En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
En kone her i byen fortalte, at hun tjente en mand, der havde dilirium. Hun blev vist ind i hans kammer en morgen at give ham en dram, og da tykte hun at se en sort hund inde ved ham. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
da.etk.DS_06_0_00584
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
Don gamle pastor Måg spilte kort med sig selv om en dram. Vandt den højro hånd, så fik han en dram, men vaudt den venstre, fik han ingen. Jakob Lykkesgærd, Tørring.
Skrup-Rasmus gik omkring her på egnen og så til folk. Han tiggede ikke, men fik jo en bid brød og en dram, hvor han kom. Han gjorde sig fjollet og kunde opvarte med en masse vittigheder og småløgne. Til sidst blev han virkelig fjollet, det kom som af sig selv. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
Når man graver en Flaske Vin ned i en Myretue og lader den der stå et År og så tager den op igjen og tager sig en Dram af det hver Morgen, skal en kunne blive så stærk. Hans Rasmussen, Ring Mark (Ring S., Tyrsting H.).
Oppe i Uslev i Mygdal er en Høj, der hedder Uslevhøj. Manden og Drengen drev en Dag og pløjede, og da lå der en Skåde ved Højen og var i Stykker. »Her skal vi have det gjort i Stand,« sagde Manden, »kan du løbe hjem efter nogle Søm og Sager til at gjøre det i Stand med.« Drengen kommer med det, og Manden gjorde Skåden i Stand og lagde den igjen. Så...
da.etk.DSnr_01_0_00322
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Inden for Ringe kirkeláge ligger der en sten, hvorunder hviler stovet af Mikkel Degn. Han vilde have sin grav just der, fordi han så mente, at han på opstandelsens morgen kunde få tid til at smutte hen i kroen og tage sig en dram, inden toget blev ordnet og drog om ad Sollinge til. Lærer H. Hansen, Hjallese.
Der var en gammel degn, de kaldte Ravn, han vilde have sig en stor dram og holdt meget af tobak. Når et barn ikke var god til at læse og kunde få noget tobak til ham, så kunde det gå alligevel. De tog tobakken hjemme ved deres fader uden forlov. Han sagde: Herind med jer, I ravneunger". Ellen Marie Kirstie Rasmussen, Ry.
Jens Degn var en degnesøn fra Klejtrup, Han gik omkring som kræmmer, men var ellers sà meget dævels til at rende, ja, han kunde rende om kap med en hare. Et sted kom nogle hunde efter ham. og sa vilde de sneve dem. men han sagde, at det skulde de ikke gjøre, for han kunde godt rende fra dem. Sà rendte han, og hundene bag efter, men de kunde ikke nå ham....
Folk i Tim kjøbte deres tømmer i Lemvig eller Holstebro. Til Lemvig var der 5 mil, og til Holstebro 4. Til Lemvig og hjem kunde de ikke kjøre én dag. Så kjørte de til Skjærumbro den første dag og lå der om natten. De havde selv mad med, og så kjøbte de en dram til. Det var meget sparsommelige folk, for de drak den halve dram om aftenen og lagde et stykke...
o En mand i Gjellerup, der hed Aste (hans søn hed Anders Astesen), han sagde, at det var godt at holde sit hus rent, det gjorde hans kone altid. En aften, da han kom fra Gjellerup kirke og gik med en sti tvært over markerne ned efter Gjellerup by, og rigtig nok havde fået sig en lille dram, men ikke for stor, da kom der noget om æ ben på ham. Han troede...
I den tid de skulde til Mølgård med tienderne fra Àrs sogn, kom de i tanker om, at de ikke vilde kjøre mere end en mil med det. Vejen blev så målt op, og så var der et sted et bitte stykke norden til Molgård midt imellem Nørre-Havbrogårdene og Mølgård, der blev det målt for en mil. Så vilde de ikke længere. Men Per Kjeldsen tog det med ro og sagde: Det...
Pastor Suckow, der siden kom til Gjelleruplund, var her i 24 År. Han vilde have en stor Dram, men han var ellers udmærket, og alle yndede ham så godt, den gamle Suckow. Hans Kone var så slem ved ham og gav somme Tider en Ko eller to hen, uden at han vidste af det. Han frøs ihjel ved et Markdige. Han havde 2 Sønner, og de havde 8000 Rigsdaler, der stod i...
En mand kjørte og pløjede, og da lægger han sig til hvile ved en høj, hvor han finder en rage, som er i stykker. Så tager han et søm, som han pikker i den og gjør den sådan ved. Dernæst pløjer han videre. Da han kom tilbage igjen til stedet, stod der en meldmad og en dram. Han turde ikke selv tage det, men så giver han øgene det, og så blev de så stærke,...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Ved Eskildsbæk i Bakke var der i lange tider smutkro. Her boede Lene, og hun fik kohlen. En dag kom on rejsende, som gav sig ud for at være klog på sygelomme. Hun bakkede op for ham, og så gav han hende en seddel, som hun ikke måtte se til inden andendagen. Men da han var rejst af, kunde hun ikke dy sig længere og læste så: Lene ved æ bro er en skidden...
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
