De skulde herfra levere skattekorn i Århus. Gamle Jens Kristian i Andrup var med. og da de kom ind i et værtshus og skulde spise deres meldmad og have en dram til, så gav folkene der sådan agt på ham. for han lagde for det første så meget smør og kjod på, og dernæst vendte han meldmaden om og lagde igjen på den anden side. Endelig siger de: "Mig foilov...
Et Glas Enebærbrændevin på fastende Hjærte hjælper godt for Smærter imellem Mave og Bryst. Da jeg stod i Lære, plagedes jeg meget af sådanne Smærter, og så gav min Mester mig sådan en Dram og et Par Melmader til. Jeg skulde så lægge mig, og et Øjeblik efter var jeg kommen mig og har ikke haft sådanne Smærter siden. Stagsted (Dronninglund H.).
Det var Pastor Nørager i Vandborg, der spille Kort med sig selv. Han blev lige så ringe som Moe. Til sidst sad han i et lille Hus i Ferring til et Par Køer og drak så forfærdelig. Når han kom fra Lemvig, skulde han om ved min Faders Hjem, og da faldt han tit af Hesten og fik Hjælp til at komme op igjen. Han spilte Kort sådan, at han havde Kort i hver...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Der var én, de kaldte ErikVillerup, han boede i Tillerup sådan kaldes nogle steder neden for Saltum og han var klog og havde Cyprianus. Der var bleven en plag henne for en mand i Salttim, og de kunde aldrig finde den nogen steder. Så skulde de hen og spørge Erik om det. »Hm«, siger han, »mit barn (det var altid hans mundheld), der går den henne i den...
Der var en mand ovre på Mols, der havde en hest, som var syg. Nu havde de også der ovre hørt tale om Klemmen i Sorte-Mose, og de kommer da over til kam om det. Der boede en gårdmand her nede ved landevejen, der hed Jens Olesen, og ham kom de ind til, og vilde have ham med der op, for de vidste ikke, hvor Klemmen han boede. De skulde nu have noget at...
Der var en gammel kone her i Saltum sogn, i en by, de kalder Reruibxk. Hun blev lejet ind af sognet. Så kom hun til et sted, hvor de før havde haft lignende gamle mennesker, og der døde hun. Men nu begyndte folkene at tale om, at hun gik igjen, jeg kan ikke huske til visse, om de så hende, men de kunde lugte hende, der blev sådan lugt i huset om natten,...
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
Et sted var der en frue, som døde og blev sat ned i begravelsen. Så blev der sat nogen op at våge over hende der i begravelsen, det var nemlig dem, der havde båret, og de fik det brændevin, de vilde have, og føde til. Sådan var det skik og brug den gang. Så blev de noget svirende, og en af dem, der var noget modig, han sagde til liget: "Skål! du var en...
For mange år siden lå der et hus, der hed Meklenborg omme imellem Øster-Lindet og- Måjbol. Her boede en gammel mand, der hed Per, og han var slem til at drikke. Han vilde gjærne have selskab og var for resten fuld alle tider. Nu var der gjærne besog af rejsende, som kom til ham og tit. var bos ham i længere tid. Så var der også kommen én, der bed Knud,...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
En mand i Hjerm var kommen til marked iHolstebro, som ikke gik så svar tit på, for han gik altid dagen efter markedet, og kom altså stadig for sent. Han bed Mads Snujfelborg. Men den dag var han da kommen den rette dag. Nu var han en mand, der gjærne vilde slå til Søren i æ rode vest, og så fik han jo nogle dramme og punse og kommer ud til gades. Som han...
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
Når kreaturer blev ført ind i Holstebro her fra Ulfborg, skulde der både betales bropenge og konsumption. Men når de ikke blev solgt der, skulde der intet betales i bropenge, det skulde blot mældes, at de kom tilbage igjen. Betjenten krævede da ikke pengene op, når de trak ind ad. Min fader havde en gang en kvie på markedet der inde, men han fik den ikke...
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
