101 datasets found
Danish Keywords: dragt Place of Narration: Blåkjærskov ved Kolding
Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
da.etk.JAT_05_0_00126
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
På Tornumgård i Lintrup Sogn boede for mange År siden en Herre, der hed Jon. Hans Frue hun stod i Forhold til en Karl, der tjente på Gården, og blev enig med ham om at slå Manden ihjel. De fik ham lokket ned i en Kj ælder og slog ham ihjel der nede. Han satte en Hånd imod en Væg, og den Hånd er der endnu. En kan let se Stedet, når en holder et Lys hen...
da.etk.DSnr_04_0_00392
Der er et Mandehoved udhugget over Føvling Kirkedør, den sidder et Par Alen oven over Døren. Det skal være Hovedet af en Mand, der boede på Lervad. Den Mand og så Herremanden på Nielsbygård — det er et Par små Herregårde, den og så Lervad — de kunde aldrig forliges, men så blev de enige om en Gang, at den, der døde først, skulde lade sit Hoved sætte over...
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. —- »Nej.« — »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Min fader kunde sådan et og andet. Han har flere gange stillet løhske heste. Når nogen havde ringorme, så kom de også til ham. Vi brændte lys juleaften, og de stumper, der blev levnet, de blev puttet ind i et skab og gjemt Så skulde de komme tre torsdag morgener i træk, før solen kom, og han tog da og ned (o: gned) runden om ormene med det lys. Så gik de...
da.etk.DS_07_0_01620
Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
da.etk.DS_07_0_01568
Kromanden i Jels fik blodstyrtning en markedsdag, da der var mange folk i byen. Lægen i byen blev straks hentet, meu kunde ikke gjøre noget. Så blev der sendt bud efter fysikus i Haderslev, der var en ung og dygtig mand, men han kunde heller ikke hjælpe. Kouen kom da til Henrik Witt fra Ødsted, som netop den dag var der og gik som opvarter i kroen, og...
Min bedstemoder både tarsk og slog lyng. Hun gik ud i heden og slog med seks stegte kartofler i hendes lomme. Hun kande både plove og stille ploven. En gang rejste hun hestene op om morgenen, og de lob endda fra hende inden aften. En anden gang, hun kjorte op ad en hulvej, kom de op at nappes, og så blev de så vrede, at de faldt over hinanden. Hun gik ud...
da.etk.JAT_03_0_00541
Den gamle Momsen på Sønderskov skulde i slavedragt en gang om året, og hans lig var ikke i kisten, da han var død. Forstander N. Pedersen, Ladeluud.
da.etk.JAT_02_0_00135
Der gik et par fiskere fra Lundo nede i Orstrup med en stjærne, der stod ligesom i en temse, og så var der et hjul, de trak i. Så sang de også en vise, men det er over et halvthundrede år siden. De gik i noget hvid fiskerdragt og tiggede et par skilling. Mikkel Skrædder.
da.etk.JAH_04_0_00395
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
da.etk.DS_05_0_00965
En mand fra Sønder-Broby havde været i Brydegård, og da han om aftenen rejste hjem, modte han på vejen mellem Skårby og Sarup en ligskare. Han red ned i grøften og kunde tydelig hore, at de sang, og tillige se deres sorgedragt. Ligskaren gik efter Dreslette kirke, og samme nat døde en mand fra Strærup i Dreslette sogn. Sødinge skole.
da.etk.DS_02_H_00476
En mand gik en gang fra Vænoby til Nbrskov om natten. Der modte han et kvindemenneske i en besynderlig lys og tåget skikkelse og dragt, men da hun var kommen ham lidt forbi, så han om og blev vaer, at hun var hul i ryggen. C. M. Carstensen.
Store-Nispuug og Lille-Nispuug kom en Nat til at slås om en Dragt Foder. Lille-Nis kunde ikke stå sig, og så tog Store-Nis det altsammen, men kunde ikke vel bære det. Lille-Nis løb da hen og stak Ild i Dragten, og den anden måtte så slippe det hele og fik intet for al sin Besvær. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
Ingeborg Rask Ira Brede har fortalt mig, at ved præstegårdens østre havelåge her i Vedsted lod sig i hendes ungdom imellem se en jomfru, sort og hvid påklædt og i meget gammeldags dragt. Hun havde tænder, der var så blændende hvide, at de skinnede. Hvad hun gik efter, vidste ingen, og heller ingen var modig nok til at spørge derom. a. l.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00289
Denher Kjæn Hvasses på Tulsted det var ellers et rigtig slemt kvindfolk. Når der var en karl på gården, hun ikke tykte om, så gav hun ham hen til kongen. En gang havde hun én, der hed Hans, og ham gav hun også hen. Så en gang var han kommen hjem i kongens dragt og var til kirke. Kjæn Hvasses var også til kirke, og da hun ser ham, går hun hen og beder...
da.etk.JAT_02_0_00234
Lassen på Rødslæt ejede både den gåvd og Frisendal og Egense kloster. Han blev gift med en herremands datter og forpagtede gården af hans svigerfader. Men så kom han i trætte med ham, for der var opgivet flere tønder land, end der var. Endelig vandt han gården fra ham og kom således til sin rigdom. Han skulde til Kjøbenbavn en gang om året og i...