Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
Osten for Arrild nede ved åen ligger ruiner af et slot på to holme med volde og grave. På den sydvestlige af holmene har der stået en stor og fast bygning, og vest derfor bar været et parkanlæg med store fiskedamme, som sees enduu. Disse kaldes endnu Movrits Podebuskes fiskedamme. Borgeu har heddet Arens borg og tilhørte Podebuskerne, som ejede...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
Længe før Ruderne boede der en mand på Kjællingbøl, som hed hr. Mogens. Denne hr. Mogens var ret godt bekjendt for sin dygtighed i at samle penge. Han var heller ikke så nøje med, om han fik dem ind med rette eller urette, når han blot fik penge, var han glad. Imidlertid gik det ikke hr. Mogens ganske, som han havde ventet, ti fjenderne kom her ind i...
Min mormoder, som blev fodt i Ajstrup, Gjerlev herred, den nat, da Soreu Stoffer stjal Bossens flæsk, lige i midnatsstunden, kunde somme tider se mere end andre folk, og troede selv, at det kom af, at hun var et midnatsbarn. Således hændte det sig en nytårsaften, da hun havde været i byen og kom hjem, at hun, for hun gik ind ad doren, så ind ad vinduet...
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke,...
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
Der står i visen, at Klavs Høg skar en sølvknap af sin faders stadskjole og skød Prinsenskjold med, men det forholder sig ikke sådan. Han blev slaget ihjel med en brændøkse og nogle moggrebe på Storegade i Ronne ud for, hvor apoteket nu ligger. Alle de andre Svenskere blev dræbte bag efter. Da budskabet herom kom til Sverig, blev der megen sorg hos dem,...
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
