Der var en herremand på Vilhelmsborg, der havde en datter, som blev kjæreste med kusken. Hun hed Julie. De fik et barn sammen, men det dræbte hun og begrov det ude i skoven ved en á. Siden går hun og spøger langs med en vej gjennem skoven, der kaldes Julievejen efter hende, jelling.
En af herredsfogderne i Gjørding, Br. . . .g, dræbte en gang i slagsmål en rig og anset rådsherre fra Ribe. w\ Clausen.
I Virring sogn, Sønderhald herred, findes en flad strækning, som kaldes Amlets slette eller Amlets hede, fordi Amlet skal der være dræbt i et slag. Resen VI, 576.
da.etk.DS_04_0_00179
Ormekongen er det vanskeligt at få at se og endnu vanskeligere at komme nær, da den al tid har mange orme omkring sig. Livsfarligt er det derfor at gribe og dræbe den. J. Madsen.
I Lundgård ved Tjørring har Karlen der en Gang dræbt en af Gårdens Piger. Mange påstår at have set en hovedløs Mand ride omkring Gården om Natten. Meddelt mig af V. Baden Nielsen i Herning. Tjørring S., Hammerum H. Kommunelærer Juul, Kjøbenhavn.
At morderne ej kunne bekjende, når de drikke af den dræbtes blod. Petr. Sept. De vulgi erroribns.
I Rosmos sogn er en høj på en mark ved landsbyen Ørup. I den skal Rembel Hus ligge begravet. Han bortførte hemmeligt greven af Kalvøs datter, og blev angrebet af hendes 9 brødre, at hvilke han dræbte de otte, men blev selv dræbt af den niende Resen VI, 591.
Siges i denne sogn skulle have stået osten ved kirken et slag på en slet plan imellem landsens indbyggere af Kurlænder, som ville indtaget landet, og er på den sted bleven dræbte og nedlagde i jorden. Steden kaldes Sylte, hvor slagtningen stod, men Mandhjø der, som begravelsen Stod. Ibsker. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00257
I Sønderhald herred ligger landsbyen Vester-Alling, hvor der er en lille kirke, som skal være bygget af Esbern Udsen, hvem Ove Stigsen (i kjæmpevisen hedder han Lave Stisen) dræbte på Alling hede, fordi han havde skjændet hans hustru. Esbern siges at være begravet på denne hede i en stenhøj, som nu kaldes Udsens kirkegård.
da.etk.DS_03_0_00804
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
En mand i Vesterterp ved Løgumkloster havde hørt tale om, hvor sejlivet en ræv var. For at erfare, om det var sandt, flåede han en anskudt ræv og lod den lobe. Dagen efter traf nogle torvegravere den i Kløring mose, hvor den i den stærke middagshede gik og klagede sig jammerlig. De dræbte den, og misgjerningsmanden var siden ilde set og fik derfor et...
På Kjærbygård går der en Gjenganger, som en Gang skal have boet der, og der siges, at han har været Præst. I levende Live, mens han endnu var Præst, skal han have dræbt et Menneske i Skriftestolen, men de nærmere Omstændigheder derved er nu glemte. Kjærby S., Gjerlev H. Chr. Wammen, Kjærby.
da.etk.DSnr_05_0_00359
Finderup Kirke har før ligget 300 Skridt vestligere i Byen, hvor Spor af den endnu er synlige. Anledningen til dens Flytning skal efter nogles Mening have været den, at dens nuværende Plads er det Sted, hvor Kong Erik Glipping blev dræbt 1286 (Finderup Lade). Finderup S., Nørlyng H.
Min Morfader fortalte, at da han var ung, var der en Del Mennesker forsamlede i en Kro i Odense. Det blev et frygteligt Vejr med Torden og Lyn. Da var der én, som gav sig til at spotte. Men så kom et Lyn og dræbte ham på Stedet, ellers gjorde det ingen Skade. Nik. Chr.
Det regnes for en meget stor Synd at dræbe Storke, fordi de giver Tiende: Første År en Fjer, andet År et Æg og tredje År en Unge. Alle Storke har en Gang været Mennesker, og ikke nok med det, de har været Præster. D. Johansen.
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Sagnet om en Lindorm, der forhindrede Folk fra at komme ind ad Kirkedøren, men dræbtes af en syv-Års Tyr anvendes også her. Døren var den Gang mod Nord. Brylle. H. J. Høgsholt.
I en have i Favsing, Sønderhald herred, findesen plet, hvor intet vokser. Sagnet siger, at en moder en gang har dræbt sit barn og skjult det der, og at denne ugjerning volder stedets ufrugtbarhed. 1. p. Kristensen randers.
I en stor dal mellem Lerkenfeldt og Svingetbjærg har folk tit set lys ved en stor sten, og en sort hund ligge på stenen. Folk turde ikke komme der forbi, og a har tit hørt sige, at det var et vanskeligt sted at komme omkring. Det blev fortalt fra gammel tid, at en kræmmer var bleven slået ihjel der, og morderne havde så taget hans kram. Han havde en stor...
Der gik som spøgeri fra Kejhtrup efter Frøbæk. Der var nemlig en gang slået en røgter ihjel i Kejlstrup lade, og han, der dræbte ham, gik med ham om og vilde putte ham i bækken, for at han ikke skulde blive mistænkt. En mand fra Hvinningdal kom kjørende hjem ad fra Resenbro, og ved Frøbæk stod hestene stille. Han fik dem dog til at gå, men det første han...
