Eliefruerne boer i moserne, drejer sig efter vinden og passer al tid at have medvind. F. L. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver. S. Høgsbro, F. L. Gr.
En gammel kone fortæller: På en herregård var der en smuk ung pige. Hun fik et barn med herremanden og satte det i pleje hos jordemoderen på stedet. Fjorten år gammel blev han sendt til søs. Han kom kun én gang hjem i besøg, men rejste ud igjen. En nat vågnede jordemoderen uvilkårlig og så hans ansigt tæt op ad ruden. Både hun og manden springer da ud,...
På den store Fjelkhige bakkes vestside, ligger nogle meget store sten. Om disse går følgende sagn. Det var ved juletid, og den fejredes på sædvanlig vis nede i Fjelkinge. Julebukken gik fra gård til gård og sang sine salmer og drejede julestjernen. Han fik da i sinde at gå 251 til den næste by nord på, og da han kommer forbi Fjelkinge bakke, ser han oven...
Til 6. Havebrug og arter. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Når man drejer skårgrodsfadef. vil mange gamle folk ikke spise mere.
da.etk.JAT_01_0_00311
Trækker man fejl i en klædning, vil man gå vild den dag. P. K. M.
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
Når hagen klør, sporges karlelig, næsen - - kvindelig, - højre øje klør, skal man græde, - venstre - - - - le. J. B Hænder og arme.
På Nørre-Bjært gade, der hvor vejen drejer ned til Drej ens, har der forhen ligget nogle store sten, som kaldtes tingstenene. Der sad bymændene og holdt rådslagning. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Når vinden begynder at dreje avet om, får vi ustadigt vejr.
I høslætten skulde hovbønderne møde kl. 4 om morgenen på Gjatrud Dawws eng, der hørte til Sødringhohn. Den ligger på højre hånd, hvor vasen drejer om til Udbyhøj. Anders Kristensen, Tørring.
Når man sætter eu kjæp med enden i Bande g drejer et hul deri ved at gå rundt uden om, skal man spytte deri for ej at blive halt. jyrg. jj,
