Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
Der fortælles også, at Grevinden på Gram hun havde forsvoret sig til Djævelen med de Betingelser, at hun skulde leve så længe uden at høre ham til, som et bestemt Stykke Lys, hun havde, endnu var i Behold. For at sikre sig, at det kunde blive til evige Tider, lod hun så hugge et Hul ind i Muren i Kirken omme bag Alteret oppe i Koret, og det Lys lod hun...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor, vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
Imens vi boede der ude i Siberien, gik jeg en Gang med min Moder ud på vor Mark ud imod det østre Løb ved Langdal, hun skulde ned og malke, og jeg gik lidt bag efter hende. Så ser jeg en Mand i en gammeldags Dragt med stribet Vest og Stumptrøje og Knæbugser på og med sammengroede Øjenbryn komme forbi mig med meget lange Skridt, og han trådte så min Moder...
Der boede en Mand i Tiset, som hed Peder Gertsen, og han havde fået hans Kone henne fra Årup. Han havde ingen videre Medgift fået med hende, og hun var endda fra en af de største Gårde i Gram Sogn, der var også godt Bugland til den. Peder Gertsen vilde gjærne drikke, og han kom Tid efter anden hen til hendes Fødegård og hendes Moder, som nu var Enke, og...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
Der var Bryllup i en Gård i Linå, og så om Natten, mens Gjæsterne dandsede, gik Bruden udenfor. Da så hun en stor Bakke, der lå tæt ved Gården i den nordøstlige Del af Sognet, løftet op fra Jorden og en hel Masse små Puslinger dandse der inde under. Hun blev ved at stå og se på dem, og så kom en af Dværgene hen og bød hende en Drik af et Bæger, som han...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
Et steds på Salling i nærheden af et markskjel havde de vejfarende ofte hørt én råbe: "Hvor må jeg sætte den?" men ingen turde svare ham. En aften, da en lille dreng fulgtes med sin fader over marken der i nærheden, og de også fik røsten at høre, bad drengen om faderens minde til at måtte svare, når der atter blev råbt. Faderen skyndte sig at i rette...
I en af de østligste gårde i Solbjærg på Mors gjemmes eu svensk pallask, sandsynligvis fra krigen under Fred. III. En gang kom der en røver hertil, og der var kun en gi. kone hjemme. Han truede hende på livet, hvis han ej fik deres guld og sølv, så hun måtte vise ham op i deres østrestue, hvor der stod flere ørker. Svenskeren begyndte nu at rode op i en,...
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
I 30erne var Clausen præst i Vorde. Embedet blev ham fradømt ved en provsteret, fordi beboerne klagede til biskoppen over hans drikfældighed og det forargelige samliv, han og hustru førte. Hun skal mange gange have forfulgt ham og truet ham med slag og hug. Hun slog to tænder ud af munden på ham og truede med at gjøre det slemme ved ham. Tre mænd...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
Min Bedstefader og min Bedstemoder skulde en Dag til Alters. De boede i Skjellerup Sogn. Så gik de jo hen ad Vejen i deres Højtidsdragt og med deres Lommeklæde om deres Salmebog, og de skulde lige forbi et Hus, hvor der boede en Mand af holstensk Slægt, som var meget overtroisk. Han havde beskyldt min Bedstemoder for, at hun var en Hegs, og så var det...
