Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
Da den gale Jessen havde sendt den første karl til Århus, sendte han bag efter den anden med en anden hest, for at savbladet kunde fåes hurtigere. De skulde så til at save igjen; men det var lige nær, og de måtte atter til at slibe. Endelig måtte de give fortabt. En dag gik Niels og harvede på brakjorden. Præsten havde bedt ham, at han ikke måtte vige...
Der var en gammel en ovre i Foerlev, der hed Hagen; han havde som karl tjent ovre i Ladegården sammen med en dreng, der hed Thomas Jensen. Da Thomas en hel del år efter var bleven gift, vilde Hagen gå op til ham og klage hans nød. Der var så meget spøgeri omkring hans hus. Der var nu tre brogede hunde, der spøgte ved det, og så var der en hare, der...
Der boede en mand i Hørning, der hed Povl, han var noget tårkele. Hans kone lå meget syg, og så en tirsdag, han var tagen til Skanderborg, gik han ind til herredsfogden og sagde: A kommer og vil mælde min kones dodsfald". Hvornår dode hun?" Ja, hun er ikke død endnu, men hun er meget syg. De kan godt skrive hende død, for hun er nok dod, når a...
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Lavst Ladefogeds fader var en dag draget om på Mols til noget familie, de havde, og tog nogle æbler med. Før de kjørte, sagde faderen til ham: Du har så ringe lyst til den tærsken, Lavst, kunde du ikke lave en mand, der kunde tærske for os? Jo, dersom I vil gjore bekostningen, svarte han. Så rejste de, men da de kom tilbage, havde Lavst også lavet...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Store-Mette Marie i Ormslev kom en dag til Harlev mølle og vilde kjøbe en fdk. malt. Ja, siden det er dig, skal du fà det." Hvad koster det?" 16 skilling," siger mollersvenden. Nej. som hun kunde bande, hun vilde ikke give uden en mark. for a var her for nogle dage siden for Slagter-Ane, og fik 1 fdk. til hende, og da gav a ikke uden en mark, a...
Hvor gammel er du, Voldborg?" Ja, a er slet ikke så ung, høddu. Men Høker-Ane hun var da ældre end a, høddu." Det var et gammelt kvindfolk, der var død for en 5, 6 år siden. Sådan svarte Valborg, for hun vidste jo virkelig ikke, hvor gammel hun var. Når én spurgte hende: Hvor gammel var du, da du blev konfirmeret?" var det lige nær, men hun havde...
da.etk.JAH_06_0_00071
Povl i Hørning havde ejet en gård, men var gået ud af det, og var kommen til at bo i et lille hus henne ved Hørning skov. Så var der auktion efter præsten i Svejstrup, og der tog de Hørning mænd over. Povl var nu fattig, og han kom til at sidde i uderstuen ved de andre småfolk, men forhen havde han altid siddet i overstuen. Så siger han: A kan da ikke...
Mens vi gik hjorder, kunde vi ikke vel ga pa vejene for det tattertøw. De lå ved gjærderne og bagte dem, og så stilte de dem an på fri mark med at stege flæsk og æg, for folk vilde ikke vel have dem ind. De havde gjærne en gris med dem og tiggede mælk i en botte til den. Det er en Tatter, der har sat dether hus, men det var et ordentligt menneske. Det er...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
Det var forhen ikke let at komme om ved havet, når en vilde fra Århus og om langs Kalvo vig, for der var røvere i Ris skov, og de havde strikker spændt over vejen. Sådan var en mand fra Hårby nær kommen galt af sted, han havde været ovre på Mols, og det blev noget silde, inden han kjorte hjemad. Så gavede han ikke, at de stødte imod strikkerne, men der...
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Kyvling-Søren og Jens Knåv og hans komplot havde deres hælested i en stor gård i Ask. Sønnen i gården var en rigtig stadsmusikanter, og han spilte for dem, så dandsede de og morede dem der om aftenen, men naboerne kom aldrig med til den dands, det var blot det kjæltringkram indbyrdes. Provst Ramsings datter i Harlev vilde så gjærne have haft sønnen i den...
