An' Dynbo det var sådan en sølle fattig Kone, og hun havde en bitte Dreng, der fulgtes med hende, a troer sikkert og vis, hun var bleven besovet med ham. De gik nu sådan og tiggede, og så træffer det sådan i Sommerstid, hun kom et Sted til, ilav Folk lå og sov Middagssøvn. Hun spurgte, om hun måtte ligge i Laden, lav de sov, og det fik hun jo Lov til....
Der var en Præst i Højen, der både kunde hegse og trolde, og Folk var bange for ham. De sagde, at han kunde komme russende op over Huset i et Knippe Halm. Der var en Mand i Byen, som hed Thomas Pedersen, og hans Kone vilde Præsten være gode Venner med. Men Thomas havde en Søn, der var inde at studere, og da han kom hjem, tog han sig af Sagen, og Præsten...
I Fensmark ved Næstved ligger Dragehøjgård, som har fået sit Navn efter en Høj, Dragehøj, som har ligget nær ved Gården, men nu er sløjfet. I den Høj havde de underjordiske deres Tilhold. En Gang skulde de have en stor Festlighed, for deres Konges Datter skulde giftes med en anden Bjærgkonges Søn. Da de nu manglede de fornødne Sager til Gjæstebudet, bad...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Der var én her i Øse, de kaldte æ gale Dreng eller æ kloge Dreng, han var nok et uægte Barn, og han fik Cyprianus af Jens Madsen i Oved. Den gamle Jens Madsen var så velhavende og sad ved en stor Gård og havde mange Penge ude på Rente. Så blev han syg og troede, han skulde dø. Da fik han Bud efter Pastor Håse, han skulde komme og berette ham. Han gjør...
da.etk.DSnr_06_0_00083
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
