I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Den gang fader var en dreng, gik han en aften sammen med en anden dreng fra Skippinge og ud ad Blodsgårdcne. Der skulde vistnok være gildes i gården, som de skulde til, og som de nu rendte "hen ad vejen, var der et spøgelse nede på engene, der råbte: "À-åja, å-åja!" Drengene gjorde nar ad det og sagde lige sådan. Til sidst kom det nær op til dem, og de...
Ude i de store heder, der opfylder den nordostlige del af Jandrup sogn, ligger tæt ved Varde-Nymindegab-vejen en gruppe af høje, som kaldes Støvshøje. Somme har set en mængde små drenge og en stor mand midt iblandt dem. En mand så en aften en stor ild mellem højene, og han mener, at det kan have været forbrand for Niels Thomsens gård i Kjærup. Nogle...
Det er nu sjælden, at Nyvangsdjævelen lader sig høre. Men sidste forsommer ventede min kone mig hjem fra Kjøbenhavn en aften, og en mand, som vilde have mig med sig til Horns herred klokken 2, 3 om natten, var henne at høre, om jeg var kommen hjem. De stod begge to uden for og hørte nogle høje og derefter nogle sagte hvin. Min kone véd ikke, hvad hun...
Min moder, der er en Furbo, fortæller, at i hendes unge dage gik drengene og vogtede kreaturer i nærheden af Rødstenen, og så blev de enige om at ville se, hvor langt hullet gik ind i stenen. De fik fat i en hel del reb og fik bundet om den modigste af drengene, og han kravlede derind, idet han gav dem den besked, at når han gav et ryk i rebet, skulde de...
Imens min mand var en dreng, boede hans forældre i en lille by, der kaldtes Holme, og der havde de en gård. Så var det en aften, siden solen var nede, da var forældrene gået i by, og de to drenge gik ude ved sosteren, som var ude at malke. Vejen gik langs med deres indhus, og da så de, der kom sådan en pæn mand, han var i en gron jakke og havde en...
I Lunden ved st.-Jorgens præstegård var der i min barndom en plads, hvor der aldrig var græs (rimeligvis fordi drengene fra Svendborg dér legede bold). Man sagde, at det var det sted, hvor st.-Jorgen sloges med dragen, og at det var grunden. E. Møller.
Thomas Smed fortalte, at mens han var dreng, var det så grusselig galt med den Knarkvogn. Nogle drenge var ude om aftenen efter deres kreaturer, og så kommer den jo. Der er så én af dem, der siger til den : «Vend dig om og sk . . i navet. Så vender Knarkvoguen sig også omkring, og der blev sådant et spektakel. Men drengene lader klø hen til et bitte hus,...
I Kristen Madsens gård i Vejlby har nissebuk al tid haft sit tilhold. Når drengene ikke trædede (drillede) ham alt for meget, var han helt omgængelig og gjorde ikke en kat fortræd. Kom manden end nok så sidlig hjem fra kjøbsted, kunde han frit kaste tommen, nis skulde nok spænde fra. Af taknemlighed gav konen ham en ny pels til vinteren, men siden...
I hostens tid lob nogle børn og legede på en høj på Skjensved mark. Så sagde en af drengene: "Kom, lad os pisse ned igjennem dette hul på troldkonens bord." Det gjorde han, men i det samme faldt han hovedkulds ned af højen og tabte vid og sands. Ingen læger kunde helbrede ham, men så gik hans fader med ham til en klog kone, og hun kunde. Chr N.
To børn sad og legede på Barnehøj i Landsgrav. Da fik en af dem i sinde at råbe, at Barnehøjskjællingen skulde komme. Pludselig blev der sådant rabalder i højen, så drengene gav sig til at løbe, og den ene glemte sine træsko. Men han, som havde råbt, turde aldrig siden gå forbi Barnehøj om aftenen. A. N.
Min bedstefader fortalte, at han og andre drenge om aftenen var henne ved Tofthøj i Oadbjærg, og der løb de og legede oppe ved de høje, der ligger nord for byen. Så vilde de drille bjærgmanden, og så råbte de: <Nis mæ di nies, å Tulli mæ di to ! æ do herinnd, så skal du udgo." Så rejste højen sig, og der kom en hel mængde småfolk, og drengene løb ad...
1 et hus lige her vesten for nede ved Sjorup so der sad to skræddere og syede. Så gik konen der inde og lo og griunede. De kunde ikke forstå, hvad hun lo ad, men da hun havde gået sådan en lidt, spurgte de hende jo om, hvad hun lo ad. I så nok ikke de to bitte drenge, te der stod og tog jert værk og vendte det og så til det, de lo ad jer og var lige så...
I Fovlum er der en dam, og der er en brink ned til dammen, som kunde lægge til med snedriver, så der blev en udmærket skråning til drengene at skride på slæde ned ad. Oppe på diget om den mands toft, hvor dammen var, kunde aer om aftenen ligge en bjærgmand og se på drengene, og når de væltede af slæderne, kunde han slå et skogger op ad dem, det morede...
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
Der gik eu gammel mand her, som kaldtes Jens Kurads eller Jens Tambur, og spillede nytår ind. Der kom også nogle børn for at synge Hellig-tre-konger ind. De var klædt så pænt og havde hellig-tre-konger hatte med bånd i. Pigerne var klædt i hvide kjoler og havde malede kinder, og drengene havde småsabler af træ, som der var klistret forgyldt papir på. De...
Her i Ribe går de i fastelavn med rummelpotten. Det er en potte med et skind spændt over og en pind fastgjort i midten, som trækkes op og ned. Når drengene går med den, synger de: Fruen godt, luk døren op, for rummelpott1 vil ind! gi'r I lidt, så kommer vi tit, å gi'r I moj, så kommer vi alder mier. Adjunkt K. Knii'lseu, Ribe.
I Mariager landsogn brændte de blus Voldborg aften, norden for fjorden derimod st. Hans aften. To store drenge råbte ud, hvordan gadelammene skulde fordeles. Han skal hold' tønder og knold' header, og det skal aldrig forgå. Hvor er hun, hvor er hun?'< Så skulde de jo finde hende, for hun havde gjemt sig. Drengene så efter at få dem parret, der ikke...
Tenen til hårreb havde et håndfang, der bestod af en hul hyldepind, som sattes på tenens ene skaft. Det kunde da gå rundt i hånden. På det andet skaft var krogeu anbragt, hvorpå tenen fra først af gjordes fast. Svinehårene lagdes på en bænk med en sten ovenpå for at holde dem nede. Efterhånden som hårene snoedes, lagdes toten omkring tremmerne, og når...
