Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Bjærgfolkene gik fra Jebjærg til Møgelbjærg St.-Hans Aften. Drengene kaldte på dem med at sige: »Bjærremand, Bjærremand binnd, æ du hærinnd, så skal a jaw dæ ud mæ fæmten Jegepinnd.« Frederiksborg Højskole. Kristian Olesen, Orten v. Varde.
da.etk.DSnr_01_0_00392
En 2, 3 drenge var nede i skoven at passe køerne. Da så den ene en lille rod dreng komme og give et slag på en ko, så den blev hofteskreden og lam af det. Folkene havde tro til, at drengene selv havde gjort det, men det skulde være mærkeligt, da mandens egen søn var med. Ry.
Når drengene i Bigum skole hver halve dag fik lov at gå ud, sagde de til degnen: Når du ikke vil love os, at vi ingen hug skal have, så vil vi ikke komme ind igjen". Så måtte han til at love det. De legte jo og rådede dem selv der. Jesper Jensen, Vinkel.
En garnrnel kone på Ryslinge mark så en aften kirkelammet komme til det hus, hvor hun opholdt sig. Der i huset var en syg dreng, og han døde straks efter. Da drengens moder en del år efter døde, kom hun den nat, hun døde, idelig med det sporgsmål til dem, der var om hende: «Har I ikke set kirkelammet endnu ?> Når de sagde nej og spurgte: «Mener du,...
Henne ved Rode i Skjbrring sogn der vilde elledrengene følges hjem med hjordedrengeue om aftenen. Der var en tre gårde, de skulde til, og når de kotn så tæt op til gårdene, så sprang elledrengene lige så stærkt, som de kunde, ned ad eliemoradset igjen der vesten for. Peder Hansen, Hårup.
En gang var der i skumringen en del drenge oppe på en bakke, som kaldes Gildebjærg (i Høsterkjøb) at kjøre i slæde ned ad bakken i en stor mose. Midt under legen kom der en hel mængde små, sorte mænd mylrende op på bakken; nu løb drengene, alt hvad de kunde, hjem, men først næste morgen fandtes slæderne. f. l. Gr.
Min fader fortalte efter hans fader, at når drengene var ude at skride på Sondergårdssigen i Hvalløs, så kom der en hel del små drenge til dem og var så venlige og vilde have dem med hjem, men det var dem forbudt af deres forældre. De var fra en høj oppe på Hvallos mark, de kalder Jennerhbj. Niels Nielsen, Årslev.
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
