Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
Der skrives, at heste og andre sådanne dyr kan trættes af det, de drager æble, og det ikke så meget for deres tyngsels skyld, som ellers for den stærke lugt, som de giver fra sig. Derfore skal bønderne vel tage sig udi agt, når de om torvedage vilde sælge denuem, at de tager noget brod med sig på vejen. Ti Agerins lærer, at de komme sig igjen og kunde...
Hr. Peder Tang var præst i Velling, og han lavede følgende vers over naboegnens præster: Den gode præst i Skjern, hr. Jordan, han drikker nok ikke det bare vand. Den gamle præst i Stadil, hr. Storm, han bliver nok lige så gammel som Gorm, og så er der hans kapellan, hr. Bache, han er så forfærdelig til at snakke. Den nye præst i Stavning, hr. Valeur, ham...
Givemanden havde sagt, at dersom de kunde komme over 7 Kirkesogne og så en Hovedlandevej, så var de frelst fra Dragen. Men kun Manden kom så vidt. Konen ligger tæt ind til HolstebroHorsensvejen, det er den samme, der går fra Vrads til Løve. Manden, der grov Dyssen igjennem, var ved at dyrke Marken der omkring, og så vilde Højen stemme for Vandet fra hans...
En Gang var der en Pige i Bromme, som gik hen til en Nabogård for at låne en Kobberkjedel til Brygning. Hun tog Kjedelen over Hovedet, men som hun bedst går, kommer der en Drage flyvende over hende. Hun greb da sin ene Træsko og kastede op efter Dragen, men derover blev den så forbitret, at den slog ned over hende og klemte Kjedlen flad over Hovedet af...
I Nørre-Nissum ved Lemvig tjente for mange år siden en dreng, der kunde mérend sit fadervor, som man siger. En gang i engbjærgningstiden var der marked i Lemvig, og folkene i præstegården vilde gjærne til marked, men præsten vilde også gjærne Lave sit hø ind, som stod i stakke uden for gården. Da sagde drengen til folkene: »Hvad vil I give mig for ene at...
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Har et barn engelsk syge, da er det et gammelt brugt råd at hente en grøntørv fra kirkegården siden solnedgang. Igjennem tørven, der må have et rundt hul i midten, og som må passe nøje til grønsværen, der bliver tilbage, drages barnet stiltiende tre gange. Derefter bæres tørven tilbage til sit sted og passes til, og som den groer sammen med grønsværen,...
Der er en høj tæt norden for Hjørring, de kalder Stovhøj; der var dragen i. Den rugede over en jærnbeslagen kiste med en ring i hver ende, som stod fuld af penge. Men den skulde graves op tiende. De blev ved at grave så længe, til de kom til dragen, og så fløj hun ud med de ord: "Dersom a må int i Stovhøj blyww, så skal di mæ aldrig a Goorbo sø dryww."...
Der stod lys på en bakke ved Højring. Så gav dc dem tiende til at grave efter skatten. Endelig kom de til en stor kiste og tik rebe på den. Da den så kom noget nær til det øverste, siger der en: "Hold nu godt fast!" Da slap ringen af, som rebet var på, og kisten sank ned igjen. Men dragen sagde : "Kan jeg ikke her i Højering blyww, så skal Imig aldrig af...
Der sees og nogle toppede stene på denne side Vange by, som man drager til Opmadingc, ret for vejen, hvilke man kalder Rejsestene. Der siger man, at man i fordum tid haver villet bygt kirken, kunde dog ingen fremgang have. Siden haver man forsøgt det med kirken at bygge på hin side Vange by, imod et torp, kaldes Snekke-Stå, kunde og ikke gå for sig; til...
I Lunden ved st.-Jorgens præstegård var der i min barndom en plads, hvor der aldrig var græs (rimeligvis fordi drengene fra Svendborg dér legede bold). Man sagde, at det var det sted, hvor st.-Jorgen sloges med dragen, og at det var grunden. E. Møller.
I gammel tid floj en drage fra osten ind i Guldbjærget og havde der sit ophold. Det vidste folkene i Hammehnose, og de grov efter den. Da floj dragen ud med de ord : «Må jeg ikke i Guldbjærget blive, så skal de mig aldrig af Sjørup sø drive.* Fra den tid har den været i Sjørup so (Serritslev). Dragens hoved er som en and, dens hale som en læssestang....
Dragerne rugede guld ud i hojene. De var gloende forved som en bagerovn, og så havde de en lang hale bagud. Når nogen stod under tagskoen og smed egstål ind oven over dragen, så skulde guldet klatte ned til dem. Der var en mand, der prøvede det, men da fyldte dragen ham hele gården med hesternøg i steden for. Det kan være, den drage havde ikke guld. Det...
Jons jæger vilde give hans Himmerigs part hen for at få lov at jage. Han kommer al tid om aftenen lidt efter solnedgang nordfra og drager sydpå, og hen ad morgenen drager han tilbage sydfra og nordpå. De skal passe på at holde deres dore lukkede for ham. Et sted var konen ved at brygge, og da kom hans hunde løbende ind og slappede af urten. Så flojtede...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
En plattenslager bildte folk ind, at der i Guldhøj vest for byen var guld, og det skulde graves ud. Han skulde have et sæt nye klæder til løn for at besværge djævelen eller dragen, som ragede over gulvet. Han stod på højen ved nattetid og læste en besværgelse, og så drev han djævelen ud til det døde vad, og der skreg den sådan, da den blev dreven derned....
Store-Mette Marie i Ormslev kom en dag til Harlev mølle og vilde kjøbe en fdk. malt. Ja, siden det er dig, skal du fà det." Hvad koster det?" 16 skilling," siger mollersvenden. Nej. som hun kunde bande, hun vilde ikke give uden en mark. for a var her for nogle dage siden for Slagter-Ane, og fik 1 fdk. til hende, og da gav a ikke uden en mark, a...
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
En gammel kone fortæller: Ildsygen var kommen til Vesterbølle i min faders tid, da a var lige en 3, 4 år, og for at få den fordrevet skulde de have ild draget. Der, hvor de kunde påvise, at sygenen var opstået, der skulde ilden drages. Den gard kaldtes Hovgård, og pletten, hvor den har stået, kaldes endnu Hovgård, men gården selv blev udflyttet, da...
