde fået sit malt tørret på eller under kakkelovnen i den der anbragte skuffe, maledes det på husets håndkværn, og så kom man det straks i en pose af læder, der var lang og smal og aldeles tæt, samt med en rille åbning, der kunde snøres sammen med remme. Det var, for at maltet kunde bevare sin kraft og duft. Posen blev hængt op...
Den gamle Petersen på Bøvling (o: Ryssensten) skulde en gang, da Frederik den 6te var her i Jylland og vilde til Bovbjærg, levere forspand til ham. Da han imidlertid var bange for, at hans heste skulde lide uskjel, forlangte han at sidde hos kongens kusk. Han blev imidlertid fornærmet over, at kusken sagde du til ham, og spurgte: Når har vi to drukket...
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev...
Pastor Lund i Levring kunde aldrig huske nogen ting. En dag han gik op ad kirkegulvet, medens degnen Skovborg skrålte af fuld hals, sagde han med sin skjæve mund: Skovborg! jeg har glemt min bog, og så gik han ud igjen og hentede den. En dag, da han var kommen til Sevel, skulde han berette et almisselem, men glemte brødet hjemme. Da han nu opdagede...
Hr. Peder Tang var præst i Velling, og han lavede følgende vers over naboegnens præster: Den gode præst i Skjern, hr. Jordan, han drikker nok ikke det bare vand. Den gamle præst i Stadil, hr. Storm, han bliver nok lige så gammel som Gorm, og så er der hans kapellan, hr. Bache, han er så forfærdelig til at snakke. Den nye præst i Stavning, hr. Valeur, ham...
