247 datasets found
Danish Keywords: dom Place of Narration: Adslev
Lav a tjente ved Præsten i Holme, var Præstegården i Viby forpagtet ud til Præstens Søn der. Han var gjærne i Pengemangel, og Folk sagde, at han var i med Fanden. Hvordan det nu var, véd a ikke, men en Nat kom der Bud efter Præsten i Holme, og a måtte kjøre ham derned. Men hvad der ellers var i Vejen, fik a jo ikke at vide. Viby S., Ning H. Efter Søren...
da.etk.DSnr_06_0_00036
A tjente for Kusk ved Præsten i Holme, og Folk sagde, at der forhen havde gået en hel Del Spøgeri og Skidteri og sådan noget i Præstegården, men a mærkede aldrig til noget uden én Gang, a havde været ude at kjøre med Præsten og kom sildig hjem om Aftenen. Da a havde fået spændt fra og været ude at skyde Vognen ind, mødte a en hvid Skikkelse i Stalddøren,...
I Præstegården i Blegind er der en Vognport, hvor de ikke kan holde Leder i Ydermuren, der vender ud fra Gården. Der er i Muren et Hul, som aldrig bliver lukket, og hvis nogen lukker det, bliver der sådant Spektakel, at ingen kan være i Gården. Blegind S., Hjelmslev H. Mikael Jensen, Adslev.
Holm Præstegård ligger øst for Kirken, og det ene Hjørne af Stuehuset er bygget ind på Kirkegården, medens Byen ligger vest for Kirken. Der var en Smøge mellem Stuehuset og det andet Hus og en Låge i Kirkegårdsdiget. Så når vi vilde i Byen om Aftenen, gik vi gjærne tværs over Kirkegården i Steden for at gå uden om. Men en Aften, a havde været i Byen og...
Slanter-Lavst kjørte en Dag til Århus. De havde 5 Agsler i Vognen, og det kunde nok behøves. Da de på Hjemvejen kom til Bjerring Bro, kunde de ikke komme længere. Så sagde han til Karlen om at tage det ene Hjul af og sætte det på den Agsel, der vendte bag ud. Nu måtte den Slemme gå om og bære den tomme Agsel til Blegind. Han havde nemlig forud stået...
da.etk.DSnr_04_0_00594
Oppe på Bryggersloftet i Holme Præstegård lå der en Pandeskal af et Menneske. Hvor længe den havde ligget der, véd a ikke, men en Gang — det var nu før min Tid der i Gården — havde Karlene taget denher Pandeskal og gravet den ned oppe på Kirkegården. Men så blev der sådan et Spektakkel i Gården, og Præsten kom og sagde til Karlene, at nu havde de nok...
Det er en almindelig Sige her på Egnen: Det er sådan Varme i Dag, de kan ikke være i Jegsen Kirke for Varme. Men der er jo ingen Kirke i Jegsen. Det Sted, der kaldes sådan, er imellem Jegsen og Tåstrup tæt nord for Jegsen By. Det er et højt Sted og kan sees helt ind til Århus. Vi brændte altid Blus af Voldborg Aften der, og de Adslever og de Jegsener de...
Peder Sorensens Gård i Hasselager lå forhen inde i Byen, men hans Formand vilde have den flyt ud på Marken. Så blev der Sporgsmål om, hvor de skulde lægge den. Der var Tale om to Steder. Det ene var i en Lavning, og det andet oppe på en lille Bakke. Manden bestemte sig så til at lægge den i Lavningen for Vandets Skyld, og de havde allerede fået en hel...
da.etk.DSnr_02_J_00154
En Mand, der boede nede i Stjær Sogn ude på Marken, han var en af deher Søndagsfolk, der kan se Ligskarer og sligt. Ham og én til de kommer følgesend ad på Vejen fra Stjær og til S to reRing, og de gjær og snakker. Da de kommer et lille Stykke neden for Stjær, så siger han til Ledsageren: »Gå af Vejen.« — »Å hå, a har ikke noget at gå af Vejen for,«...
da.etk.DSnr_02_H_00457
I Bodil Vandmølle, Hørning Sogn, var der i gammel Tid Holefabrik; men den lå noget længere inde på en 0 i Åen. Hver Morgen Folkene kom op, så de, at der var lavet så meget Arbejde om Natten, og der lå så mange færdige Høleer. Nu vilde de jo have at vide, hvem der sådan arbejdede for dem, og stod på Vagt for at passe det op. Da kom der så mange bitte Folk...
En gammel Mand fortæller: Min Fader har fortalt, at da han som Dreng var hjemme i Solbjærg, havde de en Del Unghøveder, som var bleven henne. Han og Karlen blev da sendt ud at lede efter dem. De gik langs med Søen gjennem et stort Eliekrat mellem Solbjærg og Astrup, og der så min Fader en hel Hob små Folk, som rendte omkring i dether Ellekrat. Han...
Henne på Dover Mark ligger en Høj, de kalder Troldbakket, og der boede i gamle Dage en Trold. Da Folk så blev dygtige i Agerbruget, gav de dem til at plove der oppe på Bakket både på kryds og tvat. Så boede der en Småmand der nede ved Nedrekanten af Bakket, og han havde et Par Stude at drive hans Ejendom med, men sad småt ved det og kunde ikke vel begå...
da.etk.DSnr_01_0_00915
Ved den Tid de begyndte at ringe med Kirkeklokkerne her i Landet, da boede der en Mand der ude ved Siden af Rammelåsbakket, og han og så Karlen havde opdaget, at der boede en Trold i Bakket, og efter al Sandsynlighed havde han en stor Masse Penge, for når de drev med Køerne, hørte de, hvordan Pengene de klingrede nede i hans Kister. Så snakkede de flere...
da.etk.DSnr_01_0_00825
Der er et stort Vad, som de kalder Fusvad, det er der, hvor Hjelmslev og Ning og Framlev Herreder støder sammen, og har i gammel Tid været et meget befærdet Vad i Adslev Sogn. Min Faders Bedstemoder gik der nede ved Åen som Hjordetøs og passede Køer, og hun traf nogle Småfolk, som gik og puslede der nede ved Vadet, og talte med dem. De havde røde Luer...
da.etk.DSnr_01_0_00063
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Min Moder var fra Tyland, og hun fortalte, at i hendes Barndom boede de i Hurup tæt ved en Høj, og der var Dværgunger i. Hun havde set dem, og Folk kunde godt se om Aftenen, hvordan deher Dværgunger løb ud og ind ad denher bitte Korn Høj. Johanne Marie Olesdatter, Rødslet.
da.etk.DSnr_01_0_00167
En gi. kone, der gav sig meget af med at srnøre for sygdomme, sagde, at man måtte passe vel på, at man ikke kom til at smøre med pegefingeren, for så hjalp smøringen ikke. J. M.
da.etk.DS_04_0_02093
. . at domme om livet eller doden, ligesom der findes de eller de bogstaver i ens navn. De vulgi.
da.etk.JAT_03_0_01527
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: “Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
da.etk.JAT_03_0_01520
Har nogen en vorte, som en ikke selv kan se, så bliver en rig. Chr. Møller, Etingive.
da.etk.JAT_03_0_00347