807 datasets found
Danish Keywords: dom Place of Narration: København
Skolelærer Lindhardt i Å". Vejrløse liavde fra barndommen af sin fader provsten fået judpræntet at tro på, at spøgeri er kun dum overtro. Da hans ældste datter døde, vidste han det godt forud, for som han eu aften lå i sengen, så ban sin afdøde bedstemoder svæve gjenuem værelset og vinke ad datteren, der lå syg. Og han kan ikke nægte, hvad ban selv bar...
da.etk.DS_02_H_00304
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Min Moder var fra Tyland, og hun fortalte, at i hendes Barndom boede de i Hurup tæt ved en Høj, og der var Dværgunger i. Hun havde set dem, og Folk kunde godt se om Aftenen, hvordan deher Dværgunger løb ud og ind ad denher bitte Korn Høj. Johanne Marie Olesdatter, Rødslet.
da.etk.DSnr_01_0_00167
En gi. kone, der gav sig meget af med at srnøre for sygdomme, sagde, at man måtte passe vel på, at man ikke kom til at smøre med pegefingeren, for så hjalp smøringen ikke. J. M.
da.etk.DS_04_0_02093
. . at domme om livet eller doden, ligesom der findes de eller de bogstaver i ens navn. De vulgi.
da.etk.JAT_03_0_01527
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: “Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
da.etk.JAT_03_0_01520
Har nogen en vorte, som en ikke selv kan se, så bliver en rig. Chr. Møller, Etingive.
da.etk.JAT_03_0_00347
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
da.etk.JAT_01_0_01171
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00211
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
da.etk.DS_05_0_00636
Folk vil fortælle, at der skal ligge en meget stor skat begravet i Skovsbjærg lige vest for Ry, men den bevogtes ved trolddom, hvilken ingen kan løse, med mindre han kan forstå en sten på Sø rider-Vissing kirkegård, der i en ulæselig skrift giver oplysning herom. th. j.
da.etk.DS_03_0_02426
En herre havde drømt, at der var en sivvibusk på det sydost hjørne af Skjørping kirkegård, og når han grov ned ved den, skulde der blive en hellig kilde, for det vand var der lægedom ved. Han var netop svag, og så rejste han efter det, og der blev også hul og fundet vand. Efter rygte kom han sig. niels kristensen, tørring.
da.etk.DS_03_0_01150
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
da.etk.JAT_04_0_00400
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
da.etk.JAT_03_0_01706
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01194
Pulveriseret kugormekrop er god for forskjellige sygdomme, også for gigt. Det kan fåes i kapsler på apotheket. Lars Nielsen.
En aften var der bindestue i Kniidstrup, og ungdommen fra Torning var med. Da de sent om aftenen skulde hjem, var en bæk, som de skulde over, på grund af et stærkt tobrud, gået over sine bredder, så at den dannede en lille sø. Mens de nu stod og rådslog om, på hvilken måde de skulde komme over, fik én af dem oje på en gammel hvid hest, som gik og...
da.etk.DS_02_D_00076
Bogen den har ingen liv, hvo som stjæler den, er en tyv, kommer han til Køje, mister han sit øje, kommer han til Rom, får ban samme dom. H. C. Brøns, Slangerup.
da.etk.JAT_06_0_00735
Om Foråret, når Køerne var solskådne, skulde de have noget lunkent 01 igjennem et selvgroet Hul, og når de havde fået det, skulde Konen komme med Skåden og stryge på den højre Side tre Gange, så var de kurert. Køerne blev så smalle og usle af den Sygdom. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel. Ørum S., Dronninglund H.
I Slet Herred er der nogle Høje nær ved den udstrakte Ejendom Brusgård, hvor Væsener af den Art, som kaldes Eliekvinder, menes ofte at have vist sig.
da.etk.DSnr_02_A_00012