Ved åen, der gjør skjel mellem Svindinge og Frorup, er der inde ved en mose, Voldmosen kaldet, to steder, som kaldes Skandserne. Det er levninger af klostre eller sligt, men ingen véd dog ret, hvad det er. De består af en lille forhøjning i midten, som omgives af to små jordvolde. Nu er det hele groet over med skov, men tæt derved er ved pløjning fundet...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
Den tro er meget udbredt, at fornemme eller rige forbrydere kan frikjøbe sig for slaveriet ved at bolde en stillingsmand. En gang om året, kongens fødselsdag, må de imidlertid personlig møde, iførte slavedrågten, der er af sædvanlig farve, men af det fineste klæde og med sølvlænker. Denne dragt må da, opbevare i deres hjem, hvor flere vil have set den....
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
Vor Nabos Søn havde været hjemme i Besøg og skulde ud til Kastager Mølle, hvor han tjente. Han kom til at kjøre med nogle andre og sad omme bag i Vognen. Det var smukt månelyst Vejr, og som de nu kjører, kommer der én ridende imod dem i gule Skindbugser og med hvide Hoser og rød Hue på Hovedet. Det var ham påfaldende, da der ingen nu om Stunder bærer...
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
Der kom en Knippelskræmmer ind i en Gård i Ørdrup. Nogle Mænd sad der og spilte Kort, og Kræmmeren kom til at spille med. Han vandt nu alle deres Penge, og derover blev de fortrydelige og slog ham ihjel. Så lagde de Liget op på Loftet, og om Aftenen kom Kræmmerens Kone for at lede efter ham. Hun kom ind i Gården og spurgte, om de ikke havde set ham....
Pastor Jahn i Vesterbølle var en hård Mand. Gamle Folk har for en 40 År siden fortalt mig, at Folk ordentlig frygtede for at komme i Præstegården, da Præsten havde en Hundepisk, som han brugte til Konfirmanterne, og vilde også bruge den til andre Folk. Når der kom nogen med et Barn og vilde have døbt, og det faldt Præsten ubelejligt, så kunde han brøle...
På Babbelgård og Grimerlykkegård i Vends Herred boede der to Nisser, som stadig lå i Krig med hinanden. Den ene græssede sin Husbonds Kvæg og Heste på den andens Mark, og om Høstnætterne stjal de Korn fra hinanden. En Nat, som de begge Jkom slæbende med en Dragt Havre, stødte de på hinanden, og øjeblikkelig lagde de, hvad de havde, og røg i Hårene af...
I Ty lader Nissen sig endnu se, klædt som sædvanlig i grå Dragt med rød Hue. Man tror, at han særlig har sit Tilhold i visse Huse. En Pige har fortalt, at hun for få År siden så ham, da hun gik ude på en Vej. Han løb hele Tiden forved hende, men aldrig ligefrem ad Vejen, altid på Kryds fra den ene Grøft over til den anden, og Benene på ham gik stadig...
Mit kammer var et koldt kammer. Så siger præsten en gang: "I aften skal du bære et par stole ind i folkestuen og lægge sengklæderne på, der kan du ligge i nat, for der er varme." Da a vågnede om morgenen, lå a lige så pænt under folkestuebordet i alle klæderne, ligesom a var gået i seng. "Nej, der vil a ikke være tiere," siger a så, da æ kommer ind....
I Norup, Gjern sogn, gik en karl, der havde flyttet markskjcl, det var en husmandssøn, og han havde gjort det for at få mere jord. De havde det knapt med vand der i byen, og da der var et vandhul neden for ved skoven, hentede de rent vand der. Min bedstemoder skulde derned en aften efter vand, for de skulde til at bage, og hun gik med en dragt (o: to...
En præst i Sjørring sad en aften ved hans folk og snakkede om de døde, der kan gå igjen og sådan. Så siger præsten: Ja, om det skulde passere, at de mødte dem, og de var i deres hvide dragt, så skulde de ikke være bange for at tale med dem, for så var det meningen, at de var faret vel, men var de i deres hverdagsdragt, var det galt, og den uret, som de...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Biskop Tage Muller kom på visitats i Ulfborg. Under Dalgårds samtale med børnene fik bispen at se, at hans skjæg var vel langt, han holdt da hånden for munden og hviskede til Dalgård: De kunde nok have barberet Dem i dag, Dalgård undskyldte sig det bedste han kunde og sagde: Jeg barberer mig to gange om ugen, men mit skjæg er så slemt til at gro....
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
