På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
På det gi. Jungshoved slot stod en dag en ung jomfru i vinduet og så ud på, at de pløjede med 14 plove, og hun sagde: »De plove kan jeg standse, når jeg vil, på den ene nær.« Da sagde de, som hørte derpå: »Så vis os det.« Jomfruen standsede også de 13 plove, men den 14de kunde hun ikke standse, fordi der var stål og flyvende røn i den. Da hun nu havde...
Voldemar Lykke på Grinderslev kloster var i proces i ned hans sognefolk om noget jord. Så faldt dommen sådan, at han måtte få det, han kunde indgrobe, deståend præsten prækede. Så gjorde han akkord med Fanden, at han skulde hjælpe ham at grobe. Han bandt en spade i halen på hans ridehest, satte sig op på den og begyndte at ride, og eftersom han red,...
Gabriel Gyldenstjerne måtte have lov til at få det ejendom, han kunde ride ind på tre timer, og så red han på en 3-års plag både over marker og diger, kort sagt det hele. Kjæret var ikke en gang til at gå igjennem, men han red lige godt, og alt det, der er til gården, har han indredet. Den gang han kom tilhage igjen, kom han et kvarters tid for tidlig,...
Der var en fru Kirsten på Nørlund, og hun kom i trætte med Jon Madsen på Torstedlund om skjel ude i skoven imellem gårdene. Der var en lille strækning, der hedder Skjeldalene, og der påstår folk, at de har hørt dem gå og råbe endnu om natten. Hun råber med hendes klingre stemme: "Her er reb og ret skjel!" og han råber med en grov rost og på en andenplads...
To brødre havde sat hinanden stævne for at følges ad på tilbagevejen fra Marstal. Efter aftale ventede den ene på den anden, men det varede syv lange og syv brede, og han kom ikke" og til sidst besluttede den anden at gå hjem. Endelig sér han én forude, der efter dragten og det hele væsen at domme måtte være broderen. Han løb da og råbte efter ham. Men...
Etandetråd. Vrist munden op på patienten, imedeussygdommen tager den, og kom i halsen på den (?) dråber blod, som du tager af patientens fingerende på den mindste finger af den hånd inden til, som skal skjæres korsvis hul på, blænd samme dråber, så varme de kommer af fingerbalden, med god skarp æddike, slag den blanding blod og vinæddike straks i halsen...
Der boede en from gudfrygtig munk i Snæverris skov ved Birkendegård, som havde taget et lille pigebarn til sig og givet det et lille lam til legekammerat, og de var da altid hos hinanden. Så hændtes det, at tre mænd, der led af en meget slem sygdom, kom til munken for at blive helbredede. "Ja, jeg kan nok helbrede jer, men det vil koste et offer af én,...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
Fra Havnstrnp blev der tre sønner stjålne i deres barndom af nogle rovere, og de blev selv siden til rovere, der havde deres tilhold i Snærlunddal. Den tid var der en kirke iFoenvad, og roverne havde tre søstre hjemme på Havnstrup, der vilde gå til aftensang der i Foenvad. De blev så slåede ihjel af deres egne brødre, og de gik til Havnstrup for at ville...
En af herrerne på Vorgård skød en gang et vildsvin, som faldt på Birkelse grund. Der blev nu ført proces om, hvem svinet skulde tilhøre, og dommen faldt, at Birkelse skulde have kjødet, men Vorgård skindet. Dette blev nu lagt på loftet under en bunke halm. Men hver morgen så det ud, som om en hund havde ligget i halmen. Efter sagnet skulde det gå enhver...
Da Svenskerne oversvømmede egnen i 1657, var et hold landeværnsmænd satte til at modstå en trop. Svenskernes befalingsmænd red foran og ud på en barre, der havde lagt sig uden om kanalen; men her kan kun forståes »inden for« denne, at domme efter, hvad man nu ser daglig og har set i 40 år. Nu vidste en af landeværnsmændene jo nok, at fornævnte svenske...
De wa i oren imæld syw å fjåwten, to Ængelsmændeu lo mæ de Hood hæe we Sams, å så k«em dær en boe i låånd å taw i drærig, dæ wa uui i marken å molk de kow. Dænd stue tæt ve hawfl åpå Øørbø; mark. Så taw di båe dræ?igi å nuelken mæ dom om huer. Drængi fåstowe slæt eki å ou;r ow, hwa di sa te ham. Mæu så hæn imo åwteu sat di ham i loond igjen å ha føldt...
På Hornslet kirkeklokke findes et vers på rent og smukt dansk, i hvilket malmet selv indføres således talende: Min mund er vid, min tunge lang, jeg kalder folk til kirkegang, gak ind, hør til, giv agt og lær, Guds ord af hjertet elsk og ær, betænk, hvor iiig tiden går, for døren rede dommen står. Resen VI. 59899.
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
Skolelærer Lindhardt i Å". Vejrløse liavde fra barndommen af sin fader provsten fået judpræntet at tro på, at spøgeri er kun dum overtro. Da hans ældste datter døde, vidste han det godt forud, for som han eu aften lå i sengen, så ban sin afdøde bedstemoder svæve gjenuem værelset og vinke ad datteren, der lå syg. Og han kan ikke nægte, hvad ban selv bar...
I byen boede en mand, om hvem folk sagde: «Dersom Vorherre ikke kjender ham bedre end os, kommer han ikke i Himmerig. En dag red han fra byen, og om aftenen kom hesten hjem med manden hængende død i den ene stigbøjle. Alle folk i byen sagde, da de så og hørte det: «Den stakkel han er gået lige lukt til Helvede; han har ikke en gang fået tid til at bede...
Der var en præst, som lå for døden. Da ånden var af ham, kom en anden præst til at udtale sig om, at han var ikke værd, han skulde komme i kirkegården, han var ikke bedre værd, end han skulde puttes i et markskjel. Så traf det sig en aften, deu levende præst havde lagt sig lidt på sengen, at da kom der en anden én ind, og det var den døde. Han lagde en...
Det var i den tid, som landet var besat af deher bjærgfolk, da kommer der én til færgemanden ved Sallingsund og forlangede af ham at ro den hele nat fra Mors til Pine. Det gjorde han også, hans karle roede så uafladelig. Den gang han havde fået ham betalt for det, så tager han hans hat og sætter på den andens hoved, og da var bakkerne skyvlende fulde med...
I Herrested sogn på Måre mark er en stor høj, hvorfra man forhen kunde se over til Sjælland. Der boede bjærgfolk, som tog en pige fra en mand i Måre. Han sendte hende en aften ud på marken for at hente gjæs, men hun kunde ikke finde dem, og for bedre at se sig om gik hun op på højen, men sank da ned og forsvandt. De troede aldrig at skulle se hende mere,...
