Der brænder lys ej alene over skatte, men også ved åer, lergrave o. s. v., hvor der vil ske noget. En gammel mand har fortalt, at en nu afdod mand kom ind til ham en aftenstund og advarede ham for en brond, som han havde i sin mark, der havde han set lys brænde. «Tag både jer selv og hornene i agt,» sagde han, og den gamle havde stadig haft hans ord i...
På slotsbanken ved Hundsbækgård har Here gamle folk set lys brænde, og på selve juleaften en jomfru Bid ved sin rok. N. J. Termanseu.
Da a var 11 år, da sad a i skolen ved siden af en lille dreng, hvis forældre boede lige snært ind til æ kirkegårdsdige i Læborg. Det var i vinteren 1835, og der faldt en del begravelser ind lige efter hverandre. Det var viglade ved, for degnen skulde med til begravelse, og så fik vi en frieftermiddag, En dag sidder vi og skriver ved siden af hverandre,...
Når de ser en ligskare, så er det al tid i frastand som et lys, der skrider hen ad vejen, men forst, uår det kommer i nærheden, kan man se vognene. Fra det hus, hvor ligskaren skal komme, kommer det op af skorstenen som et lagen, og så vælter det ned på jorden og fortsætter sin vej som et lys. Går én på en vej og kan ikke komme af vejen for en ligskare,...
Der gik tre mænd en aften hen ad en vej til en by, som hedder Tobol i Fbvliug sogu. De to gik ved siden af vejen og den tredje midt på vejen. Så kommer den ene af de to, der gik ved siden, til at se tilbage og ser, at der kommer noget farende hen ad vejen, der, da det kom nærmere, så ud som en hest uden hoved, og det farer ind imellem benene på ham, der...
Der i Gammelby, hvor a boede, var et hul sonden for byen, som de kaldte ce Helmishul, og derfra til noget, de kaldte Inyeborys dam, der ligger en 400 alen osten ror, der har i gamle dage gået en hovedlos hest, men nu er den forsvuudeu. Ingeborgs dam ligger lige ind til min mark. N. J. Termansen.
Et gjenskrig kaldes her på egnen et menneske, der er grædt til live igjeu. I byen Gjerndrup i Brørup sogn, fortalte min plejemoder, havde en gang været sådant et gjenskrig. Det var en ung mand, som døde, og da kastede hans kone sig over ham med gråd og skrig, og så vågnede han og sagde: «A, hvi fjorde du mig det, nu havde a det så godt!* Han levede i...
Nordvest for Lceborg kirke ligger Fru Mettes bjærg, et af de bojeste punkter i Ribe amt. Bakken ligger i Hundsbæk krat, der efter sagnet en gang har været en stor egeskov, som blev ødelagt ved ild. Årsagen til ildebranden skal have været, at der var en stor lindorm, som man vilde have ødelagt, og derfor stak man ild i skoven, men lindormen reddedede sig...
Ved byen Tuesbol i Brørup sogn ligger der ost foi kirken en mærkelig samling af temmelig store kjæmpehøje. Min plejemoder, som var født i en gård lige ved siden af Tuesbøl, fortalte, at der i gammel tid var passeret følgende: Der var legestue i Tuesbol, og så finder de på for løjer at klæde noget ud som et eller andet underligt dyr. Det skulde gå på fire...
Ved en anden lejlighed, lykkedes det dem også at få pengene. Der var kommen en gammel student, som vidste, at der stod en skat et sted, og de gravede ned og kom også til kjedelen. Da lå der en flåd kalv på den oven på pengene. Det vidste studenten råd til, han trak hans frakke af og lagde ved siden af og tog så denher kalv så sindig, som han kunde, og...
En student grov en gang i en høj og havde givet sine medhjælpere tilstrækkelig underretning om, hvordan de havde at forholde sig. Da de havde gravet en stund, kom en karet kjorende med seks gasser for. Da man endelig opdagede øret af en kjedel, viste sig en mandsling ridende på en lam kok. Han spurgte, om de ikke havde set et kjøretøj som det først...
Min forste plejefader hans fader var rørnt fra Ty og rejste så ned til Sønderjylland og tjente der en tid, og senere bosatte han sig i Vejen. Han fortalte, at i hans hjemstavn var der en høj, som de havde fået at vide om, at der skulde stå en kjedel med penge i den, og de gravede også efter dem, og nåede også at komme så tæt til dem, at de kunde fornemme...
Allerede tidligere havde adskillige set lys brænde ved Kalægums høje, og sidst havde en mand i afvigte vinter set det, men da han straks sagde det til de omstående, gik og lyset øjeblikkelig ud. Nu hændte det sig en aften sildig ved sengetid, at en kat var kommen ind i stuen, og da manden tillige med sin pige var i færd med at jage samme ud, så han hen...
Min plejemoder fortalte også en anden bjærgmandshistorie. Der kom en aften en bjærgmand til en kone og bej hende så meget om at folge med og hjælpe hans kone i barnsnod. Hun gjør det, og lav det var overstået, siger bjærgmanden: "Hold nu dit forklæde op!> Hun fik det da fyldt af høvlspåner, men smider dem udenfor. Om morgenen efter hængte der en spån...
Så vidt a véd, stedfæstede min plejemoder følgende til de høje, der er ved Tuesbol. Der kommer en pige en søndag gående forbi en af dem og vil til kirke. Det var en vinterdag, og der lå et tyndt lag sne over jorden, men det var skjønt solskin. Så ser hun op ad den søndre side af denher høj imod solen, og da ser hun, at den er helt overdækket af...
En 2, 3 drenge var nede i skoven at passe køerne. Da så den ene en lille rod dreng komme og give et slag på en ko, så den blev hofteskreden og lam af det. Folkene havde tro til, at drengene selv havde gjort det, men det skulde være mærkeligt, da mandens egen søn var med. Ry.
Når drengene i Bigum skole hver halve dag fik lov at gå ud, sagde de til degnen: Når du ikke vil love os, at vi ingen hug skal have, så vil vi ikke komme ind igjen". Så måtte han til at love det. De legte jo og rådede dem selv der. Jesper Jensen, Vinkel.
En garnrnel kone på Ryslinge mark så en aften kirkelammet komme til det hus, hvor hun opholdt sig. Der i huset var en syg dreng, og han døde straks efter. Da drengens moder en del år efter døde, kom hun den nat, hun døde, idelig med det sporgsmål til dem, der var om hende: «Har I ikke set kirkelammet endnu ?> Når de sagde nej og spurgte: «Mener du,...
Henne ved Rode i Skjbrring sogn der vilde elledrengene følges hjem med hjordedrengeue om aftenen. Der var en tre gårde, de skulde til, og når de kotn så tæt op til gårdene, så sprang elledrengene lige så stærkt, som de kunde, ned ad eliemoradset igjen der vesten for. Peder Hansen, Hårup.
En gang var der i skumringen en del drenge oppe på en bakke, som kaldes Gildebjærg (i Høsterkjøb) at kjøre i slæde ned ad bakken i en stor mose. Midt under legen kom der en hel mængde små, sorte mænd mylrende op på bakken; nu løb drengene, alt hvad de kunde, hjem, men først næste morgen fandtes slæderne. f. l. Gr.
