Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende: »En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tormn; og der kom så en lille dreng...
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
Bjærgfolkene gik fra Jebjærg til Møgelbjærg St.-Hans Aften. Drengene kaldte på dem med at sige: »Bjærremand, Bjærremand binnd, æ du hærinnd, så skal a jaw dæ ud mæ fæmten Jegepinnd.« Frederiksborg Højskole. Kristian Olesen, Orten v. Varde.
da.etk.DSnr_01_0_00392
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
En 2, 3 drenge var nede i skoven at passe køerne. Da så den ene en lille rod dreng komme og give et slag på en ko, så den blev hofteskreden og lam af det. Folkene havde tro til, at drengene selv havde gjort det, men det skulde være mærkeligt, da mandens egen søn var med. Ry.
Når drengene i Bigum skole hver halve dag fik lov at gå ud, sagde de til degnen: Når du ikke vil love os, at vi ingen hug skal have, så vil vi ikke komme ind igjen". Så måtte han til at love det. De legte jo og rådede dem selv der. Jesper Jensen, Vinkel.
En garnrnel kone på Ryslinge mark så en aften kirkelammet komme til det hus, hvor hun opholdt sig. Der i huset var en syg dreng, og han døde straks efter. Da drengens moder en del år efter døde, kom hun den nat, hun døde, idelig med det sporgsmål til dem, der var om hende: «Har I ikke set kirkelammet endnu ?> Når de sagde nej og spurgte: «Mener du,...
Henne ved Rode i Skjbrring sogn der vilde elledrengene følges hjem med hjordedrengeue om aftenen. Der var en tre gårde, de skulde til, og når de kotn så tæt op til gårdene, så sprang elledrengene lige så stærkt, som de kunde, ned ad eliemoradset igjen der vesten for. Peder Hansen, Hårup.
En gang var der i skumringen en del drenge oppe på en bakke, som kaldes Gildebjærg (i Høsterkjøb) at kjøre i slæde ned ad bakken i en stor mose. Midt under legen kom der en hel mængde små, sorte mænd mylrende op på bakken; nu løb drengene, alt hvad de kunde, hjem, men først næste morgen fandtes slæderne. f. l. Gr.
Min fader fortalte efter hans fader, at når drengene var ude at skride på Sondergårdssigen i Hvalløs, så kom der en hel del små drenge til dem og var så venlige og vilde have dem med hjem, men det var dem forbudt af deres forældre. De var fra en høj oppe på Hvallos mark, de kalder Jennerhbj. Niels Nielsen, Årslev.
En gammel mand fra Nors ved navn Per Konge har fortalt, at drengene forhen gik i skjorter, til de var en 5, 6 år. En gang blev to sådanne drenge uklar og skulde til at slås, og imens det stod på, skulde Per Konge holde på deres kludepatter. Lærer Nørby.
Der går en Løngang fra et Sted i Ovegårds Skov til Mariagers Kloster. Hullet ind til den er ind imellem Rødderne af et bestemt Træ, en stor Bøg. Drengene fra Ovegårds Mølle har været nede i Løngangen, men har ingen Ende fundet. Ove S., Hindsted H. Kristen Andersen, Vive.
Nede i noget, de kalder Nørreskoven, var der en mand, som i hans yngre år så Tulynghøj stå på fire pæle. Den gang gik drengene jo og passede kvæg, til de var store, og så havde bjærgfolkene bryllup, og den dreng nærmede sig højen, og han lærte at spille et stykke efter dem, for han kunde spille lidt på violin. Rasmus Mathisen, Ry.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
