Bjærgfolkene gik fra Jebjærg til Møgelbjærg St.-Hans Aften. Drengene kaldte på dem med at sige: »Bjærremand, Bjærremand binnd, æ du hærinnd, så skal a jaw dæ ud mæ fæmten Jegepinnd.« Frederiksborg Højskole. Kristian Olesen, Orten v. Varde.
da.etk.DSnr_01_0_00392
En 2, 3 drenge var nede i skoven at passe køerne. Da så den ene en lille rod dreng komme og give et slag på en ko, så den blev hofteskreden og lam af det. Folkene havde tro til, at drengene selv havde gjort det, men det skulde være mærkeligt, da mandens egen søn var med. Ry.
Når drengene i Bigum skole hver halve dag fik lov at gå ud, sagde de til degnen: Når du ikke vil love os, at vi ingen hug skal have, så vil vi ikke komme ind igjen". Så måtte han til at love det. De legte jo og rådede dem selv der. Jesper Jensen, Vinkel.
En garnrnel kone på Ryslinge mark så en aften kirkelammet komme til det hus, hvor hun opholdt sig. Der i huset var en syg dreng, og han døde straks efter. Da drengens moder en del år efter døde, kom hun den nat, hun døde, idelig med det sporgsmål til dem, der var om hende: «Har I ikke set kirkelammet endnu ?> Når de sagde nej og spurgte: «Mener du,...
Henne ved Rode i Skjbrring sogn der vilde elledrengene følges hjem med hjordedrengeue om aftenen. Der var en tre gårde, de skulde til, og når de kotn så tæt op til gårdene, så sprang elledrengene lige så stærkt, som de kunde, ned ad eliemoradset igjen der vesten for. Peder Hansen, Hårup.
En gang var der i skumringen en del drenge oppe på en bakke, som kaldes Gildebjærg (i Høsterkjøb) at kjøre i slæde ned ad bakken i en stor mose. Midt under legen kom der en hel mængde små, sorte mænd mylrende op på bakken; nu løb drengene, alt hvad de kunde, hjem, men først næste morgen fandtes slæderne. f. l. Gr.
Min fader fortalte efter hans fader, at når drengene var ude at skride på Sondergårdssigen i Hvalløs, så kom der en hel del små drenge til dem og var så venlige og vilde have dem med hjem, men det var dem forbudt af deres forældre. De var fra en høj oppe på Hvallos mark, de kalder Jennerhbj. Niels Nielsen, Årslev.
En gammel mand fra Nors ved navn Per Konge har fortalt, at drengene forhen gik i skjorter, til de var en 5, 6 år. En gang blev to sådanne drenge uklar og skulde til at slås, og imens det stod på, skulde Per Konge holde på deres kludepatter. Lærer Nørby.
Der går en Løngang fra et Sted i Ovegårds Skov til Mariagers Kloster. Hullet ind til den er ind imellem Rødderne af et bestemt Træ, en stor Bøg. Drengene fra Ovegårds Mølle har været nede i Løngangen, men har ingen Ende fundet. Ove S., Hindsted H. Kristen Andersen, Vive.
Nede i noget, de kalder Nørreskoven, var der en mand, som i hans yngre år så Tulynghøj stå på fire pæle. Den gang gik drengene jo og passede kvæg, til de var store, og så havde bjærgfolkene bryllup, og den dreng nærmede sig højen, og han lærte at spille et stykke efter dem, for han kunde spille lidt på violin. Rasmus Mathisen, Ry.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
