Tæt ved Nimloft boede for nogle år siden en meget gjæstfri mand. Kom der en mand til ham, som han ikke kunde lide, blev denne trakteret, så han hverken kunde hore eller se, og konen var lige sådan sindet som manden. En gang var en af deres uvenner rejst til Grenå, og da hun hørte det, løb hun ud til manden og råbte: Niels er i Grenå, tag du strags af...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Når en tillægskalv skal have mælk første gang, må mau give den det tiende. Næste gang skal man give den et slag over ryggen og sige: »Drik mere næste gang.« M. Møller.
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
Vitten. I Præstegårdens Skov er en Kilde med godt Vand, der ofte drikkes af Syge. Den kaldes Dagmars Kilde efter Sagnet, fordi Dronning Dagmar på en Bejse fra Skanderborg til Randers skal have drukket af den. Vitten S., Sabro H.
da.etk.DSnr_03_0_00617
Tag Kamelblomster, Koral, Hjærtensfryd, kog det i 01, og der lægges en Lykkeskilling i, drik, det hjælper. Samme. G. Religiøse Sagn.
Kan man hemmelig fylde munden på et lig med brændevin og siden give en dranker det, vil han holde op med sin drik. J. M.
Snogekongen er hvid, men dog har han nok rodt hoved. Drik det vand, hvori den er kogt, og du bliver alvidende .... Kalven i koen o. s. v. F. D.
Gud ske lov min mand er død, å æ er bløwwen enke, nu ka æ drik mi kaffe i ro å sæt min pænng å rente, forst på rente å så på spil, så kan der ta dem hvem Fanden der vil. P. Skovrøj.
Om Borum-Æceshøj fortælles, at den til højtiderne stod på pæle. Der var fuldt belyst underneden, og man så troldene dandse der inde. En ridende kom en aften der forbi, og så kom der en trold ud og bød ham en drik af et bæger. Han kastede den bag over sig og red med bægeret. Men troldene kom efter ham, og på vejen tabte han det. Han undslap dem, da han...
da.etk.DS_01_0_00770
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
