I Sønderhald herred ligger landsbyen Vester-Alling, hvor der er en lille kirke, som skal være bygget af Esbern Udsen, hvem Ove Stigsen (i kjæmpevisen hedder han Lave Stisen) dræbte på Alling hede, fordi han havde skjændet hans hustru. Esbern siges at være begravet på denne hede i en stenhøj, som nu kaldes Udsens kirkegård.
da.etk.DS_03_0_00804
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
En mand i Vesterterp ved Løgumkloster havde hørt tale om, hvor sejlivet en ræv var. For at erfare, om det var sandt, flåede han en anskudt ræv og lod den lobe. Dagen efter traf nogle torvegravere den i Kløring mose, hvor den i den stærke middagshede gik og klagede sig jammerlig. De dræbte den, og misgjerningsmanden var siden ilde set og fik derfor et...
På Kjærbygård går der en Gjenganger, som en Gang skal have boet der, og der siges, at han har været Præst. I levende Live, mens han endnu var Præst, skal han have dræbt et Menneske i Skriftestolen, men de nærmere Omstændigheder derved er nu glemte. Kjærby S., Gjerlev H. Chr. Wammen, Kjærby.
da.etk.DSnr_05_0_00359
Finderup Kirke har før ligget 300 Skridt vestligere i Byen, hvor Spor af den endnu er synlige. Anledningen til dens Flytning skal efter nogles Mening have været den, at dens nuværende Plads er det Sted, hvor Kong Erik Glipping blev dræbt 1286 (Finderup Lade). Finderup S., Nørlyng H.
Min Morfader fortalte, at da han var ung, var der en Del Mennesker forsamlede i en Kro i Odense. Det blev et frygteligt Vejr med Torden og Lyn. Da var der én, som gav sig til at spotte. Men så kom et Lyn og dræbte ham på Stedet, ellers gjorde det ingen Skade. Nik. Chr.
Det regnes for en meget stor Synd at dræbe Storke, fordi de giver Tiende: Første År en Fjer, andet År et Æg og tredje År en Unge. Alle Storke har en Gang været Mennesker, og ikke nok med det, de har været Præster. D. Johansen.
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Sagnet om en Lindorm, der forhindrede Folk fra at komme ind ad Kirkedøren, men dræbtes af en syv-Års Tyr anvendes også her. Døren var den Gang mod Nord. Brylle. H. J. Høgsholt.
I en have i Favsing, Sønderhald herred, findesen plet, hvor intet vokser. Sagnet siger, at en moder en gang har dræbt sit barn og skjult det der, og at denne ugjerning volder stedets ufrugtbarhed. 1. p. Kristensen randers.
I en stor dal mellem Lerkenfeldt og Svingetbjærg har folk tit set lys ved en stor sten, og en sort hund ligge på stenen. Folk turde ikke komme der forbi, og a har tit hørt sige, at det var et vanskeligt sted at komme omkring. Det blev fortalt fra gammel tid, at en kræmmer var bleven slået ihjel der, og morderne havde så taget hans kram. Han havde en stor...
Der gik som spøgeri fra Kejhtrup efter Frøbæk. Der var nemlig en gang slået en røgter ihjel i Kejlstrup lade, og han, der dræbte ham, gik med ham om og vilde putte ham i bækken, for at han ikke skulde blive mistænkt. En mand fra Hvinningdal kom kjørende hjem ad fra Resenbro, og ved Frøbæk stod hestene stille. Han fik dem dog til at gå, men det første han...
Lange-Margrete var en Tater og dræbte frugtsommelige kvinder og spiste hjærterne af børnene, for hun havde den tro, at når hun kunde nå at få 7, kunde hun blive usynlig. Men hun nåede kun at få 6. Så blev hun fanget og sat ind i et kjælderhul under den vestre fløj på N.-Vosborgs hovedbygning og senere halshugget. Det hul kaldes den dag i dag...
I nærbeden af Nyestrup er der nogle bakker med dale imellem, der kaldes Fruerbjcerge. Her lurede nogle rovere på fruen og vilde undlive kende. En dag vilde hun til kirke i Vang, for det var tåget vejr, og kun var kjørende i karet; men så havde hun en lille hund med sig, og den gjøede og røbede hende. Roverne kom over hende, og hun blev dræbt i den dal....
Hr. Jacob Knudsen, den sidste katholske præst, antog reformationen, men blev 2 år efter dræbt i sit hus af Knud Urne til Søgård. Han fik i det mindste skyld derfor, og skal have gjort det, fordi han og Podebusk, Kjørup, samt Qwitzow, Sandager, ikke kunde vinde nogle bøndergårde fra ham i proces. Da han var død, fik de dem. Jakob Rasmussen.
På Spøtrup kan aldrig fødes levende børn, og det kommer af, at én skal have dræbt sit barn der. Der var heller ingen børn i mange år. Nissens kone fødte i en årrække mange børn der, men de døde allesammen, og der blev altså ingen arvinger til hans store rigdom. Fru Brask, Junget.
To riddere kjæmpede om samme jomfru. Den ene boede på Nandrup, og deu anden på Sø. De dræbte hinanden og blev begge begravede i kirken. Til minde om dem er deres hoveder udhuggede i to sten i den vestre gavl af kirken. Pastor Ris, P'lade.
Basilisken er en fugl, som har et hul i den hojre vinge, og når et menneske ser ind i det hul, døer det. Den kan også dræbe folk ved at se på dem. Når en hane blev ni år gammel, så lagde den et æg, og deraf blev en basilisk. K. N. Stegger, Lystrup.
Der lå en lindorm i et kirketårn, og hver gang der kom nogen forbi, styrtede den sig over dem og dræbte dem. Opfødt en tyr o. s. v. Fr. Gr.
Hvor Overgård i Fårtoft på Mors nu ligger, skal en gang have været et slot, hvorpå der boede en meget ond greve, han var meget dårlig lidt af sine fæstebønder, og de besluttede i forening at dræbe ham. De fuldbyrdede også virkelig deres planer og dræbte ham i kostalden. Siden kunde han aldrig finde fred i sin grav, om aftenen var der altid megen støj i...
