99 datasets found
Danish Keywords: drig Place of Narration: Billund Grene
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
da.etk.DS_07_0_01289
Bonsdal ligger lige østen for Grene Kirke, og der i den går en hovedløs Hest. Jens Pedersen, Billund.
da.etk.DSnr_02_H_00046
En Præst stod udenfor en Kirke ved Kirkefolkene. Alle stod de og klagede dem for Vand. Ja, siger han, når de kunde blive ens om alle at ville have Vand, så kunde han og skaffe dem det. Nu gik de omkring og hørte til, om det var Folks Ønske at få Vand. Men så var der en gammel Kone, som sagde, at hun vilde da gjærne have Tørre endnu et Par Dage, at hun...
da.etk.DSnr_02_G_00195
Præstens karl var ved at grave sajer, og så vilde han ud at se til ham. Da lå karlen og sov. Så kommanderede præsten spaden til at grave, og den grov jo en hel hoben sajer lige i en hast. Men karlen var bleven vågen, da præsten talte spaden til, og hørte, hvad han sagde. Men han hørte ikke, hvad der blev sagt, da den skulde holde op. Så talte præsten til...
En pige i Gjødding, der gik i skole, fortalte en anden pige, at hun kunde malke en anden mands ko, det havde hendes oldemoder lært hende. Så vilde pigen jo gjærne have det at se. Hun tog nu en kniv, satte den i bjælken og malkede koen. Noget efter boldt hun op og sagde, at nu måtte hun ikke længere, for nu gav koen blod. Den anden pige fortalte degnen...
da.etk.DS_07_0_00522
I et af tårnene på Engelsholm, som de kalder Fandens tårn, er en opredt seng, som blev redt til hver højtid. Gamle Sidsel i vor nabogård har redt sengen. Jens Pedersen, Billund.
Der går en jomfru, de kalder "æ hvide jomfru", med en sti ind til Engelsholm og kommer ude fra Vesterskoven. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_01343
Kristen Tiphede, der boede i den vesterste gård her i byen, tjente i sin tid som avlskarl på Kjærgård, og da så han den hvide jomfru, som går dér. En nat han kom og vilde hænge hestetojet ind i gangen i kjælderen, kom hun imod ham. Han gik til siden og lod hende gå. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_01319
Lav æ Hyttemand var levende, byggede hans søn, Hytte-Kristian, et hus til ham henne på Trollund mark. Så kom der én fra sydost og drog hen til tinget, og han kom ind i huset og satte sig på en stol ved kakkelovnen. Hyttemanden var enkemand, og så fik han en aftægtskone til at holde hus for sig. Men hun kunde ikke være der. En gang udlod han sig med, at...
I Hejnsvig til nordost for kirken har de holdt ting i gammel tid, og de kalder strøget der endnu æ Tingsande. Manden, som boede på Gråhede og hed Anders Kristian, byggede et hus til hans aftægtskone, men hun kunde ikke være der for urolighed. Der kom om natten et gjenfærd gjennem huset, og de vilde have til, det var én, som havde gjort uret på tinget, og...
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_00072
Henne i Rcerup i Kloster sogn var det sådan om natten, som mange småpuslinger affenserede inde i huset. Så var de henne ved den kloge kone, og hun sagde, at der var kun ét hjørne på marken, hvor de kunde bo på og være fri. Så flyttede de gården for det sin skyld, og det var den, Mads Madsen havde. Konen vilde aldrig have snak om den ting. Mette...
da.etk.DS_01_0_00441
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
da.etk.DSnr_02_H_00482
Om en anden mand fra nabosognet, Agerskov, fortælles, at når han var til kjøbstad og ventede9 hjem, gik karlene aldrig ud for at spænde fra første gang, de hørte ham komme kjørende ind i gården; ti de vidste, at det var hans andet jeg, og først, når de hørte ham anden gang, gik de ud.
da.etk.DS_06_0_00012
På en gård i Grejs var der ingen, der turde ligge i et staldkammer. De havde en stor dreng, der gjorde det ud for karl, han turde ikke gå i seng om aftenen. En nat kommer der en gloende mand ind til ham i kammeret, han havde en sabel i den ene hånd og et lys i den anden, og han sagde til drengen: "Lig rolig, du dreng, ellers er du dødsens." Han...
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
En dag sad en bonde i Adsbøl kro og bandede og drak ganske forfærdelig. Da han skulde hjem, sagde han : Gid jeg havde en hest, som jeg kunde ride på!» Han gik uden for, og se, da stod der en grå hest, som han steg op pA ; men den hest foer således af sted med ham, at han dånede. Først tre dage efter fandt man ham liggende på vejen, der var ikke et hår på...