Man må ikke trække hønsene i halen, forså skyder de den. Maren Bonde.
Regner det om majdag, sa skal man skj ære hovedet af kalvene, for så får vi en dårlig sommer. Maren Ronde.
Gravers dag skal man forste gang om varen ga i seng uden lys. 67577. Maren Bonde.
Når vi kommer til Gravers dag. så skal faret tag" sit lam til sit lar og takke sin hosbond vel.
Lille-juleaften blev der sunget: Lille-juleaften fire skilling kommer, og fire skilling gar, hvem der Gud frygter, han fire skilling får, for i aften er det lille-juleaften. Haren Bonde.
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
538a. Niels Bjærg i Fjand gik en Gang sammen med en Mand fra Nissum, der hed Jens Mogensen, over Fjand Vase. Niels gik ved Siden af Vejen og Jens midt på. Med ét siger Niels: »Skynd dig og kom her over!« Jens gjorde det. Et Øjeblik efter sagde Niels: »Mærkede du ingen Ting?« »Nej,« svarede han. »Ja, for a syntes, at Svingeltræet rørte ved dig, da du gik...
Niels Bjærg i Fjand gik en Gang en Aften sammen med en Mand fra Nissum, der hed Jens Mogensen, over Fjand Vase (o: Vejen mellem Vang og Fjand). Niels gik ved Siden af Vejen, og Jens gik midt på den. På én Gang siger Niels: »Skynd dig, Jens, og kom her over.« Jens gjorde det, og et Øjeblik efter spurgte Niels: »Mærkede du ingen Ting, Jens?« Nej, sagde...
En Mand i Fjand i Sønder-Nissum, der hed Niels Bjærg, var helt klog. Han boede i et lille Hus, der lå tæt nede ved Havet. Han kunde da se Forvarsel og var altså fremsynet og fortalte gjærne derom, når han havde set noget. Således sagde han en Gang, at til en bestemt Mands Begravelse skulde der være tretten Vogne til Ligfølge. Dette var kommet Pastor...
Et gammelt Sagn fortæller, at når et Dødsfald skulde indtræffe på Søndervang i Stadil, kunde man forud ved Midnatstid se den søndre Port flyve op, og en Ligvogn med sorte Heste for kom da kj ørende der ind igjennem. Når den en kort Tid havde holdt stille i Gården, kjørte den igjen ud af den nordre Port ad Kirken til. Maren Bonde?
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
Der var en gang en skytte på Pallesbjærg i Staby, detal tid rejste en hare på et bestemt sted, men han kunde aldrig skyde den. Han kom da i tanker om, at det måtte vist være en heks, og så en dag lagde han sølv for og skød med, og han skød også låret i stykker på haren. Men den humpede af på de tre ben og forsvandt i et lille hus der i nærheden. Skytten...
I Ramme sogn ved Lemvig boede en mand, der hed Plovgård, han kunde vise igjen og øve flere sådanne sorte kunster. Eu gang var der i egnen en mand bleven slået ihjel, og der var en anden mand, der var mistænkt for at have begået mordet. Den myrdedes familie gik hen til Plovgård og bad ham sige, hvem morderen var; men da denne havde beregnet, at de vilde...
Bovbjærg ved Lemvig ligger i Ferring sogn. Sti andlenet dér ejedes i ældre tider af herremanden på Ryssensten, det var jo derfor til hans fordel, når skibene strandede der. En gang strandede der en Nordmand, men hans skib var ikke dårligere, end at det kunde sættes ud igjen. Han bad herremanden om at låne ham folk til at hjælpe ti! med at få skibet ud,...
Der var en mand fra Ty, hvis svin var blevne borte. Han gik så til Jens Plovgård i Ramme for at spørge efter dem. Det var aften, da han kom der, og Plovgård var ikke hjemme. Konen viste ham så ud i laden, der kunde han sove om natten. Da manden kom hjem silde om aftenen, fortalte konen ham om den fremmede mand, og hvad hans ærende var. Han gik så ud i...
Provst Abel, på Holmsland ved Ringkjobing var både dygtigere og klogere end de fleste præster. Men bonderue sagde også, at det var ikke helt uden grund, for gik man hen til hans vinduer om aftenen, når han sad og studerede, så vilde man se, at der lå en stor sort hund ved hans fødder, og det var ingen rigtig hund. En gang kjorte han til Ringkjobing med...
I Stadil ved Ringkjøbing havde de en gang en præst, der ejede en Cyprianus. En dag, da præsten var gået i kirke, havde han glemt Cyprianus på sit skrivebord, den lå opslået, og pigen, som skulde gjøre rent i værelset, mens præsten var borte, så den opslagne bog og gav sig til at læse i den, men hun forstod ikke at læse i den, for hun læste sådan, at den...
I Tim var der en gang en mand, som flyttede et markskjel, hvorved han jo forurettede sin nabo. Da manden, som havde flyttet skjellet, døde, kunde den anden mand, som han havde flyttet det for, hver aften se en underlig flagrende skikkelse op ad sin mur. Han turde ikke selv gå ud til skikkelsen, men endelig var da en anden mand så modig, at han turde gå...
