501 datasets found
Danish Keywords: dreje Place of Narration: Linde
For et par år siden var der en kone i Jennum, der druknede sig; det var en morgen tidlig, de var ude at malke deres koer. Da hun så havde to koer malket, sagde hun, at hun vilde ind at se til kaffekjedlen, men så så de hende ikke mere i levende live. Hun druknede sig i noget dam- og kjærværk, der er norden for byen, og folk taler om, at siden har der...
da.etk.DS_05_0_00385
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet „den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
da.etk.JAH_06_0_00135
Når man drejer skårgrodsfadef. vil mange gamle folk ikke spise mere.
da.etk.JAT_01_0_00311
Trækker man fejl i en klædning, vil man gå vild den dag. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00328
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
da.etk.JAH_06_0_00841
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
da.etk.DS_05_0_02160
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_02208
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01513
Når hagen klør, sporges karlelig, næsen - - kvindelig, - højre øje klør, skal man græde, - venstre - - - - le. J. B Hænder og arme.
da.etk.JAT_03_0_00448
På Nørre-Bjært gade, der hvor vejen drejer ned til Drej ens, har der forhen ligget nogle store sten, som kaldtes tingstenene. Der sad bymændene og holdt rådslagning. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
da.etk.JAT_01_0_01595
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
da.etk.JAT_01_0_01220
Når vinden begynder at dreje avet om, får vi ustadigt vejr.
da.etk.JAT_01_0_00364
I høslætten skulde hovbønderne møde kl. 4 om morgenen på Gjatrud Dawws eng, der hørte til Sødringhohn. Den ligger på højre hånd, hvor vasen drejer om til Udbyhøj. Anders Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_02_0_00033
Når man sætter eu kjæp med enden i Bande g drejer et hul deri ved at gå rundt uden om, skal man spytte deri for ej at blive halt. jyrg. jj,
da.etk.DS_04_0_02175
For vred. Når man vil vride en fod eller hånd i skjæppe eller hat, skal denne drejes ret om tre gange. Mors. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02081
A havde to brødre, der gik ned og skulde se efter min faders svin i skoven, og det var sådan i dagningen. Da de kom hjem, fortalte de, at de havde set en vogn komme kjørende med to store sorte heste for, og de drejede ud efter Guldgraverkollen. Den holdt, det første de så den, ved Vostidal, et stykke vesten for Hvorupgård, og da hestene skulde til at...
da.etk.DS_03_0_02419
Eliefruerne boer i moserne, drejer sig efter vinden og passer al tid at have medvind. F. L. Grundtvig.
da.etk.DS_02_A_00006
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141