ILangkjær ved Andrup ligger en sten, som der skal en fire, seks karle til at løfte. Den skal en gang være kastet af en kjæmpe fra Hjerndrup efter Steppinge kirke, men nåede kun tre fjerdedele af vejen. Der ses tydelig spor i stenen af kjæmpens fingre. a. c. poulsen.
Syd for Andrup ligger en høj, der kaldes Enevoldsbjærg. Der skal ligge en kjæmpe begravet, som hed hellig Anders Enevofd. Denne kjæmpe var berømt for sin helligheds skyld. Oven på højen findes lagt banede sten i en firkant, hvis længde er seks alen, og bredde er 2'/2 alen. Indtil for nogle år siden stod der oven på højen en stang med et bræt, hvorpå...
Nu afdøde gårdmand Lars Kristensen her af byen blev en nat vækket tillige med hans kone ved, at der kom et rammel op ad stenbroen, som om nogen kjørte med eu hel del jærnskrainl eri på en trillebor. Da tummelen ophørte, kom der tre stærke slag på fremmersdoren, og angst spurgte konen: «Hv°d var dog det, fa'r?» Han rejste sig op og gik ud for at se efter,...
Dalby kirke har en gasse til varsel, Mesinge en blakket stud, Drigstriip et hvidt lam, Viby et gråt får og Stubberup to røde* stude. Den almindelige historie om Stubberup kirkes bygning og de to stude findes her. a. C. P.
To piger gik en aften silde fra Salbg til Mesinge. Da de havde gået en stund, mærkede de, at der var noget bag ved dem, og de så, at det var en blakket kalv. Denne nærmede sig stedse mer og mer, så da de kom op til pladsen foran kirken, gik den tæt forbi den ene og berørte hendes forklæde, hvor efter den forsvandt på kirkegården. Men pigen døde, inden...
En her i byen boende kone, Gjertrud Jorgeus, som for nogle år siden er dod, så i sin have en aften sildig gassen komme sig i møde. Forskrækket iler hun ind i sit hus, men hun havde næppe faet havedoren slået i, forend der kom et stor rabalder på doren. Kort derpå mistede hun en datter. Mine bedsteforældre, som boede i Drigstrup, var [en gang i besog hos...
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
Ashoje i Tg skal en gang blive havbanker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden. a. C. Poulsen.
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
En gammel mand har fortalt, at han en julenat gik ned for at høre kvæget tale. Men hvad de sagde, kunde han ikke høre, ti det gik i en mumlen, som når en del mennesker taler i munden på hverandre. A. C. P.
En norsk skipper vilde en aften ankre ved nordenden af Romso, men da hørte han én råbe til ham inde fra land : «Læg dit skib fra sønden ind! fra norden kommer den stærke vind.> Skipperen fulgte rådet og undgik derved en stor fare, ti om natten blæste hun op med en forrygende storm af nordvest, der vist var blevet skibets undergang, hvis det ikke havde...
Også inde i landet, hinsides Odense, har den vilde jæger haft sin fart. Om det nu har været Fynshoved-manden, der, som en kone mente, kom ovre fra Slesvig, skal jeg lade være usagt. En husmand der på egnen gik en aften hjem fra herregården, hvor han havde tærsket. På vejen mærkede han, at den vilde jagt var efter ham. Han stikker i en hast sin plejl i...
Fynshovedmanden er almindelig kjendt på Hindsholm. Dog er meningerne delte om, hvem han egentlig er. Almindelig antages det, at det er en herremand fra en af gårdene her på Holmen, der i lidenskabelig jagtlyst havde tilbyttet sig jagten her på Fyenshoved for Himmeriges salighed. Også har jeg hørt den mening, at han skulde komme ovre fra Slesvig. Men vist...
Lars Jensen, der boede i Stubbervp, tjente i sin ungdom i Mosegården i Dalby, og på dens mark er tvende småskove, af hvilke den ene for en del består af sumpet ellekrat. Det var i forsommeren, og de havde haft slågilde. Lars Jensen var en vild krabat til at dandse, og det var næsten dag, ior gildet var forbi. Så siger han til lille-drengen: «Du må gjærne...
1411......"Ja, naboer og slægtninge véd jeg jo nok kommer der, men dem kjender jeg de fleste af, der kommer vel også nogen af de store." - "Ja, det tror jeg nok, der kommer da for det forste en provst og to præster." - "Fy for skam, de karle er just ikke mine venner, for de tænker mest på at spise og drikke og taler vel ikke til mig i sådant et lag. Hvem...
Her i Dalby levede en gårdmand ved navn Peder Andersen, som de gamle endnu meget godt kan huske. I hans ungkarls-dage traf det sig, at her kom en fremmed mand til byes, som forstod den sjældne kunst at kunne oplede guld- og sølvpenge, hvor man så end gjemte dem, og opsøge skatte, som lå skjult i jordens skjød. Da manden havde set sig lidt omkring her,...
Pungen var fyldt med kul, hun smed den derfor ved gjærdet, og der blev den liggende, men siden den tid har der i denne gård nok aldrig været synderlig penge. En anden gang fik han konen fra en anden gård i Mesinge med sig. Hun gjemte pungen, og fra den dag tiltog velstanden synlig i gården, og lige til vore dage skal beboerne altid have penge nok. a. C. p.
I en by sonden for Limfjorden lige over for Hals og naboby til Mav levede for en 7, 8 år siden et væsen, som af alle antoges for en skifting. Han var den gang en 24, 25 år gammel, var lille og tyk og i det hele noget uformelig dannet. Tale kunde han ikke, men udstødte nogle lyd som en slags grynten. Når han var alene, eller troede sig alene, mumlede han...
Olond ejedes for en snes år siden af en hr. G. Tæt vesten for våningshuset ligger en meget stor høj omgivet af en grav, og den ene bide af højen er bevokset med kratskov. I samme skal være en guldrok, hvorfor gården skal gjenopbygges, når den en gang brænder. G. fik i sinde at anlægge en molle på højen og begyndte med at lade den jævne oven på. Den...
Midtvejs mellem Martofte og Snare ligger Peder Moses høj, hvori der tilforn boede dværge. En aften, som nogle unge folk gik fra Martofte til Snave for at lege jul og kom tæt forbi højen, fik en lystig fyr iblandt dem det indfald at råbe: "Hej, hej, bjærgfolk, vil I med til Snave at lege jul?" I det samme hørte de det råbe inde i højen: "Peder Mose, tag...
