Oster ud fra Trunderup går der en gyde, som kaldes Ikjcersgyden. Et stykke uden for byen ret neden for den første betydelige banke på vejen, går der et vandlob under denne, og stedet kaldes Totte vår. Her stod endnu til ind i firserne nogle ellebuske ved vandløbet, og her er noget spøgeri. Der er nemlig under broen en hund med gloende ojne, og ved siden...
To drenge fra Egitslevmagle kommer op at ride på en hest, der græssede, men den gik kun et lille stykke, forend den blev stående, og alt hvad de sporede den, gik den dog aldrig af stedet. Som de nu var bestemt på at stå af og gå hjem, opdagede de, at hesten var bleven så stor, så det var umuligt for dem at komme ned. Men i det samme gav den sig til at,'...
Min bedstefader har en gang fortalt, at da han og nogle andre drenge en gang var inde i Højns skov, kom de til en høj, og der så de ved middagstid nogle små drenge med røde luer løbe rundt om højen. Så gav de sig til at råbe på dværgen og dværgkonen. Hun kom først ud og var en lille lav kone, og han kom sidst og var den mindste af alle drengene. Så satte...
I Ryslimjc var en præst, der var så forfærdelig ved sine konfirmanter og skjældte dem ud og knubsede dem og holdt dem lige fra morgen til aften. En af drengene, der hed Just, har fortalt som gammel mand, at han en dag var bleven så forfærdelig angst for præsten og sad og rystede og bævede. Men så fik jeg sådan en trøst af Guds ord, idet Vorherre indgav...
Den gamle Mads Tonnesen der var vinterlærer i Eklund, havde en dag læsning med børnene. De læste i Birchs Naturen, mennesket og borgeren, og så var der én af drengene, der læste noget om udførselskanalen. Mads Tonnesen spørger da om, hvad det var for en én. Endelig rejser en dreng sig og råber: Bov! Han var jo en af de mest fremtalende. Samme Mads...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
Allerøsterst i Ølgod sogn ude i nogle kjærenge der knn man endnu se de stedor, hvor drengene forhen har holdt deres pinteelag. Der er en rummelig firkantet plads med grtfnne bænke udenom, hvor de har kunnet sidde på, og noget afsides derfra er et lille rundt hul, hvor svinepiskeren har siddet. Sådan kaldtes den dreng, der var kommen senest ud med sine...
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
En præst i Hvirring holdt så meget af at røge tobak, og han anbefalede det stærkt til sine konfirmanter. Når de skulde ind i kirken til overhøring, gav han hver af drengene en pibe, og den røgte de så af hver tag. Når han fik ny konfirmanter, gav han dem altid det spørgsmål: Kan du smøge! Så var der en dreng, der skammede sig ved at sige ja, og han...
Drengene gik omkring, når de havde fanget en ørn eller en ræv, og sang for dørene for at få et par æg eller lidt fødevarer. De sang: Vi haver en ørn udi vor kåre, og den skal flyv1 til Skanderbåre, og der skal en tim' både last og skam, fordi den har stjålen jer gejslinger og lam. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
De brugte uldne lagener, som kaldtes æ tjåld. Det var farlig fa, der havde linned. De gik med hvide klæder, og når det skulde være stads, var de blakkede i ellebark. A kan huske tre gamle mænd, der kom til kirke med blakkede kjoler og hvide knæbugser og hvide hoser og træsko på. Sa havde de også en rød lue, nar den var lidt hæderlig. Drengene gik også...
Man sagde forhen, at en bonde stod og kloede sig på hver stolpe, han kom om ved. Linnedet gnavede jo, og en anden slags gjorde også. Enkelte steder havde de, efter hvad der er mig fortalt, en støtte inde i stuen, de kunde gå til og gnave dem på, når de vilde. Den kaldtes kløstolpen. Her har de aldrig brugt uldne lagener. Derimod har også drengene gået i...
Der var en klog Kone i Fåborg, hun havde Cyprianus og kunde skabe sig om til en Hare. Til sidst blev der så mange Harer der ude på Marken, te de gik og bed Hjordedrengene i Benene, og de kunde ikke være for dem. Ingen kunde skyde dem, og der var endda mange, der prøvede det. Så var der én, der lagde en Sølvknap i en Bøsse, og med den skød han den kloge...
Anton Jensen fra Snejbjærg fortæller, at da han som Dreng var ved en Farbroder, der havde taget ham til sig det var nede i Barde ; da så han en Dag en Rytter holde ved en Høj, der lå et lille Stykke fra Gården. Han så ham i flere Minutter, og så gik han ind og sagde det til Farbroderen. »Sikke Sludder, Dreng,« sagde han, men fulgte dog med ud. Men da...
Nogle Drenge fra Martofte så en Aften, da de gik fra Skolen, en Skikkelse, der foer hen over Mads Larsens Løkke, og han var gloende oppe i Hovedet og gik og rækkede Armene ud. Men jeg kan ikke huske, enten den kom fra Kirken eller vilde til Kirken. Det var Mads Larsens Fader, der var begravet kort i Forvejen, og som skal have været en Heks. Drengene...
Der var en Bås i vestre Ende af Kostalden på Tanderup, den kunde der ingen Kreaturer være i, og der kunde næsten heller ingen Mennesker være i det Kammer, der var tæt ved Siden af. Der lå to Drenge der oppe, og en Aften kom en Mand ind til dem med en rød Lue på hans Hoved. Drengene blev rædde og rendte støstnagen af Kammeret og op ad Forpagterens. Så...
Der var Krigsfolk indkvarterede i Vinding. Der var iblandt dem en, de kaldte Landseneren, han var så slem efter Pigerne, og Danske Sagn. V. 6 de kunde ikke gå i Fred for ham, når de skulde ned i Skoven og malke Køerne, som gik løse der inde. Så var der nogle af dem, der blev ens om at overmande ham og slog ham ihjel, og så tråd de ham ned i et Eliekjær...
Af og til kom jeg ud i Ulfborg Hede og traf Hyrdedrengene, der passede Fåreflokkene der ude. De vilde gjærne tale med mig, og deres fantastiske Historier drejede sig gjærne om Stjernehøj eller Egnen om den hvide Ko eller om Hugormekongen, der var hvid og med Krone på Hovedet og som kunde tage Halen i Munden og løbe hen ad Vejstien som et Hjul. Alligevel...
Ved Siden af os, mens vi boede i Ørsø, boede en gammel Mand, der hed Lars Rose. Hans Broder boede i Rosen i Agersted. Mens de var nogle store Knægte og gik hjemme i Agersted, døde en gammel Fæstebonde til Vorgård, de kaldte Kræn Hvil. Den Dag han blev begravet, skulde deher to Drenge om Aftenen gå hen at se efter Øgene, som var slåede løse, og da så' de,...
