En mand kjørte og pløjede, og da lægger han sig til hvile ved en høj, hvor han finder en rage, som er i stykker. Så tager han et søm, som han pikker i den og gjør den sådan ved. Dernæst pløjer han videre. Da han kom tilbage igjen til stedet, stod der en meldmad og en dram. Han turde ikke selv tage det, men så giver han øgene det, og så blev de så stærke,...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Ved Eskildsbæk i Bakke var der i lange tider smutkro. Her boede Lene, og hun fik kohlen. En dag kom on rejsende, som gav sig ud for at være klog på sygelomme. Hun bakkede op for ham, og så gav han hende en seddel, som hun ikke måtte se til inden andendagen. Men da han var rejst af, kunde hun ikke dy sig længere og læste så: Lene ved æ bro er en skidden...
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
Når man i forrige tider havde fået sit malt tørret på eller under kakkelovnen i den der anbragte skuffe, maledes det på husets håndkværn, og så kom man det straks i en pose af læder, der var lang og smal og aldeles tæt, samt med en rille åbning, der kunde snøres sammen med remme. Det var, for at maltet kunde bevare sin kraft og duft. Posen blev hængt op...
Den 14de dag i oktober er den første vinterdag, da kvinderne skal rengjøre deres mælkekar. på det sommer- og vintermælken ikke kommer sammen, ti ellers haves dermed ingen lykke. J. B.
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
Min moder lavede juleaften 11 almisser, for hun vidste bestemt, at der vilde komme 11 tiggere stafensmorgen, og somme af dem kom også, før hun kom op. Almissen var: Et stort stykke (o: en tyk meldmad) smæbrød, et stykke kjød, et stykke flæsk og så et lys. De skulde desforuden have en meldmad og en dram, som de fortærede pá stedet. Nogle havde en flaske...
Her havde de indtil 12 forridere ved bryllupper. De red fra brudefølget alt hvad strække kunde og hen til stetten, så tilbage til følget og så til stetten igjen. Når følget skulde hjem fra kirken, gjaldt det for forriderne om at komrue hjem og få den første dram og så tilbage på vejen til brudepigerne og så af sted hjem igjen til gården. Alle skulde jo...
Vor oldefader blev fæstet på Kolding marked til avlskarl på en stor gård. "Men det kan være, du holder ikke af at hedde dreng, for det skal du hedde her." A, det tykte han kunde endda være det samme, når han blot fik hans løn. Så kom han i tjenesten. I det daglige blev der skjænket brændevin til karlene, men drengen skulde ikke have. Så klagede han til...
En kone var ved at skulle bage. Så vilde hun jn have bade grovbrod og finbrod, og nu var det hendes skik. at nar hun havde fået finbrødet dejnet. så lagde hun det hen i sengen, at det kunde loftnes. Men den samme kone vilde gjærne have sig en dram, og da hun den morpen havde taget sig vel meget, blev hun søvnig og fik lyst til at lægge sig en bitte...
Kræn Hyldgård fra Årestrup tjente nede hos hans broder, og de skyldte ham for, at han var halvgal, men han var ikke så tosset den samme karl. Så kom han en gang ned til Torstedlund og skulde have prygl, for det han havde fornærmet en af tjenerne der nede. Da han så kom ind til birkedommeren det var Knud Tejl så spytt' han en stor blat inde på gulvet....
De skulde herfra levere skattekorn i Århus. Gamle Jens Kristian i Andrup var med. og da de kom ind i et værtshus og skulde spise deres meldmad og have en dram til, så gav folkene der sådan agt på ham. for han lagde for det første så meget smør og kjod på, og dernæst vendte han meldmaden om og lagde igjen på den anden side. Endelig siger de: "Mig foilov...
Et Glas Enebærbrændevin på fastende Hjærte hjælper godt for Smærter imellem Mave og Bryst. Da jeg stod i Lære, plagedes jeg meget af sådanne Smærter, og så gav min Mester mig sådan en Dram og et Par Melmader til. Jeg skulde så lægge mig, og et Øjeblik efter var jeg kommen mig og har ikke haft sådanne Smærter siden. Stagsted (Dronninglund H.).
Det var Pastor Nørager i Vandborg, der spille Kort med sig selv. Han blev lige så ringe som Moe. Til sidst sad han i et lille Hus i Ferring til et Par Køer og drak så forfærdelig. Når han kom fra Lemvig, skulde han om ved min Faders Hjem, og da faldt han tit af Hesten og fik Hjælp til at komme op igjen. Han spilte Kort sådan, at han havde Kort i hver...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Der var én, de kaldte ErikVillerup, han boede i Tillerup sådan kaldes nogle steder neden for Saltum og han var klog og havde Cyprianus. Der var bleven en plag henne for en mand i Salttim, og de kunde aldrig finde den nogen steder. Så skulde de hen og spørge Erik om det. »Hm«, siger han, »mit barn (det var altid hans mundheld), der går den henne i den...
Der var en mand ovre på Mols, der havde en hest, som var syg. Nu havde de også der ovre hørt tale om Klemmen i Sorte-Mose, og de kommer da over til kam om det. Der boede en gårdmand her nede ved landevejen, der hed Jens Olesen, og ham kom de ind til, og vilde have ham med der op, for de vidste ikke, hvor Klemmen han boede. De skulde nu have noget at...
Der var en gammel kone her i Saltum sogn, i en by, de kalder Reruibxk. Hun blev lejet ind af sognet. Så kom hun til et sted, hvor de før havde haft lignende gamle mennesker, og der døde hun. Men nu begyndte folkene at tale om, at hun gik igjen, jeg kan ikke huske til visse, om de så hende, men de kunde lugte hende, der blev sådan lugt i huset om natten,...
