Når vinden begynder at dreje avet om, får vi ustadigt vejr.
En mand enten fra Gudbjcerg eller Lakkcndrup kom ved aftenstid gående hen ad en vej. Nu horer han noget komme lobende ham i møde, det trampede i vejen som en firskoet hest. Nærmere ved så han, at det var en uhyre stor hund af det grimmeste udseende og en meget lang lådden hale. Den foer lige ind på ham, drejede så lidt til siden og forsvandt, P. jensen.
Der var en mand nede fra Gndbjærg sogn, som en aften kom gående hen ad vejen. Han hørte da noget komme ham i møde, og det trampede i jorden som en firskoet hest. Da det kom hen til ham, så han, at det var en urimelig stor hund med en voldsom lang, lådden hale, og i det hele taget var hunden af et hæsligt udseende. Den foer lige imod ham, men drejede så...
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
Kloge folk forstår at dølge dyr, som på en eller anden måde er bleven gale. Således dølgede en mand en gang eu gal tyr. Manden stod foran tyren og svingede eller drejede retten om med sin stok, vendt imod tyren, og denne satte sig på bagbenene og brolede fælt, men blev på pletten. Alt imens manden stod der og svingede med stokken, mumlede han noget, som...
Når man drejer skårgrodsfadef. vil mange gamle folk ikke spise mere.
da.etk.JAT_01_0_00311
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
Trækker man fejl i en klædning, vil man gå vild den dag. P. K. M.
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
Når hagen klør, sporges karlelig, næsen - - kvindelig, - højre øje klør, skal man græde, - venstre - - - - le. J. B Hænder og arme.
På Nørre-Bjært gade, der hvor vejen drejer ned til Drej ens, har der forhen ligget nogle store sten, som kaldtes tingstenene. Der sad bymændene og holdt rådslagning. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
I høslætten skulde hovbønderne møde kl. 4 om morgenen på Gjatrud Dawws eng, der hørte til Sødringhohn. Den ligger på højre hånd, hvor vasen drejer om til Udbyhøj. Anders Kristensen, Tørring.
Når man sætter eu kjæp med enden i Bande g drejer et hul deri ved at gå rundt uden om, skal man spytte deri for ej at blive halt. jyrg. jj,
For vred. Når man vil vride en fod eller hånd i skjæppe eller hat, skal denne drejes ret om tre gange. Mors. E. T. K.
A havde to brødre, der gik ned og skulde se efter min faders svin i skoven, og det var sådan i dagningen. Da de kom hjem, fortalte de, at de havde set en vogn komme kjørende med to store sorte heste for, og de drejede ud efter Guldgraverkollen. Den holdt, det første de så den, ved Vostidal, et stykke vesten for Hvorupgård, og da hestene skulde til at...
Eliefruerne boer i moserne, drejer sig efter vinden og passer al tid at have medvind. F. L. Grundtvig.
Sognets bedste næring er her som andre steder i herredet husebinderiet eller strømpefabrikation, som bønderne lærer deres børn, forend de lærer abc. Her boer, om ikke i sognet uden ganske få, dog i de omliggende sogne, mange hosekræmmere, der er mesten vel bemidlede mænd, som holder store og stærke rideheste alene for at ride omkring i alle herredets...
